Usikkert store bededag-regnestykke kan komme til at koste dyrt

Afskaffelsen af store bededag kommer til at sætte sine spor i overenskomstsystemet, i de lokale lønforhandlinger og for de lønmodtagere, der nu får ændret rammerne for deres arbejdsliv. Til gengæld kan regeringen sætte et flueben i forhold til store tiltag, der skal realisere regeringsgrundlagets mål om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 i 2030. 

Eller kan de nu også det? Der hersker stadig usikkerhed om, hvor stor effekt afskaffelsen vil få. Helt frem til dagen før vedtagelsen kom der nye oplysninger fra Finansministeriet om det såkaldte ”gennemslag”, der siger noget om, i hvor høj grad en lov eller regel egentlig vil ændre borgernes adfærd.

Finansministeriet bruger et gennemslag på 75 pct. i sine beregninger. Det gennemslag er ministeriet bl.a. kommet frem til ved at se på tal fra 1980 for forskellen mellem arbejdstiden aftalt i overenskomsterne og den gennemsnitlige arbejdstid per person i beskæftigelse. 

Arbejdstiden for en fuldtidsansat faldt sidst i 1980’erne og har siden 1990 ligget på 37 timer. Det kan derfor give god mening alene at fokusere på de seneste godt 30 år. Hvis man gør det, falder gennemslaget dog – pudsigt nok – fra ca. 75 pct. til ca. 50 pct. 

Et endnu mere drastisk fald viser sig, hvis man ser nærmere på andre tal fra Finansministeriet. Ministeriet har bl.a. kigget på tal fra Arbejdstidsregnskabet fra 2008 til 2019 og finder en sammenhæng på 80 pct. Havde man ligesom i den anden beregning ovenfor benyttet de seneste tal fra 2020 og 2021 også, lander vi på 40 pct. 

Det kunne godt se ud som om, at der er gået lidt ”vælg et tal” i den. 

Når Finansministeriet har været så optaget af at vise en sammenhæng mellem aftalt og faktisk arbejdstid, skyldes det et ønske om at vise, at afskaffelsen af store bededag kan have samme normdannende effekt, som når man ændrer arbejdstid, ferie m.v. i overenskomsterne.

Men giver det overhovedet mening at sidestille en lovændring, som kun 2 ud af 10 vælgere støtter, med overenskomster, som er stemt igennem af og et udtryk for, hvad et flertal af medlemmerne ønsker? 

I hvert fald er regeringen nu videre og kan allerede fra næste år bruge de godt 3 mia. kroner. 

Hvis beregningerne så alligevel ikke holder stik, vil det være op til kommende regeringer at gennemføre nye reformer eller besparelser for at få pengene til at stemme. Om det er ansvarligt at drive politik på den måde, afhænger bl.a. af den usikkerhed, der knytter sig til skønnet af effekten på arbejdsudbuddet. Og hvad angår effekten af at afskaffe store bededag, er vi absolut i den usikre afdeling.