Google-kultur gør unge iværksættere utålmodige

Jeg kastede et blik på de mange unge mennesker, jeg for nylig skulle holde oplæg for. Nogle kom sjoskende ind i sidste øjeblik, alle ventede pligtopfyldende på, at jeg skulle gå i gang. For det skulle de. Og det var jeg som oplægsholder grundlæggende glad for.

Jeg var nemlig kommet for at invitere dem på en mental rejse fra ”at skulle” til ”at ville”.

En relevant rejse, for mig at se, uanset om de unge vil være iværksættere eller noget andet. For det at etablere en indre glød og finde sit erhvervsmæssige kald, uden for ungdomslivets vante rammer, er noget helt særligt og en afsindig vigtig øvelse. Det ved vi voksne godt. Nogle af os ved det, fordi vi dagligt ønsker os noget helt specifikt i vores professionelle tilværelse. Andre, fordi vi kender den glædelige følelse, der følger af at udleve drømmen.

2022 bragte en del kriser med sig, og jeg har oplevet, at det har sat sig i iværksættermiljøet. Paradoksalt nok skaber det bedre muligheder for de unge inden for iværksætteriet.

De unge er nemlig digitalt indfødte og ser det som noget ganske naturligt at omsætte deres digitale fordel til en erhvervsmæssig mulighed. Læg dertil, at de har lave leveomkostninger, og at der faktisk fortsat er villig kapital i miljøet. Jo, der er gode muligheder for de unge, hvis de vil starte virksomhed.

Så i mit møde med de unge belyser jeg disse muligheder uden at oversælge mulighederne. For selvom en dugfrisk undersøgelse viser, at antallet af selvstændige er det laveste i 13 år, har vi ikke brug for en overflod af iværksættere – vi har brug for kvalitativt bedre stiftere af selskaber. Og her kommer vi så til de unges udfordring; de mangler erfaring. Ikke underligt, for de er netop unge og derfor uerfarne udi de kommercielle discipliner. Og i livet.

Løsningen er heldigvis enkel. De unge skal acceptere den manglende erfaring som en præmis for deres virke og etablere lysten til at erfare og lære i høj hastighed. Det gøres lettest ved at slå genvej og etablere viljen. De skal gå fra at skulle i skole til at ville et virke, så at sige.

Jeg har oplevet flere unge, der meget tidligt i voksenlivet investerer både tid og penge i at dygtiggøre sig. De køber mentorforløb og digitale adgange til kanaler, der har deres interesse. De søger fællesskaber og interesserer sig for et holds forskellighed. Jeg oplever dog, at mange synes, at de oplever stor modstand på deres vej. Og det skyldes helt banalt, at de har brug for en modvægt til Google-kulturen. 

Jeg påstår, at de har et ubevidst behov for voksnes langsommelighed og tålmodige tilgang til at nærme sig et mål, skridt for skridt. Eller formuleret mere positivt; den voksnes årelange erfaring fra og træning i at transformere sig fra et individ, der ”skal” til et individ, der ”vil” noget.

For hvad er udfordringen for de unge, når de finder målet for deres egen vilje? Jo, det er naturligvis at udholde det frustrerende faktum, at langsommeligheden i processen vil udfordre dem adskillige gange på deres rejse. Vi voksne kender den frustration så godt. Mange af os har nytårsforsæt bag os, der kuldsejlede lidt inde i februar – netop fordi vi følte, at vi skulle. Men ville vi egentlig, når det kom til stykket? Måske det blot var et ønske, der så viste sig ikke at holde helt stik, da modstanden kom. Og modstanden kommer.

De unge har i den grad brug for vores støtte på deres livsudviklende færd til at ville. De har behov for at holde ud og hænge i. Det skal vi voksne være dygtige til at støtte dem i. For den generation, som i disse år uddanner sig i forskellige retninger, har virkelig meget at byde på. Både som mennesker, men i særdeleshed også, når det gælder løsninger på de problemer, voksengenerationen har været med til at skabe. Lad det være en opfordring til, at du som voksen etablerer lysten til at støtte dem på vejen fra at skulle til at ville.