Dansk økonomi står til en blød landing

Sidst i februar kom der nye BNP-tal fra Danmarks Statistik. De viste, at væksten fortsatte i fjerde kvartal med en stigning på 0,9 procent.

Den afmatning, som de fleste økonomer har spået siden februar 2022, udebliver dermed fortsat.

Et af de mere atypiske træk ved BNP-væksten i 2022 var, at den ikke fik hjælp af det private forbrug. Under normale omstændigheder trækker det private forbrug en god del af BNP-væksten, og det er ikke set tidligere, at BNP-væksten har været så høj, mens det private forbrug er faldet så meget. 

Det skyldes naturligvis den voldsomme inflation, der har ramt husholdningerne særligt hårdt trods godt polstrede opsparinger efter corona.

Inflationen er dog ved at aftage. I en ny prognose forventer AE, at inflationen vil være omkring 2,5 procent igennem 2024. Den faldende inflation vil også have indflydelse på det private forbrug, der forventes at komme op i gear igen i slutningen af 2023 og dermed bidrage til BNP-væksten.

Men den fortsat høje vækst har fået flere økonomer til at frygte, at inflationen ikke bliver lav nok, hvilket ifølge dem vil betyde, at recessionen kommer endnu hårdere i 2024 i stedet.

Det er altid svært at spå – især om fremtiden – men lad mig bidrage med lidt mere beroligende tanker.

Inflationen er støt og roligt på vej ned. Kerneinflationen er fortsat på vej op, men det skyldes primært indirekte effekter af energiprisernes himmelflugt sidste år. Det viser Nationalbanken i deres nyeste prognose. 

Kerneinflationen eksklusive bidraget fra energi lå ifølge Nationalbanken omkring 2,5 procent i slutningen af 2022. Det er altså ikke alarmerende på nogen måde.

Ser vi på råvarepriserne, herunder på energi, så er de tilbage på niveauet, før Rusland invaderede Ukraine. Da råvarepriserne steg, øgede det virksomhedernes omkostninger ved at producere, hvilket fik dem til at hæve deres priser. 

Man må forvente, at med råvarepriserne tilbage på niveau, vil virksomhederne i hvert fald mindske deres prisstigninger markant, hvilket vil få inflationen til at falde.

Når der snakkes meget om bekymringen for inflationen, skal man være meget bevidst om, hvad der handler om særskilt danske forhold, og hvad der handler om forhold, der relaterer sig til hvad de amerikanske og europæiske centralbanker gør. 

Det gælder for eksempel en begyndende lønprisspiral. Den er der ingen tegn på i Danmark, trods et arbejdsmarked, der er buldret derudaf igennem hele 2022. Det er der derimod i USA, hvilket kan betyde højere renter og deraf følgende dybere recession for at slå den ned igen.

Naturligvis kan situationen i euroområdet og i Danmark divergere, hvormed de danske renter ikke vil matche den danske konjunktursituation. Det er der bare ikke noget, der tyder på. Derfor kan vi gå foråret i møde med ro i maven og forvisningen om, at dansk økonomi er sund og ser ud til at lægge an til en blød landing.