Handelspolitisk skizofreni rumler blandt USA's konservative

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Magtskifte i USA er en større øvelse end herhjemme. Allerede nu er den konservative elite langt med forberedelser til 2025, hvor de selvfølgelig håber, den tiltrædende præsident bliver en republikaner.

Der ligger allerede nu ligger en næsten 1000 sider lang politisk bibel, som i nøje detaljer beskriver, hvordan hver enkel gren af regeringen bør indrettes, og hvad de væsentligste politiske målsætninger bør være, og som en række tænketanke med den toneangivende Heritage Foundation i spidsen har forberedt. Og hvem er så det? Her taler vi om øverste hylde i USA’s konservative, intellektuelle kredse.

Vinder republikanerne, vil dette nidkære forarbejde få afgørende indflydelse på politikken og tænkningen. Læser man med over skulderen, er man langt bedre rustet til at svare på spørgsmålet om, hvad en eventuel kommende republikansk regering vil gøre. Bliver det Trump, vil der selvfølgelig altid være et element af uforudsigelighed, men selv med ham på broen vil mange kugler stadig blive støbt i det politiske maskinrum omkring ham. Derfor virker det nærmest som at kigge i en politisk krystalkugle, når man læser dette mammutværk.

Handelspolitisk uenighed

På langt de fleste punkter er dokumentet krystalklart, entydigt og konkret i forhold til, hvad Amerika har brug for og hvad der bør være konservativ politik. Men ikke når det gælder handelspolitikken. Her har uenigheden simpelthen været så stor, at man har valgt at have ikke bare ét, men to konkurrerende kapitler.

Det ene har overskriften ”Friere handel”, det andet ”Mere fair handel”. Frihandelskapitlet er skrevet af Kent Lassman, der er direktør for frimarkedstænketanken Competitive Enterprise Institute som vel kan sammenlignes med danske CEPOS. Han indtager den klassiske republikanske position: Friere handel gør os rigere og er til gavn for virksomheder, borgere og Amerika som helhed.

Kapitlet begræder, hvordan globaliseringen har tabt momentum og lægger op til, at præsidenten skal udstyres med bedre mulighed for at forhandle eller genforhandle internationale handelsaftaler. Et arbejde, USA tidligere har stået i spidsen for, men som nu er gået i stå. Kapitlet rummer en række interessante og konkrete forslag til, hvordan disse handelsforhandlinger kan slankes og man derved kan undgå, de trækker ud i det uendelige.

Det argumenterer også for, at USA ikke længere skal de facto bremse verdenshandelsorganisationen WTO og for gensidig anerkendelse af godkendte produkter mellem USA og EU. Afsnittet er grundlæggende optimistisk og affejer forestillingen om, at høje toldmure reelt kan beskytte indenlandske jobs.

Derimod fører høje toldsatser og andre barriere til dyrere produkter og tab af velstand – og er f.eks. også forklaringen på USA’s alvorlige mangel på modermælkserstatning, som kulminerede i sommeren 2022. Amerikansk industriproduktion er ikke i krise, hvis ikke det var for den slags selvskabte problemer, men har tværtimod aldrig været stærkere eller mere produktiv lyder konklusionen.

Det andet kapitel fortæller en helt anden historie. Afsnittet er skrevet af den Harvard-uddannede økonom Peter Navarro, som var højtstående handelsrådgiver for Trump og en af de største fortalere for de handelssanktioner, USA indførte mod Kina igennem 2018 og 2019. Han var en af de meget få seniorrådgivere, der overlevede hele vejen gennem Trumps tumultariske periode, og han er betragtet som en af de største Kina-høge.

Navarro mener, at Kina fører økonomisk krig mod vesten og især USA, og at det bør være det altovervejende mål i handelspolitikken at slå tilbage imod USA’s globale rival. Hans kapitel er ét langt anklageskrift om alt det, Kina gør til skade for USA fra ulovlig dumping til tyveri af forretningshemmeligheder og vestlig teknologi. Han er især optaget af USA’s handelsbalanceunderskud, som han ser som udtryk for, at USA grundlæggende bliver snydt af sine handelspartnere, både EU og Kina.

For ham er handelspolitik ikke bare en økonomisk disciplin men sikkerhedspolitik. Hver gang han nævner Kina, omtaler han det som ”Det kommunistiske Kina”, og han skriver eksplicit, at han ikke tror på, at USA kan nå resultater ved at forhandle med Kina. Han er stærkt kritisk overfor WTO og også fortaler for at presse USA’s øvrige samhandelspartnere til at sænke deres toldsatser på amerikanske varer. Kina vil han ramme med flere toldsatser, forbud mod visse investeringer og også sanktioner overfor virksomheder, som f.eks. Apple, som Navarro beskylder for at medvirke til kinesisk statsovervågning og censur.

Danske virksomheder i klemme

Her nærmer vi os dér, hvor der tydeligvis også er noget på spil for danske virksomheder. Straftolden mod Kina kostede og koster fortsat erhvervslivet og forbrugerne dyrt. Set med danske eller europæiske briller vil der derfor være stor forskel på, hvilken version af det konservative oplæg, der ender med at guide en eventuelt kommende republikansk præsident. Bliver det Navarros kurs eller en mere erhvervsvenlig, traditionel konservativ tankegang, der sætter retningen i USA?

Man kan også spørge sig selv, om dette overhovedet er relevant at diskutere. Måske får Biden endnu en periode på posten, og så kan det vel være lige meget, hvad nogle nørdede konservative ideologer fabulerer om i DC’s finere saloner? Nej, desværre – for selvom Navarro repræsenterer en ekstrem politisk position, er meget af hans tankegods blevet politisk mainstream langt ind i det Demokratiske Parti.

Det er værd at bide mærke i, at Biden indtil nu har videreført de toldsatser overfor Kina, som Trump indførte. Bidens handelspolitiske tilgang til Europa er heller ikke været præget af stor forsoning eller fremgang, tværtimod. Retorisk slår han igen og igen på ”Buy American” og genopbygning af det hæderkronede amerikanske industrisamfund, så langt flere forsyningskæder udspringer i USA. Skal man have del i det grønne investeringsboom sat i gang af Inflation Reduction Act, ja så er der også krav om, at en stor del af produktionen skal ske i USA.

De to kapitler repræsenterer en ideologisk og praktisk skillevej for USA, og får Trump fire år mere, er der en høj sandsynlighed for, at han fortsat vil lytte til Navarro, og måske også gå endnu hårdere til værks end i første runde. Regningen ender hos forbrugere og virksomheder både i USA og i Danmark.

Især danske virksomheder, der både har forretning i USA og Kina, bør holde nøje øje med udviklingen i USA i øjeblikket. Der er nærmest en indbyrdes konkurrence om, hvem der kan være mest kritiske overfor Kina, og selvom vi endnu ikke er dér, hvor virksomheder er tvunget til at vælge side, er det ikke svært at forestille sig, det på sigt kan blive mere udfordrende at handle med begge disse globale rivaler.

Det er under alle omstændigheder et forhold, der bør indgå i virksomhedernes risikovurdering. Det er allerede en realitet for mange, hvis man arbejder inden for følsomme områder, som kan have strategisk eller sikkerhedspolitisk interesse for USA. Kigger man i den konservative krystalkugle er det ikke svært at forestille sig, at det bliver endnu flere.