Iværksættersucces kræver hjælp til at balancere det personlige i det professionelle

»Hvorfor tager du det personligt, Kasper?« Den sætning har jeg hørt en del på det seneste, i mange afskygninger, i professionelle sammenhænge. Til at starte med blev jeg småirriteret over spørgsmålet. Så indså jeg, at min modpart havde en pointe. Ovenikøbet en god én.

For jeg indrømmer blankt, at jeg involverer mig så dybt i de selskaber, jeg selv stifter, at det bliver personligt. Ja, jeg vil gå så langt, som til at sige, at der opstår en slags symbiose mellem mig og selskabet – på godt og ondt. Det giver fordele at opleve det professionelle personligt, selvom ulemperne bestemt også følger med i slipstrømmen.

Det interessante er, at jeg fortsat har den adfærd efter næsten 20 år som iværksætter. Samtidig oplever jeg den hos mange andre iværksættere. Men evnen til at være cool i sit professionelle nu skal dyrkes og kultiveres, løbende. For ellers kan gode intentioner implodere og til tider eksplodere.

Det fantastiske ved at gøre sin virksomhed til et personligt anliggende, er, at det kan fordre en ukuelighed, der lige præcis udgør den livsnerve, der skal til i pressede situationer, for at komme frem eller bare videre. Man lægger sig ikke ned, man kæmper med næb og kløer for at holde ud og hænge i. Som atleten, der er bagud, men fortsat tror på sejren og derfor jagter det spinkle håb for at sejre.

Langt de fleste iværksættere oplever modgang på deres rejse fra at finde på en forretningsidé ”på værelset” til at stå med en værdifuld og holdbar forretning. At gøre det professionelle personligt er i princippet blot en nødvendig delkontrol af, at kunne konstatere, at man virkelig vil sit iværksætterprojekt, når alt kommer til alt. At man kan mobilisere vilje og ukuelighed som modvægt til modgangens stride ansigt. At man kan og vil skabe et selskab, der er større end én selv.

Det handler i sin essens om at bruge de situationer, man er havnet i, til konstruktiv læring og dermed fremgang. Det kan kræve et arbejdsraseri af en anden verden. Ikke nødvendigvis talt i timer, men i investeret, personlig energi. Men egentlig ligger visdommen gemt i noget så simpelt som at arbejde fokuseret og effektivt. Det kan spare én mange og lange timer.

Jeg har i en årrække allieret mig med folk, der har en dybere og anderledes professionalisme end mig, netop for at få hjælp til at forblive fokuseret og effektiv og sikre en god balance mellem det personlige og det professionelle. Min lyst til og mit behov for at tage min virksomhed personligt kan til tider være en stor bunke jord, jeg har svært ved at overskue. Og uden den rette støtte i nuet kan det være svært at forholde sig kynisk, professionelt til tingenes tilstand.

Jeg møder mange iværksættere på min vej, som i større eller mindre grad ejer den nådegave, det er at balancere det personlige i det professionelle. Mit bedste råd er derfor, at du som iværksætter finder en mentor, investor eller en anden type, der kan hjælpe dig med at holde fokus på bolden. Og så i øvrigt, at du får kigget dig selv i øjnene og erkendt, at det både er et fantastisk drivmiddel og en stupid stopklods med det personlige i det professionelle virke.

Jeg kommer til tider fortsat til at tage det professionelle for personligt. Det kan ikke undgås. For jeg er og bliver en passioneret iværksætter. Men med dette indlægs sidste punktum er jeg nået til den erkendelse, at jeg er godt på vej til at skabe en symbiose mellem det personlige og det professionelle, som fungerer fornuftigt.

Jeg håber, at emnet her og min erkendelse vil inspirere mange andre iværksættere derude, som bokser med at balancere det personlige i professionelle. For vi har brug for, at flere iværksættere lykkes. Og her er ukueligheden vigtig og selvindsigten essentiel. Den skal dog tit hjælpes på vej af andre end en selv, så sørg for at række ud i tide.