Sig ”nej” hvis du vil have succes – og ”ja” hvis du vil være glad
Hvis du går efter daglig glæde og lykke, skal du sige ja til de muligheder, der kommer din vej. Hvis du derimod går efter at få succes, skal du sige nej. Og hvis du gerne vil have lidt af det hele, så er der også en god mellemvej.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Sig ”ja”, hvis du vil være glad.
Når du siger ja til de muligheder, der kommer din vej, får du mere at lave. Og det er vejen til større livsglæde. Faktisk er de, der har det allerbedst, dem som har deres kalender fyldt ud fra morgen til aften. I hvert fald så længe, det ikke når et punkt, hvor de konstant føler sig bagud – og hvor travlhed bliver til småstress, dårlig samvittighed og urolig nattesøvn.
En amerikansk undersøgelse viser for eksempel, at mens de fleste mennesker er blevet lidt mindre tilfredse over de senere årtier, er der en lille gruppe på cirka 10 pct. af befolkningen, der konsekvent rapporterer, at de er 15 pct. gladere end gennemsnitsbefolkningen. Den gruppe af mennesker har det til fælles, at de har en hverdag, der er fyldt med aktiviteter fra morgen til aften.
Formentlig går en del af deres dag med at lave små lommer af ”hyggetid” ind imellem de arbejdsrelaterede opgaver. En anden undersøgelse viser nemlig, at det er de små, daglige fornøjeligheder, der på den lange bane slår de store, sjældne oplevelser (Lyubomirsky: The Myths of Happiness).
En god kop kaffe og en kort gåtur i solen midt på dagen slår altså den stort anlagte restaurantoplevelse eller luksusferie, som man presser ind i et sindssygt fortravlet karriereliv.
Men hvis du vil have succes med det, du laver, så kan du ikke gå rundt og sige ja til spændende muligheder og drikke kaffe i parken. Succes kræver nemlig fokus. Og fokus kræver, at du siger nej til rigtig meget.
Warren Buffett har sagt, at »forskellen på succesfulde mennesker og meget succesfulde mennesker er, at meget succesfulde mennesker siger ”nej” til stort set det hele.«
For at få tid til at lægge de berømte ”10.000 timer”, som Malcolm Gladwell har fundet frem til er det, der skal til for at blive god til noget, bliver du nødt til at fokusere. De mennesker, der får alvor når til tops indenfor deres felt – sport, musik eller erhvervsliv – har det til fælles, at de knokler benhårdt.
I bogen ”Daglige vaner” skriver forfatteren, at »før eller senere viser alle store mænd sig at være ens: De stopper aldrig med at arbejde. De mister aldrig et minut. Det er meget deprimerende.« Og senere i bogen konkluderer han, at »én faktor – og kun én faktor – kunne forudsige, hvor succesfulde de musikstuderende endte med at være, og det var, hvor meget de øvede sig«.
Måske tænker du, at fokus handler om at sige ja til de rigtige ting, men det gør det ikke. I hvert fald ikke ifølge Apple-medstifter Steve Jobs, som er citeret for at sige, at »folk tror, at det handler om at sige ja til de ting, de skal fokusere på. Men det gør det ikke. Det handler om at sige nej til de hundrede gode ideer, der præsenterer sig.«
Det kan dog være svært at sige nej, når der lander en forespørgsel i indbakken. Både fordi du måske går glip af lige præcis den mulighed, der kan lede til noget virkeligt spændende, og også fordi, det simpelthen ikke er så rart at skuffe den, der rækker ud.
Hvis det er det sidste, der driller, så kan du overveje at tænke mere i »jeg gør ikke« frem for »jeg kan ikke«.
I et eksperiment havde man bedt en række deltagere om at sætte sig et langsigtet sundhedsmål. Målet med undersøgelsen var at undersøge forskellen på at tænke »jeg kan ikke droppe min træning i dag« og »jeg dropper ikke træninger« (jeg gør ikke). Deltagerne blev delt i tre grupper og resultaterne viste sig at være ret entydige:
- 3 ud af 10 i kontrolgruppen kom i mål med deres langsigtede sundhedsmål.
- 1 ud af 10 i ”jeg kan ikke-gruppen” kom i mål.
- 8 ud af 10 i ”jeg gør ikke-gruppen” kom i mål.
Det at man én gang for alle beslutter sig for, hvem man er og ikke er, betyder, at man ikke skal til at diskutere med sig selv, om det denne gang skal være et ja eller et nej.
Hvad så, hvis ikke man vil vælge mellem at være ”succesfuld” og ”være glad”, men gerne vil være lidt af begge dele. Hvad gør man så?
Det bedste svar er nok at lægge lommer af ”beskyttet tid” ind i sin kalender.
For nylig talte jeg med Jens Broch, som er adm. direktør i Sunset Boulevard. De har indført fire dages arbejdsuge:
»Vi har taget et opgør med tid,« fortalte han mig og beskrev så ”skoleskemaet”, som har faste blokke af a) stille koncentrationstid, b) mødetid og c) social tid. »Det er den stille koncentrationstid, som folk elsker,« siger han.
Det er den, de for enhver pris ikke vil væk fra igen, for her er der to timer hver dag, hvor de ikke bliver forstyrret det mindste. Det er deres egen beskyttede, personlige tid.

