Selv uden krak kan bankkrisen bremse økonomien

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Igennem de seneste uger er der opstået tvivl om stabiliteten i det globale banksystem. Først kollapsede Silicon Valley Bank (SVB) i USA. En uge senere var det Europas tur, da Credit Suisse (CS) blev ’tvangsgiftet’ med UBS.

Når en bank går ned, er der altid en frygt for, at det spreder sig som en steppebrand og tager alle de andre banker med. Den risiko er heldigvis blevet markant reduceret. Både i SVB og CS fik indskyderne alle deres penge tilbage, netop for at undgå dette. Samtidig kan de amerikanske banker nu låne frit hos den amerikanske centralbank, omend til en dyr rente, og det giver sunde banker en livline, hvis kunderne tager penge ud.

Den akutte risiko er måske væk, men derfor kan bankernes problemer stadigvæk komme til at påvirke økonomien på en mærkbar måde. Det er nemlig ikke kun frygten for at miste pengene, hvis banken går ned, der får folk til at trække penge ud. Der er også et mere fundamentalt problem: de kan tage deres penge ud af banken og sætte dem ind i mere sikre pengemarkedsfonde og få en 4 pct. højere rente. Samtidig er bankerne presset af, at deres kunder i ejendomsbranchen og andre rentefølsomme dele af økonomien har det svært.

Det betyder noget for de økonomiske udsigter. Bankernes tilstand er nemlig en af de ting, der afgør, hvor hårdt centralbankernes renteforhøjelser påvirker væksten. Der er flere forskellige ’filtre’ mellem den officielle rente og den virkelige verden. Et af dem er, om bankerne overhovedet er villige til at låne penge ud, og hvor meget de tager sig betalt for lånet, hvis de gør.

Her spiller det en stor rolle, hvor billigt og nemt bankerne selv kan få deres penge. Hvis de for eksempel kan få folk til at sætte penge ind til en rente tæt på nul, selv om centralbankens renter er meget højere, påvirkes de ikke rigtig af renteforhøjelsen. Indtil videre har det været tilfældet, endda i meget høj grad, måske fordi folk synes det er nemt at have pengene i banken og ikke søger den højeste rente.

Det ændrer sig imidlertid, når det pludselig bliver forsidenyheder, og samtidig dræner centralbankerne også systemet for noget af overskudslikviditeten fra pandemien. I takt med at der bliver taget penge ud, tvinges bankerne til at løfte renten på indskud. De lån, de tager i centralbanken, er også til en langt højere rente, end den de før betalte for indskud.

Stærkt forsimplet kan man sige, at banker tager penge ind til en given rente og låner dem ud igen til den samme rente plus noget ekstra, der dækker forrentningen af deres kapital og risikoen for tab. Jo dyrere, det bliver for bankerne at få penge ind, jo dyrere er de nødt til at gøre det at låne. Jo dyrere det bliver at låne, jo større er risikoen for tab, så det er lidt af en ond cirkel, som i sidste ende skal brydes af rentesænkninger. Derfor vil bankkrisen bremse væksten indtil centralbankerne sætter en stopper for den.