Hvor hård bliver den økonomiske landing? Spørg bankerne

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Uroen omkring Silicon Valley Bank, Credit Suisse og de andre banker synes allerede nu at være et overstået kapitel for mange aktieinvestorer, og fokus har for længst rettet sig mod andre emner.

Men følgeeffekterne af uroen blandt bankerne og det seneste års rentestigninger, den økonomiske opbremsning og ikke mindst den aktuelle styrke i arbejdsmarkedet, er blandt de kernetemaer, der definerer afkastet på aktiemarkedet de kommende kvartaler.

Bankerne er et spejl af den omkringliggende økonomi, hvorfor svaret på udformningen af den økonomiske landing i væsentlig grad skal findes her.

I sidste uge startede den amerikanske regnskabssæson for 1. kvartal 2023. Temaer som indtjeningsvækst, aftagende omkostningspres og lavere efterspørgsel er blot nogle af de forhold, som investorerne søger svar på fra selskaberne.

Et af de væsentligste forhold er netop udviklingen i virksomhedernes overskudsgrad i et miljø, hvor muligheden for at hæve priserne for mange virksomheder er aftagende, og hvor en lavere økonomisk vækst sætter sine spor i efterspørgslen.

Bankerne er vanen tro blandt den første gruppe af selskaber, der aflægger regnskab og her er investorfokus ikke blevet mindre efter en måned med bankuro.

Uroen blandt bankerne har i høj grad koncentreret sig om den stigende indlånsmobilitet. Altså det faktum, at bankkunder gennem en længere periode har trukket indlån ud af bankerne og f.eks. placeret midlerne i korte statsobligationer, der tilbyder en væsentlig højere rente end, hvad der aktuelt tilbydes på opsparingskonti.

Bankuroen i sidste måned accelererer denne bevægelse, dels fra mindre og mere usikre banker mod større og mere sikre banker, dels at kunder i højere grad investerede penge i statsobligationer frem for at have penge stående i banken.

Indlån er bankernes grundlag for at foretage forretning. Bankerne bruger indlån til at låne penge ud til bl.a. virksomheder til en højere rente eller til investering.

Når indlånene begynder at bevæge sig og generelt bliver mindre, har bankerne overordnet set to muligheder: Bankerne kan hæve renten på indlån for at fastholde og tiltrække kapital og/eller bankerne kan stramme op om kreditgivningen, så der lånes færre penge ud for at sikre en rigtig balance mellem ind- og udlån i banken.

Begge dele har desværre den konsekvens, at bankens mulighed for at tjene penge alt andet lige forringes fremadrettet. Ovenstående udfordringer står i kontrast til den stribe af opjusteringer, vi har set fra banker i både USA, Europa og ikke mindst Danmark.

Opjusteringerne kommer i kølvandet på de markante rentestigninger, hvor indlånsrenterne er steget væsentlig mindre og bankerne derigennem kan øge deres rentemarginal – altså forskellen på indlånsrenten (det banken betaler for at ”låne” penge hos kunden) og udlånsrenten (det banken tager for at låne penge ud til andre kunder).

Med andre ord nyder bankerne i øjeblikket godt af, at prisen på penge (renten) er steget markant over det seneste år samtidig med, at dette endnu ikke har ramt kunder, der har lånt penge i banken gennem væsentlig flere konkurser (tab på udlån).

Som sagt er bankerne begyndt at stramme op på kreditgivningen og det er og bliver derfor sværere at låne penge i bankerne. Dette er givetvis blevet accelereret gennem bankuroen i sidste måned og vil fortsætte i takt med en eventuel fortsat økonomisk opbremsning.

Derfor er investorernes øjne rettet mod bankerne og ikke mindst bankernes forventning til fremtiden, når det kommer til kreditgivningen.

Flere indikatorer som det amerikanske boligmarked, ordreindgang i service- og fremstillingserhvervene og en begyndende negativ revidering af indtjeningsforventningerne har trukket luft ud af momentum i den amerikanske økonomi. Arbejdsmarkedet er, som det altid er tilfældet, en af de sidste indikatorer, der giver efter.

Begyndende tegn på svaghed er begyndt at indfinde sig, men udviklingen på netop arbejdsmarkedet og ikke mindst bankernes kreditadfærd samt forventninger til fremtiden, er nøglen til, om den aktuelle økonomiske landing bliver hård eller blød.

Derfor har aktieinvestorerne så meget fokus på de aktuelle bankregnskaber.