De mest succesfulde arbejder mindre end tidligere

For 25 år siden og som helt nystartet i McKinsey havde jeg en samtale med en kollega. Samtalen var kort, men jeg husker den stadig. Min kollega var også ny i firmaet, og han kom direkte fra et job i Goldman Sachs i London. 

Mig: »Hvorfor skifter du til McKinsey fra Goldman Sachs?«

Ham: »For lifestyle reasons«

Mig: »Øhh…?«

Han svarede selvfølgelig på engelsk. Det var en lille smule sejt, men først og fremmest bare en dårlig vane. 

Det bemærkelsesværdige i hans svar – og det, der efterlod mig som et spørgsmålstegn – var dog, at McKinsey i mine øjne var det sidste firma, man ville søge til for at få mere balance og færre arbejdstimer. Goldman Sachs i Londons finanscentrum måtte altså være endnu vildere. Det var det også, forklarede han, og gav mig et sigende eksempel: 

»Klokken 12 kørte frokostvognen ned bag rækken af kontorstole. Jeg rakte så højre hånd bagud over skulderen, og så landede der en sandwich i håndfladen. Den spiste jeg, mens jeg arbejdede videre.«

Dengang – omkring årtusindskiftet – var det de højtuddannede, ambitiøse og succesfulde, der arbejdede mange timer. I dag er kurven så småt ved at vende. 

En amerikansk undersøgelse viser, at de mest succesfulde amerikanere (top 10 pct. indkomst) arbejder 1,5 time mindre om ugen nu, end de gjorde, før pandemien brød ud. Det gør de, fordi de aktivt søger det.

Herhjemme har vi også set flere undersøgelser, der viser det samme og i denne uge kunne Berlingske berette, at hver tredje kvinde i 30’erne føler trang til at ændre sit liv radikalt. Hver fjerde mener, at arbejdet allerede fylder mindre rent mentalt end tidligere, og en af respondenterne sætter ord på tendensen: 

»Tid, ro og overskud er for mig de ultimative statussymboler.«

Selvom mange af os altså er ved at finde veje til færre arbejdstimer, gælder det ikke alle. Nogle af dem, der stadig arbejder solen sort, har – ligesom i firserne, halvfemserne, nullerne og tierne – identitet på spil. Er man ambitiøs og fuld af lyst til at skabe resultater, er det også et faktum, at summen af talent, hårdt arbejde og fokus giver resultater. 

Udfordringen er så bare at finde den balance, der både er langtidsholdbar og værd at kigge tilbage på, når hele livet skal gøres op. 

Det har de fleste erkendt, men for en mindre gruppe er det nærmest umuligt at skære ned på timerne. Det er dem, vi kalder for workaholics – og som Elon Musk kalder for extremely hardcore. 

For mange af dem, handler det ikke kun om kultur og økonomi. Det handler – som ordet siger – om afhængighed. En anden amerikansk undersøgelse har for eksempel vist, at blandt 400 højt præsterende typer fandt man, at tre ud af fire havde haft svære oplevelser i barndommen. Det kunne være tabet af en forælder i en ung alder, vanskelige økonomiske vilkår, mobning og så videre. 

For den gruppe er det ikke altid bare et valg at skære ned på arbejdstimerne, fordi de har indset, at det samlet set giver dem et bedre liv. Eller fordi helbredet, ægteskabet eller relationen til børnene ikke kan holde til at fortsætte. 

For workaholics kan der i sidste ende være brug for at arbejde terapeutisk med de bagvedliggende årsager. Harvard-professoren og tidsstyringseksperten Ashley Whillans har alligevel tre råd til dem, der gerne vil i gang nu: 

1. Før logbog i tre til fire dage: Skriv alle større aktiviteter ned – arbejde, fritid, praktisk arbejde, osv – og notér a) hvor lang tid, du bruger på det og b) hvordan du havde det. Det vil give dig to typer af information: Dels hvor mange timer, du rent faktisk arbejder, og dels hvilke aktiviteter udenfor arbejdet, der giver dig den største glæde. 

2. Sæt afslapningstid i kalenderen. Ligesom alkoholikere ikke efterlader spiritus rundt omkring i huset, så skal workaholics heller ikke have blanke felter i kalenderen. Tendensen til at tænke, at afslapningstid er overflødig og ikke lige så meget værd som arbejde, gør, at en ledig time hurtigt bliver inddraget til mere arbejde. 

3. Organisér fritid på samme måde som arbejde. Ustruktureret tid gør det alt for fristende at vende tilbage til arbejdet. Det er derfor vigtigt at skabe overblik over fritidsaktiviteter, prioritere dem og også føre dem ind i kalenderen

Finanskrisen lærte os, at vi ikke kan overforbruge klimaets ressourcer. Coronakrisen lærte os, at det samme gælder menneskets ressourcer. De dygtigste og mest succesfulde er allerede i gang med at ændre kurs.