Trods påbud: Sigtbarheden er lav for bæredygtige investeringer

Danskerne investerer for milliarder i fonde, som kalder deres investeringer bæredygtige, og fondene er blevet nogle af de mest populære de seneste år. Omkring en tredjedel af af nettotilgangen til danske fonde er gået til nogle, der har “bæredygtig” eller “grøn” i fondsnavnet. Flere af pensionskasserne tilbyder også mulighed for at sætte opsparingen i bæredygtige aktiver.

Kigger man nærmere på de selskaber, der investeres i, er der ofte en stor overvægt af velkendte teknologi-selskaber som Apple, Microsoft og Google – og selskaber som eksempelvis Coca-Cola og Procter & Gamble, hvor sidstnævnte står bag kendte brands som f.eks. hårde hvidevarer fra Braun, elektriske tandbørster fra Oral-B, Head & Shoulders-shampoo, Always-bind, Pampers-bleer og Gillette-skrabere.

Fine selskaber og produkter. Men jeg gætter på, at mange danskere forestiller sig at de investerer mere i innovative grønne teknologier eller vind- og solenergi, og ikke tænker over, at de førnævnte selskaber ofte udgør størstedelen af deres investeringer, hvis de investerer i en fond, der markedsfører sine investeringer som bæredygtige.

Finanstilsynet har for nyligt foretaget en undersøgelse af, hvad danske fonde med bæredygtige investeringer oplyser i deres dokumenter med investorinformation. Den viser bl.a., at de undersøgte fonde ikke har oplyst om bæredygtighed på en klar, fyldestgørende og forståelig måde.

Det er ellers en positiv udvikling, at flere fonde forsøger sig med bæredygtige investeringsprodukter, og jeg er ikke ude på at pege fingre ad fondene, der har fået påbud. EU-reglerne for, hvordan de skal oplyse om emnet, har flere kritiseret for at gøre det svært for fondene og være statiske i sine krav. Undersøgelsen blev desuden igangsat i juni 2022, da der stadig var uklarheder om EU’s regler, og mange af fondene har allerede indrettet sig efter de nye forhold.

De grønne fonde skal opdeles i to kategorier, hvor de “lysegrønne” fremmer miljø-, sociale eller samfundsmæssige forhold (ESG), men ikke har bæredygtig investering som direkte mål. De “mørkegrønne” har bæredygtig investering som mål på linje med deres afkastmålsætninger, og gør ikke væsentlig skade på andre bæredygtighedsmål.

Men hvor går grænsen for, hvad det vil sige, at man ikke driver væsentlig skade på bæredygtige forhold? Hvordan lever en virksomhed op til FN’s Verdensmål eller Parisaftalen? Kan en virksomhed med stor CO2-udledning være med, hvis den er i gang med at reducere den?

Effekten på klima og samfund er der stor forskel på, og det skal investorerne forholde sig kritiske til. I et så komplekst og stort område som bæredygtighed, kan det tage mange år, før både fonde, investorer og myndigheder er nogenlunde enige om, hvad en bæredygtig investering er.

For omkring et år siden, offentliggjorde virksomheden Matter en analyse af 46 af verdens største bæredygtige ETF’er (børshandlede fonde fra udlandet), og det viste sig, at de selskaber, man ender med at investere i via de bæredygtige ETF’er, i gennemsnit genererer halvt så meget vedvarende energi, som forsyningsselskaberne i de indeks, som ETF’erne normalt måler sig op imod. Samtidig investerer de bæredygtige ETF’er betydelig mindre i selskaber, der producerer grøn energi. 

Det skyldes formentlig, at de grønne ETF’er har mere fokus på at reducere CO2-udledning. Det gør man nemmest ved at gå uden om forsyningsselskaber inden for strømproduktion og i stedet vælge forsyningsselskaber inden for eksempelvis vandforsyning, der har en lavere CO2-udledning. Men det er nok ikke dét investorer har i tankerne, når de overvejer at investere bæredygtigt. 

Jeg siger ikke, at man skal sælge ud af sine bæredygtige fonde, for de er med til at skubbe virksomheder til at arbejde i en grøn retning - herunder måle og dokumentere deres positive og negative aftryk på verden. Som investor skal man bare vide, at der kan snige sig “grå” virksomheder med i porteføljen, fordi de f.eks. arbejder for at reducere deres CO2-aftryk.

Ønsker man endnu mere grøn omstilling i porteføljen, findes der også masser af investeringsmuligheder i grønne teknologier. De kan bare sjældent stå alene i en portefølje, da man typisk anbefaler at sprede risikoen på flere brancher.