Fortsæt til indhold

Hvis du ikke hørte sirenen, er det dig, der er noget galt med

Hørte du heller ikke sirenen på din telefon i onsdags? Her er forklaringen.

Debat
Anders Heide Mortensenkommentator på Finans og kommunikationsrådgiver

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Anders Heide Mortensen

Vi var et blandet selskab, der sad og kiggede ned i telefonen onsdag klokken 12, for nu ville det ske lige om lidt, sirenen.

Der skete så ikke noget.

Bagefter udtalte en mand fra Rigspolitiet, at han syntes, at ”det i bund og grund havde fungeret fint” med sirenen på mobilen, og der tænkte jeg: Gudskelov. Et øjeblik kunne jeg godt have tænkt, at sirenen ikke virkede, når der ikke skete noget.

Det var det samme på en avisredaktion. De havde også fået den tanke, at sirenen ikke virkede, når der ikke skete noget, men så havde de på tv set en journalist vise sirenen virke, og så var der heller ikke brok fra den kant.

Vi kan altså konkludere, at sirenen virker. Derudover: Hvis sirenen ikke virkede for dig, var det ikke systemet, der ikke virkede. Det var din telefon.

Man kan selvfølgelig ikke blive advaret om en akut, livstruende situation, hvis man overset en opdatering af sin telefons styresystem.
Anders Heide Mortensen

Det er her, at danskerne er noget særligt. Der var ingen, der sagde noget grimt – for eksempel kan I selv høre, hvad det er I faktisk siger - da Beredskabsstyrelsen efter i onsdags forklarede , at sirenen ikke fungerer på en iPhone, der er ældre end en iPhone 8, ikke fungerer hvis styresystemet ikke er opdateret til iOS 16.4, og ikke fungerer på en Android-telefon med styresystem 10 eller ældre.

Man er altså selv ude om, at sirenen ikke virker, hvis en kemikaliefabrik springer i luften, eller en sky med radioaktivt nedfald stille driver hen over Danmark. Man kunne bare have husket at opdatere til iOS 16.4.

Systemet virker. Det blev jeg bekræftet i torsdag, hvor vi var fire i et radiostudie i København. Her var vi tre, der havde kigget ned i telefonen onsdag klokken 12 og tænkt: ”Nu sker det”. Og så skete der ikke noget.

Den fjerde i studiet havde fået den lovede alarm. Han går også meget ind for fremskridtet og holder næsten altid med de store drenge i skolegården. Hvis nogen har fortjent at få et tip af myndighederne, når man risikerer at blive selvlysende efter en nedsmeltning i Ural, er det virkelig ham.

Jeg er helt enig med Rigspolitiet i, at sirenen ”i bund og grund fungerede fint”.

Vi var mange, der kiggede ned i telefonen klokken 12, og der skete ikke noget, og op dagen forklarede Beredskabsstyrelsen alt det med iPhone 8 og iOS 16.4, og så kunne vi godt se, hvorfor vi altid blev valgt sidst til rundbold. Man kan selvfølgelig ikke blive advaret om en akut, livstruende situation, hvis man overset en opdatering af sin telefons styresystem. Selvfølgelig kan man ikke det.

Og der er flere grunde end de tekniske til at rose Beredskabsstyrelsen. De løste opgaven til 12 med at håndtere de 25.000 danskere, der ringede og mailede, fordi deres telefon havde opført sig meget lidt sireneagtigt. De mennesker fik besked på at gå ind på en hjemmeside og besvare et spørgeskema. Et spørgeskema.

Jeg tror ikke, at der er mange lande, hvor man kan få folk til at bevare roen som i Danmark, når det gælder alarmering om giftudslip og radioaktivt nedfald. Det skal nogen have ros for. Jeg ved ikke mest hvem, men Digitaliseringsstyrelsen har gjort en indsats. Det har ikke været nemt at lære danskerne, at definitionen på, at noget virker, ikke er, at det virker, men at en myndighed har besluttet, at det virker. Nu er vi der. Tænk bare på Aula og det nye ejendomsvurderingssystem.

Der kunne komme uoverskueligt meget bøvl ud af, hvis danskerne insisterede på, at noget ikke virker, når det ikke virker. Det gør danskerne heldigvis ikke. De udfylder et spørgeskema.

Hvor er vi kommet langt.

Det var jo nogle forfærdelige år i 00’erne, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tordnede mod eksperter og smagsdommere, der ville definere, hvad der var godt og rigtigt, hen over hovedet på den folkelige debat. Folk skulle danne sig meninger i stedet for at få dem påtvunget. Den almindelige dansker var klog nok til at se, hvad der var op og ned på en sag, hvor den sunde fornuft ikke efterlod nogen tvivl.

Det har været en lang rejse væk fra 00’erne. Nu er vi vist fremme.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk

Artiklens emner
Smartphone
Rigspolitiet