Pensionskasse: Virksomheder skal dokumentere deres arbejde med menneskerettigheder
Mange virksomheder er godt i gang med at dokumentere indsatsen for at nedbringe CO2-udledninger, men det halter med dokumentation af arbejdet med menneskerettigheder, skriver investeringsdirektør Anders Schelde.
Danmarks største virksomheder gør klogt i at kunne dokumentere, at de respekterer menneskerettighederne. Ellers kan det koste på bundlinjen. Det understreger vi i AkademikerPensions årsbrev til alle danske selskaber i vores portefølje. Vi og LD Fonde har også valgt at stille aktionærforslag om håndtering af menneskerettigheder på en række danske selskabers generalforsamlinger i de kommende uger.
For mens mange større virksomheder efterhånden er godt i gang med at dokumentere deres indsatser for at nedbringe CO2-udledninger, er dokumentationen i forhold til arbejdet med menneskerettigheder – såkaldt due diligence for menneskerettigheder – typisk ikke ligeså prioriteret og veludviklet.
Det giver udfordringer, når vi som investorer skal vurdere, om en virksomhed er en god investering. For i vore dage er det ikke længere kun begreber som markedsrisici, likviditetsrisici og andre traditionelle finansielle begreber, der spiller ind. Vores risikovurdering dækker i dag også bæredygtighed – altså en virksomheds håndtering af risici forbundet med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.
At selskaberne også i Danmark halter efter med at dokumentere arbejdet med menneskerettigheder, bekræfter Institut for Menneskerettigheder i rapporten Documenting Respect for Human Rights (2022), hvor de 30 største danske virksomheders offentliggjorte dokumentation er blevet vurderet. Konklusionen er klar. Det er tydeligt, at der er væsentlig plads til forbedring.
Forslag til Mærsk, Carlsberg og FLSmidth
I AkademikerPension vil vi gerne sikre, at virksomhederne har fokus på at styrke menneskerettighedsområdet. I vores årsbrev til alle danske selskaber i vores portefølje har vi igen i år understreget vores forventninger til selskaberne om, at de styrker dokumentationen for, at de agerer med nødvendig omhu og redegør offentligt for håndteringen af deres menneskerettighedsrisici, ikke bare i egen virksomhed men i hele dens værdikæde. Og I år er vi gået endnu et skridt videre.
Sammen med LD Fonde har vi i år valgt at fremsætte aktionærforslag på generalforsamlingerne for Mærsk, Carlsberg og FLSmidth. Forslagene opfordrer selskaberne til at styrke deres transparens og offentlige kommunikation om due diligence for menneskerettigheder og håndtering af menneskerettighedsrisici.
Fokus på området er kun blevet skærpet i de seneste år. Tiltagende geopolitisk usikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine, den globale covid-pandemi og stigende priser lægger et historisk pres på de globale værdikæder og resulterer i brud på fundamentale rettigheder i store dele af verden. Virksomhederne kan ikke undgå at blive påvirket af denne globale udvikling.
Sæt i gang
Vi har i mange år stillet krav om, at virksomhederne redegør for deres due diligence for menneskerettigheder i overensstemmelse med FN’s Vejledende Principper om Menneskerettigheder og Erhvervsliv, den såkaldte UNGP-standard. Det vil sige, at virksomhederne skal have processer på plads til at identificere, forebygge, afhjælpe og redegøre for aktuelle og potentielle krænkelser af menneskerettighederne.
Denne pligt bliver i disse dage understreget af et væld af ny EU-lovgivning om bæredygtighed. To af de mest markante lovgivningsinitiativer er ”the Corporate Sustainability Due Diligence Directive” (CSDDD), som forpligter virksomheder til at etablere due diligence processer for menneskerettigheder og miljø og ”the Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD), som medfører en omfattende rapporteringsforpligtigelse for en række bæredygtighedsemner.
For de virksomheder, som ikke er vant til at rapportere om menneskerettigheder, vil disse forpligtigelser være meget omfattende, så det er bare med at komme i gang.
År efter år øger vi presset
Aktivt ejerskab er et af vores vigtigste værktøjer til at påvirke selskaberne til større ansvarlighed. Som aktiv ejer har vi fokus på målrettet analyse og dialog med forbedring som formål. Overtræder et selskab vores politik for ansvarlige investeringer, forsøger vi i første omgang at påvirke selskabet i en positiv retning ved at gå i dialog og afgive stemmer på selskabets generalforsamlinger. Nytter indsatsen ikke, kan vi for eksempel vælge at indsende aktionærforslag eller skride til eksklusion.
År efter år har gradvist øget vores aktive ejerskab overfor og pres på en lang række af Danmarks og verdens største selskaber. I år er ingen undtagelse. I vores årsbrev stiller vi også krav om rapportering af klimarisici, hvilket betyder, at vi automatisk stemmer imod en bestyrelsesforperson, hvis selskabet ikke har styr på denne rapportering.
Vi har allerede taget den nye stemmepolitik i brug og stemt imod bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank, da vi finder, at bankens overordnede rapportering ikke er god nok. I de seneste år har vi desuden indsendt aktionærforslag til både danske og udenlandske selskaber såsom Toyota, Volkswagen, Microsoft, HSBC, Coloplast, Chr. Hansen, Carlsberg, FLSmidth og GN Store Nord om bl.a. klimarapportering, ansvarlig skat og lobbyisme. I år er turen så kommet til menneskerettighederne.
Mærsk og Carlsberg takker nej
Vi har i år sat fokus på Mærsk, Carlsberg og FLSmidth fordi de alle opererer i sektorer, som på forskellig vis er i højrisiko for menneskerettighedskrænkelser. Selskaberne arbejder derfor også allerede systematisk området og har offentligt forpligtet sig til at respektere menneskerettighederne i overensstemmelse med UNGP.
Men selskabernes offentlige kommunikation om dette arbejde er ikke i mål endnu. Selskaberne er imidlertid godt placerede til at vise vejen frem ved at styrke deres offentligt tilgængelige kommunikation og dokumentation af indsatsen. Ved at vise vejen til best practice i markedet, ville selskaberne kunne inspirere andre markedsdeltagere og samtidig opnå en konkurrencemæssig fordel. Dette vil være til fordel for investorerne, omverdenen og ikke mindst selskaberne selv.
Bestyrelserne i henholdsvis Carlsberg og Mærsk har begge takket pænt nej til vores forslag. Det, synes vi, er rigtig ærgerligt, da den offentlige granskning af dette område kun bliver intensiveret i de kommende år. FLSmidth har derimod efter en konstruktiv dialog besluttet at støtte vores forslag, hvilket vi byder varmt velkommen. Vi ser spændt frem til udfaldet på de kommende generalforsamlinger og håber, at selskaberne vil lytte til os, selv hvis aktionærforslagene ikke går igennem.