Den der ler sidst, ler bedst

Microsofts topchef, Satya Nadella, har siden han i 2014 fik overdraget taktstokken, vist mange gange, at han kan sluge store kameler. Og stadig få gode resultater ud af det. 

Han er også manden, der ikke er bange for at give store beløb for virksomheder, han ønsker at overtage. Som da han gav 26,2 mia. dollars for det sociale erhvervsnetværk LinkedIn. Der i øvrigt bor lige ved siden af en af Microsofts hovedkonkurrenter Google. 

Lige nu har Nadelle fat i den absolut lange ende af kunstig intelligens. 

Det har via hans samarbejde med det lille firma OpenAI, hvis godt 100 medarbejdere har til huse i San Francisco. Ikke oppe i det behagelige klima i Silicon Valley, hvor Google bor. Men i midtbyen med de stejle gader, sporvogne og flotte udsigter. Ikke langt fra den plads, hvor regnbueflaget altid vajer til minde om dets skaber Gilbert Baker.

På mange måder er det langt fra Microsofts hovedkvarter i det regnvåde og mere almindelige Seattle.

Men der er ikke noget almindeligt over Microsofts planer med kunstig intelligens. Virksomheden vil bruge dens aktuelle forspring til at skabe en helt ny søgeoplevelse ved at kombinere samtalerobotten ChatGPT med Edge-browseren og Microsofts noget oversete søgemotor Bing (som vittige sjæle siger står for But it is not Google). 

På den måde vil Microsoft give Google en modstand, de færreste havde regnet med, afslørede Satya Nadella i den forgangne uge til The Verge. Den monopoldømte virksomhed Microsoft ved bedre end de fleste, hvor lukrativt en markedsdominans er.

En solid luns af det forgyldte søgeordsmarked er kun første trin, udtaler topchefen for it-oldingen. Kombinationen af kunstig intelligens med alle Microsofts aktiver vil give virksomheden en helt ny styrkeposition. 

Hvorfor han ikke har fuld kontrol over den lille virksomhed OpenAI, han bygger sin fremtid på, svarer Nadella ikke på. Men få uger før det seneste pressemøde skar Microsoft dybt i medarbejderskaren. Hver tyvende fik eller får silkesnoren. 

Blandt andet fjernede topchefen hele sektionen HoloLens, som arbejdede med en anden gren af kunstig intelligens. Den såkaldte sammensatte virkelighed (augmented reality), hvor brugerne kan opleve virtuelle universer eller supplere fysiske synsindtryk med virtuelle ditto.

Han er med andre ord ikke bange for at fyre med den ene hånd, mens han investerer med den anden. Retfærdigvis skal det siges, at både Facebook og Google har fejlet fælt med de virtuelle teknologier. Ikke al AI-teknologi, der glimter, er guld. Ved vi nu.

Google har reageret på, at Microsoft igen forsøger sig med at få en bid af søgegigantens monopolagtige blodsugning af annoncemarkedet. Men sent. Selvom Google nærmest har grundlagt de nu så succesrige teknologier. 

Allerede for fem år siden beskrev Google således i en videnskabelig artikel, hvordan man kunne designe it-systemer meget mere effektivt, så de kan løse de opgaver, som OpenAI og Microsoft i første omgang fik succes med. 

Måske følte annoncemarkedsæderen, at de ikke behøvede at oppe sig, da de sad på et de facto-monopol?

Men i Apples cirkelrunde hovedkvarter lidt længere sydpå i San Fransisco gnider topchefen Tim Cook sig i hænderne. For Google betalte i 2020 10 mia. dollars til Apple for at sikre, at den markedsdominerende søgemastodont er den foretrukne søgemotor på design-ekvilibristens udstyr. 

Dette beløb steg sandsynligvis til 15 mia. dollars i 2021, vurderer eksperter. Apple kan kun se frem til, at andre med dybe lommer også vil ind på deres platform. 

Så den kommercielle vinder i it-giganternes opgør kan meget vel ende med at blive Apple. Lige som virksomheden har skummet fløden før. 

Et er sikkert: Det er forbrugerne, som i sidste ende kommer til at betale for giganternes kamp. 

Per Palmkvist Knudsen er en af de meste erfarne digitaliseringseksperter i Danmark og har arbejdet i ledende stillinger hos bl.a. Datacentralen, Devoteam/Fischer & Lorenz, Krak, Virk.dk og JP/Politikens Hus.