Nye EU-rammer giver dansk finanspolitik en gylden mulighed

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

EU-Kommissionen spillede for nylig ud med et nyt rammeværk for finanspolitikken i EU. Og det er rigtig godt nyt for lande som Danmark, der i en lang årrække ikke har haft underskud på over 3 pct. og ikke har en gæld i nærheden af de kritiske 60 pct.

Vi får friere tøjler til at planlægge finanspolitikken. Set med danske øjne er det vigtigste måske, at den strukturelle saldo ikke længere tillægges en central rolle i forhold til finansloven.

Frygten for at ende med for store underskud på den strukturelle saldo har ikke blot stor betydning, når finansloven skal på plads, og den økonomiske kurs skal udstikkes på mellemlangt sigt. I årevis har den berygtede hængekøje og ”risikoen” for, at den strukturelle saldo i en periode kommer til at overskride grænsen på nu 1 pct. haft stor indflydelse på diskussioner af, hvad der er muligt i dansk politik. Selvom Det økonomiske råd (DØR) i årevis har udfordret Finansministeriets lange fremskrivninger.

Problemet er, at den strukturelle saldo er vanskelig at opgøre. Finansministeriet, DØR og EU-Kommissionen foretager løbende meget forskellige beregninger – og retter dem til igen og igen.

Alene det seneste halvår viser tydeligt, hvor stor usikkerheden er. I august lød 2023-saldoen på 0,4 pct. Så blev den ændret til 0,7 pct. i forbindelse med finansloven i marts. Og allerede to måneder efter lå den på 0,8 pct. Nuvel, der kan gives gode og mindre gode grunde til ændringerne (uden indregningen af Ukraine-fonden ville stigningen have været større). Men det er tankevækkende, at et så afgørende tal kan fordobles på så kort tid.

Finansministeriet har – ifølge sin evaluering af budgetloven – systematisk undervurderet den strukturelle saldo siden 2015. Frem til 2022 har Finansministeriet i gennemsnit skudt 1,2 pct. forkert i forhold til vurderingen ved indgåelse af finanslovsaftalen. Det lyder måske ikke af så meget, men i kroner og øre er der tale om 32 mia. kr. – hvert eneste finansår.

Ifølge seneste DØR-rapport gør det nye EU-rammeværk ikke i sig selv, at budgetloven skal ændres. Men spørgsmålet er, om bindende krav til den strukturelle saldo fortsat bør spille en rolle i budgetloven, nu hvor EU ikke længere kræver det? Beregningerne er usikre og vil med de nye EU-rammer miste deres legitimitet.

Samtidig vil Danmark komme i demografisk modvind fra 2030 og i en årrække frem. Det kan give udfordringer. Så længe de nye EU-krav overholdes, og de offentlige finanser er overholdbare, bør vi ikke lade skøn for midlertidige underskud på den strukturelle saldo om 15-20 år lægge bånd på mulighederne for at indrette vores samfund.