Statsstøtte er ikke vejen til bedre erhvervsvilkår
EU bør ikke øge statsstøtten til virksomheder for at kunne konkurrere med USA. Vi er nemlig i forvejen langt foran, når det gælder støtten til grønne teknologier.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
»Statsstøtte er en overførsel af penge fra skatteydere til virksomhedsejere. Det skal der være nogle rigtig gode grunde til,« sagde EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager til Finans den 25. april. Som erhvervsorganisation møder vi nogle gange den fordom, at en sådan holdning må vi da være imod.
Men nej, vi er fuldstændig enige med Vestager.
Hendes udtalelse kom sig af, at hun ikke mener, at EU bør yde mere statsstøtte til visse grønne virksomheder i et forsøg på at matche USA’s nye grønne statsstøtteordning. I SMVdanmark kan vi kun bakke op om Vestagers udtalelser. Vi risikerer nemlig at gøre den grønne omstilling unødvendig dyr og ineffektiv, hvis EU giver endnu mere statsstøtte i et forsøg på at vinde et kapløb med USA, hvor man i forvejen fører gevaldigt.
Da man fra amerikansk side annoncerede den såkaldte ”Inflation Reduction Act”, blev der fra både medlemslande, Kommissionen og organisationer efterlyst, at EU som modsvar øgede støtten til visse grønne virksomheder.
Tilgangen er dog helt forfejlet. EU giver nemlig allerede markant flere penge til statsstøtte generelt og den grønne omstilling i særdeleshed, end USA gør. Derfor er der ikke noget behov for at ”vinde kapløbet” ved at give endnu flere penge i statsstøtte til virksomhederne.
I stedet bør vi fra både europæisk og dansk side fokusere på at skabe gode rammevilkår for virksomhederne. Det er dog vigtigt hurtigt at slå fast, at hvis en dansk virksomhed står svagere end sine udenlandske konkurrenter i EU, fordi andre medlemslande udnytter EU-rammerne til at give statsstøtte, så bør den danske stat selvfølgelig arbejde for lige adgang for danske virksomheder.
Men et samlet EU bør bakke op om, at statsstøtte i EU-landene generelt er den helt forkerte vej at gå.
Ifølge en opgørelse fra Cepos vil støtten til den grønne omstilling i USA med IRA udgøre 0,15 pct. af BNP, mens den med Kommissionens foreslåede modsvar samt nyere statsstøtteprogrammer vil udgøre 0,48 pct. af EU’s BNP.
EU vil altså være langt foran i forhold til at give statsstøtte til virksomhederne på trods af USA’s Inflation Reduction Act. Selv hvis USA opnåede en førerposition med statsstøtten, ville argumenterne for grøn statsstøtte alligevel ikke være gode.
I Danmark har regeringen besluttet at skære i erhvervsstøtten med 2 mia. kr. Det er positivt, at man vil skære i statsstøtten, hvis man til gengæld giver bedre erhvervsvilkår. For hvad enten det gælder statsstøtte til virksomhederne fra EU eller Danmark, så er det en ineffektiv måde at drive den grønne omstilling.
Alt for ofte er diverse puljer og støtteordninger for besværlige for SMVerne at navigere i, og støtten privilegerer derved typisk de virksomheder, der har ressourcerne til at forstå de komplekse krav.
Altså er det ikke nødvendigvis de virksomheder, der er dygtigst til at omstille sig til en bæredygtig fremtid, der får støtten, men derimod de virksomheder, der er dygtigst til at forstå kravene i statsstøttepuljerne.
Statsstøtte, der ydermere støtter særlige teknologier fremfor andre, som Vestager advarer mod, er særligt problematisk. I stedet bør den grønne omstilling sikres gennem EU’s kvotesystem og en ensartet CO2-afgift i Danmark.
I SMVdanmark bakker vi op om Vestagers advarsel om statsstøtte. EU er i forvejen langt foran USA hvad angår statsstøtten til grønne teknologier – der er ingen grund til at øge dette ”forspring”. I stedet bør man både i EU og i Danmark fokusere på at skabe generelt gode erhvervsvilkår, og at omstille samfundet bæredygtigt gennem en ensartet CO2-afgift.
