Vi bliver nødt til at stille klare krav og regulere tech-industrien
Da Jyske Lov blev vedtaget i 1241, var det for at give nogle rammer, der sikrede, at alles rettigheder blev respekteret, og at alle blev gjort ansvarlige for deres handlinger. De principper bør også gælde i den digitale verden.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Selvom mange af os nok begejstres af de mange nye teknologiske muligheder, må vi også erkende, at udviklingen går stærkt - og også nogle gange for stærkt.
Det gør dog ikke, at vi skal træde bremsen i bund og lave forbud. Men vi bliver nødt til at stille klare krav og regulere tech-industrien, så det ikke bliver teknologien - men os selv, der sætter retningen.
Tech-branchen var fra begyndelsen lidt af et Wild West, hvor virksomhederne følte en form for berusende frihed, fordi de havde en fornemmelse af, at alle ideer der kunne konstrueres, også skulle realiseres og føres ud i verden.
Det har skabt en masse fantastiske løsninger, der er med til at forbedre vores hverdag og samfund ganske markant. Men den hurtige udvikling har også skabt en slagside, som vi skal have løst.
Mistrivsel og skærmtid fylder i debatten
Det seneste stykke tid har der været stort fokus på børn og unges trivsel, skærmtid og ikke mindst brug af sociale medier.
At vores børn og unge ikke trives, vækker naturligt mange følelser. Derfor er meningerne også mange, og fronterne bliver hurtigt trukket hårdt op i den verserende debat om skærme i skolen og brugen af sociale medier.
Der er i høj grad også brug for, at vi i it-branchen tager et større ansvar for, hvad det er for adfærd vi skaber med de løsninger, vi udvikler.Natasha Friis Saxberg
Forståeligt nok. For det er vigtigt, at børn og unge trives og får et sundt forhold til sociale medier og andre digitale tjenester. Men netop når følelserne vækkes, er det vigtigt, at vi forholder os til fakta og nuancer, så debatten ikke blot bliver en snak om mobil- eller skærmforbud. Problemet er nemlig langt mere nuanceret og dermed vanskeligt. For ”skærme” dækker over mange ting.
På den ene side viser flere analyser på tværs af lande, at gode relationer og fællesskaber har stor betydning for unges trivsel, og at sociale medier generelt udvider unges muligheder for at danne sociale netværk. Særligt socialt sårbare børn og unge har ofte glæde af de digitale fællesskaber. Det skal vi holde fat i.
På den anden side viser andre analyser, at f.eks. børn med kommunikationsudfordringer og teenagere med sociale eller familiære problemer har større risiko for uhensigtsmæssig eller skadelig online-adfærd. Årsagerne dertil skal vi finde og tage meget alvorligt. Her har vi brug for løbende at opbygge langt mere viden på området, så vi sætter ind de rigtige steder og ikke bare fokuserer på at symptombehandle. Men der er i høj grad også brug for, at vi i it-branchen tager et større ansvar for, hvad det er for adfærd vi skaber med de løsninger, vi udvikler.
Tech-industrien skal have klare regler
Flere af de store online-platforme og tech-giganter er heldigvis begyndt at indse, hvor stor en impact deres løsninger har, og at der derfor også medfølger et stort samfundsansvar. Mange af platformene har allerede selv etableret forskellige former for sikkerhedsfunktioner og globalt ansat tusindvis af moderatorer til at styrke sikkerheden.
Derudover findes der allerede lovgivning til at beskytte børn og unge på internettet. F.eks. bestemmer AVMS-direktivet, at videodelingsplatforme skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold – bl.a. ved at anvende værktøjer til alderskontrol eller andre tekniske metoder.
Vi står overfor et skifte fra et analogt til et digitalt samfund af techtoniske proportioner, og med risiko for at øge bl.a. mistrivslen, hvis vi ikke tænker os om.Natasha Friis Saxberg
EU’s Digital Service Act (DSA) stiller bl.a. krav til gennemsigtighed om algoritmer, pålægger tech-virksomhederne et ansvar for moderation af indhold inklusive regler for markedsføring mod børn og unge.
Så vi er godt på vej. Men langt fra i mål. Og der skal meget mere til.
Vi skal turde stille krav til os selv
Som forældre skal vi være langt mere aktive i forhold til, hvad børn og unge bruger deres tid på, hvordan de kommunikerer med hinanden og for øvrigt færdes i en digital hverdag.
Det tager tid og er en svær øvelse, men det er et ansvar, vi skal tage på os som voksne. Selv om ansvaret ikke skal hvile på børnene, skal vi give dem redskaber til at navigere klogt og sikkert i en digital verden, præcis ligesom vi gør i den fysiske. Derfor er der også er et enormt behov for at få indført teknologiforståelse i folkeskolen. Det efterspørger både Danske Skoleelever, Skolelederforeningen samt en lang række forskere og eksperter. Det er den eneste måde, hvor vi kan sikre, at alle på lige vilkår og måske især udsatte børn, bliver rustet til at håndtere en digital hverdag.
Vi står overfor et skifte fra et analogt til et digitalt samfund af techtoniske proportioner, og med risiko for at øge bl.a. mistrivslen, hvis vi ikke tænker os om. Vi skal derfor turde stille krav til både tech-industrien, os selv som voksne og til vores fremtidige undervisningssystem, hvis vi skal lykkedes.
