Hip hip hurra for bopælspligten
En væsentlig årsag til, at boligpriserne ikke stikker af, er, at vi har bopælspligt. Bopælspligten er således en kæmpe succes, når vi taler om at sikre mangfoldighed i byerne.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Boligdebatten i Danmark handler ofte om prisniveau: Hvem har dog råd til at købe til de gældende priser? Og om eventuelle indgreb, der skal tøjle boligpriserne.
Lige nu har vi været igennem en tid, hvor boligpriserne under corona kom for højt op i forhold til efterspørgslen, og derfor ser vi en tilpasning i priserne i takt med, at finansieringsomkostningerne går op. Det betyder, at vi aktuelt ser, at en kvadratmeter i Københavns centrum udbydes til omkring 55.000 kr. Er det dyrt?
I en historisk kontekst er det forholdsvis dyrt, hvis man betragter de nominelle priser. Ser man på de reale priser, hvor den underliggende inflation er trukket ud, er vi ved at være tæt på niveauet fra lige efter finanskrisen. Realt set synes boligpriserne således at have taget en betydelig tilpasning på kort sigt.
På langt sigt bestemmes boligpriserne af vores velstandsniveau. Betragter man således udviklingen i bnp per capita kan denne forklare en ganske stor del af husprisudviklingen over tid. Igennem historien har vi haft kortere perioder som nu, hvor priserne og bnp ikke følges ad, idet der sker en priskorrektion.
Den gode forklaringsevne mellem bnp og boligpriserne viser, at i takt med at vi bliver mere velstående, betaler vi mere for vores boliger. Følges de to størrelser ikke ad, er det blot et spørgsmål om tid, før der kommer en priskorrektion. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok blive ved med at være.
Bopælspligten er således et velfungerende værn imod, at der bliver købt lejligheder op i København med udelukkende spekulation for øje.Mikkel Høegh
Sammenligner man boligpriserne i København med andre byer, vil man opdage, at kvadratmeterpriserne i Københavns centrum er forholdsvis lave. Nu skal man være varsom med at lave sammenligninger internationalt, da boligerne på tværs af lande ikke er alternativer til hinanden. Valget står sjældent mellem at bosætte sig i London eller København.
Laver vi alligevel øvelsen, er det bemærkelsesværdigt, at boligpriserne i København er væsentligt lavere end de nærmeste omkringliggende storbyer. London er mest ekstrem med en kvadratmeterpris pænt over 100.000 kr. Stockholm nærmer sig 80.000 kr., mens Oslo ligger på cirka 60.000 kr. Syd for os har vi Hamborg med en kvadratmeterpris på godt 60.000 kr., hvilket også er tilfældet i Berlin. Noget er således anderledes i København og nok også i Oslo.
Nogle af byerne har muligvis vanskeligt ved at vokse. Her synes København ved første øjekast at have gode muligheder. Der bygges ikke rigtigt i højden, ligesom der er gode muligheder for at bygge mod vest. Kigger man på, hvordan København er vokset over tid, kan man imidlertid godt blive lidt overrasket. København er nemlig primært vokset mod øst.
Uden at være ingeniøruddannet virker det som den dyreste løsning at vokse ud i Øresund via opfyldning. Seneste skud på stammen er Lynetteholmen. Så det er næppe billigere muligheder for at ekspandere, altså lave nyopførelsesomkostninger, der er med til at holde boligpriserne i København relativt lave.
Succesen skal imidlertid findes i bopælspligten. Der findes boliger uden bopælspligt, men de udgør en meget lille andel af den samlede boligmasse. Bopælspligten er således et velfungerende værn imod, at der bliver købt lejligheder op i København med udelukkende spekulation for øje. Vi har således ikke såkaldt mørke kvarterer, som eksempelvis London er ved at være kendt for. Kvarterer, hvor der ikke er lys i lejlighederne, når mørket falder på, fordi der ikke bor nogen.
Der findes tomme lejligheder i København, men tallet er relativt lavt og forholdsvis stabilt. De tomme lejligheder er et udtryk for flytte- og renoveringsledighed. Boligpriserne er således ikke presset op af, at velhavende køber boliger op for at score en gevinst i takt med at befolkningen i byerne bliver større.
Mig bekendt er der kun et andet sted i Europa, hvor man har en tilsvarende lovgivning. Det er i Norge. Det kan formentlig også forklare, hvorfor kvadratmeterpriserne i Oslo ikke er højere på trods af stor velstandsfremgang i takt med energiprisernes himmelflugt.
Bopælspligten synes således at være en kæmpe succes, når vi taler om mangfoldigheder i byerne. Hip hip hurra for den. I landområderne kan pligten være en udfordring, idet ældre boliger står tomme og forfalder, ligesom en vis omgåelse kan ske via udlejning. Det ændrer imidlertid ikke på den grundlæggende succes.
