CO2-fredning af dele af økonomien kommer med en pris
Debatten om indfrielse af klimamålene er mere levende end nogensinde. Senest kom der yderligere gang i den med Klimarådets rapport om CO2e-afgifter på landbruget og dernæst rådets vurdering af fremskridtene i klimapolitikken.
70 procent-målsætningen er en samlet målsætning for hele den udledning af CO2e, der foregår på dansk sokkel. Det betyder ikke, at alle sektorer nødvendigvis skal bidrage med reduktioner på lige præcis 70 procent, men det betyder, at den samlede danske udledning i 2030 skal være 70 procent mindre, end den var i 1990.
Spørger man økonomer, vil de sige, at reduktionerne vil kunne opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde ved at pålægge en ensartet afgift på alle udledninger af CO2e. På den måde sker reduktionerne der, hvor de bedst kan betale sig. Nogle af reduktionerne vil være tekniske og blive skabt gennem teknologiske løsninger, andre vil være strukturelle og skabes gennem mindre produktion. Så rent teoretisk er det ret enkelt.
Spørger man politikere, interesseorganisationer, virksomheder og andre interessenter, bliver billedet noget mere mudret. Udfordringen er, at de teknologiske løsninger ikke er gratis, og de strukturelle tilpasninger koster i form af lavere produktion og dermed også lavere beskæftigelse.
Der kan være mange grunde til, at man ønsker at tage særlige hensyn til bestemte brancher, men man kan på ingen måde lade som, at det er en gratis omgang.
Derfor ser man ofte, at der køres argumenter frem med henblik på at beskytte den ene eller den anden branche mod afgifter. I stedet foreslås som hovedregel, at der skal forskes mere i teknologi eller decideret gives støtte til den nødvendige omstilling.
Mere forskning er det svært at være imod, men støtte har dels det problem, at det er temmelig dyrt, dels at støtten meget sjældent vil være teknologineutral. Det sidste betyder, at man risikerer at låse sig fast på teknologier, der ikke nødvendigvis er de mest effektive på længere sigt.
Vi har set hensynet til konkurrence og beskæftigelse spille en stor rolle i forhold til cementen og de mineralogiske processer, der fik en lavere afgift, og i forhold til landbrugsproduktion der endnu ikke er pålagt en afgift.
Nu slår Klimarådet så fast, at der er en høj risiko for, at 70 procent-målsætningen ikke nås i 2030. Samtidig siges det, at det er usikkert, om den afgift, der er lagt på industrien, er høj nok til at opnå den forventede reduktion. Derudover har Klimarådet peget på, at det er vigtigt, at der hurtigst muligt indføres en afgift på landbrugets udledninger.
70 procent-målsætningen i Klimaloven er et nulsumsspil. Det betyder, at de reduktioner, der ikke opnås det ene sted, skal opnås andre steder. Så hvis en branche ikke leverer deres bidrag, sendes regningen videre til andre sektorer og brancher, der så i givet fald vil stå med tabt indtjening, mindsket konkurrencekraft og mistede arbejdspladser. Aben sendes populært sagt videre.
Der kan være mange grunde til, at man ønsker at tage særlige hensyn til bestemte brancher, men man kan på ingen måde lade som, at det er en gratis omgang.