Er iværksætteri mest for mænd?

Vi kan godt indføre kønskvoter for bestyrelsespladser og finde på andre mere eller mindre kunstige tiltag, der skal bidrage til en bedre kønsbalance på ledelsesgangene i danske virksomheder. Det kan måske ligefrem være nødvendigt for en stund for at skubbe til en udvikling. 

Men hvis virksomhederne etableres, ejes og drives af mænd, kommer vi reelt ikke rigtigt ud af stedet. Så når vi ikke frem til et arbejdsmarked, der har helt lige og fair vilkår mellem mænd og kvinder, og hvor lige så mange kvinder som mænd er ledere og topchefer.

Derfor er det ærgerligt, når det viser sig, at kvinders mod på at springe ud som iværksættere kun er halvt så stort som mænds. Ligestillingsarbejdet er en Sisyfos-opgave, hvis vi reproducerer kønsskævhederne, når virksomheder først og fremmest startes af mænd.

En ny analyse fra Grakom viser, at 47 pct. af mandlige ansatte i bureaubranchen drømmer om at blive selvstændige. For kvinderne er det 24 pct. Det er egentligt ret mange, der samlet set har drømmen, og det er godt. Det er ikke en eneste mand for meget. 

Men skævheden er markant og problematisk, for virkeligheden er også, at de fleste danske bureauer er overvejende ejet og ledet af mænd. Jeg mener, at der er grund til at antage, at kønsskævheden er omtrent den samme i andre brancher.

Det kan man ikke fikse med kvindekvoter.

Vi må finde årsagerne, hvis vi skal gøre noget reelt ved skævheden. Vi har spurgt nærmere til drømmen om selvstændighed. Ud af 10 mulige årsager fører kvinderne på de ni. Kvinderne prioriterer i højere grad end mændene selvstændigheden, friheden, fraværet af en chef og at kunne vælge egne kunder, egen arbejdstid og selv tage ansvar. Mændene derimod, de fører kun over kvinderne på udsigten til, at de måske kan tjene flere penge. 

Tilsvarende er det, når vi spørger om barriererne. Kvinderne er klart mere bekymrede og risikoaverse end mændene. Det eneste mændene er mere bange for end kvinderne er sjovt nok ”at arbejde for meget”. 

Samlet set stiller kvinderne således større krav til upsiden ved livet som selvstændig og samtidig krav om mindre risiko, hvis de skal tage chancen som selvstændige. Den vigtigste upside er friheden, og den største barriere er den økonomiske risiko.

Man(d) kunne mene, at kvinderne er for forsigtige, og at de bare burde springe ud på hovedet og håbe, at der er vand i bassinet – ligesom mænd. Men man kunne jo også se sådan på det, at de faktisk tænker sig lidt mere om, og at de stiller store krav til så stor en beslutning som at gå selvstændig.

Hvad kan vi så gøre ved det? 

Vi kan i hvert fald starte med at tale om det, se på det med åbne og ærlige øjne og erkende, at vi går glip af nye spændende virksomheder, når så mange kvinder holder sig tilbage fra at gå selvstændigt. 

Og så vi kan sætte mere fokus på netop de ting, som bekymrer kvinderne og arbejde for at reducere de barrierer, som kvinderne oplever. Og så kan vi sætte spot på de fantastisk dygtige og inspirerende kvindelige rollemodeller, der har taget chancen og startet en virksomhed.

Og så er der en helt særlig opgave til alle vi mænd, der deler liv og parforhold med seje og dygtige kvinder: Vi skal tage personligt medansvar for, at kvinderne i vores liv sættes fri for bekymringerne. 

Kønsskævheden handler måske nok om samfundsstrukturer, men det handler sandelig også i stort omfang om indgroede kulturer i familierne. Det handler om det personlige ansvar, som vi alle har en del af. Det skal vi selv løse – alle sammen hver især hvor vi kan. Vi kan starte med os selv.