Sådan kan Andel og Energi Danmark stoppe lækkerne til pressen
En ledelse har to løsninger, når nogen lækker fortrolige oplysninger. Den ene er enkel.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
For nogle år siden var den gal i pensions- og forsikringsselskabernes brancheorganisation.
Nu er det dele af energibranchen, der har balladen: Følsomme oplysninger bliver lækket til pressen. Ledelsen kæmper for at holde låget på gryden. Men nogen inde i virksomheden vil det anderledes.
I Forsikring & Pension var bestyrelsesmøderne knap nok færdige, før insidere delagtiggjorde offentligheden i interne uenigheder og politisk-strategiske overvejelser.
Det var ikke ligefrem statshemmeligheder, der sivede til pressen. Problemet var mest, at direktionen så forpjusket ud. Det gør en direktion, når nære medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer stille undergraver dens autoritet.
Energiselskaberne Andel og Nrgi har kæmpet for at holde låget på gryden, siden direktøren i den virksomhed, de sammen ejer, Energi Danmark, uvarslet og uden antydning af forklaring pludselig forlod selskabet. Det skete den 10. februar op ad eftermiddagen, efter 23 år som førstemand.
Hvordan kan direktionerne i de to energiselskaber genvinde kontrollen over strømmen af oplysninger?Anders Heide Mortensen
Siden er følsomme oplysninger sivet i en lind strøm. Oplysninger. Ikke løse rygter. Oplysninger, som har kunnet verificeres. Når pressen har anmodet de to energiselskaber om en kommentar til nye oplysninger, der er kommet frem i sagen, har proceduren som regel været følgende: Ledelsen i det ene selskab har henvist til det andet selskab, som så har svaret ”ingen kommentar”. Det er den korte version.
Hvordan kan direktionerne i de to energiselskaber genvinde kontrollen over strømmen af oplysninger?
Som for eksempel oplysningen i den seneste læk fra medarbejdere, repræsentantskabsmedlemmer og/eller bestyrelsesmedlemmer: At Energi Danmarks direktør Jørgen Holm Westergaard ryger ud den 10. februar, fordi han forlanger en bonus i samme størrelsesorden som de energitradere, der står til et trecifret millionbeløb.
Eller lækken kort forinden:
Om at direktøren for Nrgi har en plan om at være åben og transparent om Energi Danmarks store gevinster på energihandel. Men planen klapper sammen, da medierne sætter fokus på de gigantiske bonusbeløb til bestemte medarbejdere, for Nrgi og Andel kan hverken forklare eller forsvare den side af sagen. Denne oplysning giver Nrgi’s direktør til sit repræsentantskab. Nogen føler sig kort efter kaldet til at give oplysningen videre til Finans.
Medarbejdere, repræsentantskabsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer lækker følsomme oplysninger om deres virksomhed af cirka lige så mange grunde, som der er fjedre i en boksmadras. Men der er gengangere. For eksempel at udstille en magthaver som magtesløs. Som da partierne bag budgetforliget i Københavns Kommune udstillede overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) som magtesløs ved at lække, at de indgik forlig uden om hende – før de reelt var enige.
Eller misundelse. Eller en følelse af at ledelsen fortjener en lærestreg. For at være tonedøv, grådig, egenrådig, uprofessionel eller ude af trit med de værdier, som den har spændt sine medarbejdere, sin bestyrelse og sit repræsentantskab for. Når nogen lækker, er det et budskab til ledelsen.
Direktionerne i Andel og Nrgi kan stoppe lækken på to måder. Den ene måde er at opspore, hvem de personer er, der sender dokumenter og mails videre til pressen. Erfaringsmæssigt er det svært. Insidere, der lækker, har tænkt over, hvordan man falder i ét med baggrunden som en sort kat i en mørk kælder.
Den anden måde er at genvinde medarbejdernes og repræsentantskabets tillid. Da Jørgen Holm Westergaard forlader Energi Danmark efter 23 år som direktør, står to spørgsmål og blinker: Hvorfor? Og hvorfor pokker har parterne gensidigt forpligtet sig til tavshed, når den ene part enten er blevet ført bag lyset af den anden part – eller prøver at fremstå som ført bag lyset?
De spørgsmål har insidere i Andel og Nrgi besvaret i brudstykker ved at dele oplysninger med offentligheden.
Derfor er den enkle løsning på at stoppe lækkene, at de to selskabers ledelser fortæller, hvad der er foregået – i stedet for at insidere gør det. Genvinder initiativet. Og genvinder tilliden.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk

