Udenlandske ansatte skal vurderes efter klare regler, ikke mavefornemmelser
Reglen om, at udenlandske jobansøgere kan afvises, hvis myndighederne formoder, at der er er fusk med i spillet, hører ikke hjemme i et retssamfund.
Siden 2021 har myndighederne givet 600 afslag til virksomheder, som vil ansætte medarbejdere fra et land uden for EU – afslag, der er baseret på den såkaldte formodningsregel.
Reglen er ikke som de fleste andre i det danske samfund. Der er ingen klare kriterier for, hvornår man lever op til reglen. I stedet giver den mulighed for afslag, hvis myndigheden har en vis formodning om, at en ansættelse ikke er reel. Det er – undskyld mig sproget – helt skævt.
Endnu mere tosset er det, at en stor del af afslagene er givet ud fra en formodning om, at den udenlandske medarbejder er overkvalificeret eller får for meget i løn. Man skulle tro, det var løgn, men den er desværre god nok. Hvis en virksomhed vil ansætte en udlænding til en løn, der ligger i den høje ende af skalaen, kan myndighederne sige nej alene ud fra en formodning om, at der nok er tale om fusk.
I min verden giver det ikke mening at lovgive mod for høj løn. Og det burde ikke finde sted i et retssamfund, at myndigheder træffer beslutninger efter mavefornemmelser. Derfor bør reglerne ændres, så myndighederne rent faktisk skal kunne bevise, at der er tale om snyd, før de kan afvise personer, som tripper efter at få lov at bidrage til det danske samfund.
For selvfølgelig skal vi have regler mod fusk med ansættelser. Men reglerne skal være klare og gennemskuelige og velbegrundede. Det er ikke rimeligt, at ansatte i en offentlig styrelse skal sidde med ansvaret for at vurdere, om en løn er rimelig eller ikke rimelig for en bestemt person med bestemte kvalifikationer i en given branche.
Det er ikke rimeligt over for hverken den virksomhed, der har fundet en kvalificeret udenlandsk medarbejder, eller over for den udlænding, der har fundet arbejde i Danmark. Og det er i virkeligheden heller ikke rimeligt over for den pågældende medarbejder hos myndighederne, der kan have mere end svært ved at vurdere, om en given løn i et specifikt ansættelsesforhold er rimelig eller ej.
Det er helt misforstået, at vi som samfund 600 gange i løbet af to år har sagt nej til udlændinge, som allerede har fundet sig et job i Danmark. Især når vi samtidig kan se, at ledere på landets arbejdspladser desperat mangler kvalificeret arbejdskraft. 340 af de 600, som har fået afslag, havde fundet sig et job i hotel- og restaurationsbranchen. Det er en af de brancher, hvor man har allersværest ved at skaffe arbejdskraft. Ja, faktisk viser de nyeste tal, at ledere inden for branchen godt 3.000 gange i løbet af et halvt år måtte opgive at få ansat den kok, de søgte.
Derfor skal vi af med formodningsreglen og i stedet have nogle klare, velbegrundede regler, der harmonerer med den virkelighed, lederne lever i på landets arbejdspladser. Her er der generelt tryk på, og mange steder må de ansatte løbe hurtigt for at følge med, hvis de da ikke får besked på at arbejde over i stor stil. Det kan 600 udlændinge naturligvis ikke i sig selv rette op på. Men når manglen på arbejdskraft er så desperat, som det er tilfældet, skal vi sige velkommen og tak til hver eneste udlænding, som er parat til at tage fat og få sig et job under ordnede forhold.