Rentesmæk forude: Fandens fødselsdag står for døren
Opkrævningerne til april-terminen på realkreditlån er netop sendt ud. Det er nu vores økonomis modstandskraft for alvor vil blive testet, når boligejere modtager opkrævninger, der er gået fra noget nær nul i rente til knap tre pct.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Engang for mange år siden ringede en vært på en lokalradio til mig. Imellem tonerne af blid popmusik ville den friske vært lige indvillige lytterne i, om chefen i et realkreditinstitut gav kage på fandens fødselsdag. Jeg måtte med stor skuffelse fortælle dem, at sådan forholder det sig ikke.
I virkeligheden er der ikke mange store smil på fandens fødselsdag. Der er snarere panderynker og bekymringer om, hvorvidt pengene kommer ind, så de kan blive sendt videre til obligationsejerne. Jeg kom til at tænke på dette, fordi fandens fødselsdag nærmer sig igen. Denne gang kan dagen nærmest føles som en rund af slagsen. Ikke fordi, der er tale om en særlig mærkedag, men fordi der er tale om et ordentligt rabalder, når vi ser på den kraft, hvormed renterne er steget. Der er således stor fest i djævlens hule.
Opkrævningerne til april-terminen er så småt rullet ud fra realkreditinstitutterne, og nu drejer tandhjulene i den virkelige transaktionsmekanisme. Det er altså først nu, at den strammere pengepolitik for alvor virker. Boligejerne vil opleve at deres købekraft blive reduceret og at opkrævningerne er på et andet niveau, end de har været vant til.
Vi kommer alle til at mærke, at der bliver suget købekraft ud af vores økonomi. Den strammere pengepolitik virker altså med en vis forsinkelse.Mikkel Høegh
Samlet vil de stigende renter opsuge et tocifret milliardbeløb. Dem, der bliver ramt her ved april-terminen, er de boligejere, der fik ny rente ved årsskiftet. April-opkrævningen er således den første opkrævning med den nye og højere rente.
Renten er steget fra noget nær ingen ting til at være i underkanten af 3 procent. Langt de fleste boligejere vil have råd til den højere rente, da de er godkendte til at have højere udgifter. Det er dog nok de færreste, der vil opleve en sådan rentestigning, uden at skulle prioritere anderledes. Vi kommer alle til at mærke, at der bliver suget købekraft ud af vores økonomi. Den strammere pengepolitik virker altså med en vis forsinkelse.
Når man taler om renten, er der dog to forhold, vi må holde os for øje. Et er ændringen, som jo virker som en bremse med en vis længde på økonomien, noget andet er niveau. I forhold til niveauet er der den selvstændige pointe, at nok skal husholdningerne til at prioritere anderledes, og have mere fokus på fasteudgifter og mindre på sjov og spas. Det ændrer imidlertid ikke ved, at renteniveauet stadigvæk er lavt.
Langt de fleste boligejere vil således have råd til at betale deres udgifter. I gennemsnit ser det hele fornuftigt ud, antallet af låntagere med henstand på realkreditterminen er lav, det samme er antallet af restancer og tvangsauktioner. Vores økonomi er med andre ord robust.
Når man som jeg beskæftiger sig med kreditgivning, er det imidlertid ikke kun de gennemsnitlige tal, der har interesse. Halen - altså hvor robuste er de svageste - har også en stor betydning. Der er nogen, der altid vil klare sig, og så er der dem, der vil komme i problemer, hvis fundamentet begynder at vakle.
Her skal vi finde vores trøst i arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er tårnhøj, og netop det stærke arbejdsmarked giver håb om en vis form for blød landing. Fundamentet i vores økonomi er nemlig vores indkomster. Nok vil beskæftigelsen formentlig komme til at falde, men selv hvis man tager udgangspunkt i de mest dystre udsigter for dansk økonomi, vil beskæftigelsen stadigvæk være inden for skiven af det, som vi normalt vil kalde højkonjunktur.
Det er og bliver afgørende for, hvor lang og dyb denne krise bliver og ikke mindst, hvor meget boligpriserne skal justeres ned. Det stærke arbejdsmarked betyder, at der næppe kommer en stort portion af ejendomme, der skal tvangsrealiseres.
De stærke arbejdsmarkedstal har fået flere til at bekymre sig om, hvorvidt man hurtigt kan få bremset økonomien op og banket inflationen ned. Alle ønsker sig naturligvis en lavere inflation, men når valget kommer mellem at renten hurtigt kommer ned i helt absurd lave niveauer, eller om det er forholdsvist nemt at finde sig et nyt job, vil boligejerne i hvert fald være bedst stillet med, at man kan finde et nyt job fremfor, at terminen er helt ekstraordinær lav.
Jeg sætter derfor min lid til, at det stærke arbejdsmarked betyder, at der ikke kommer væsentlige tømmermænd efter fandens fødselsdag.
