Quiet Quitting: Et positivt tilvalg eller et påtvunget onde?
Hvad er årsagen til quiet quitting og hvorfor finder nogle mennesker pludseligt sig selv der? Er det et positivt tilvalg, et livsnødvendigt valg, eller føler de sig fravalgt og ender som quiet quitters?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Årsagen til at du måske ser dig selv i quiet quitting, eller at du måske gerne vil se sig selv som quiet quitter, kan skyldes mange forskellige ting.
Quiet quitting som aktivt tilvalg: Heldigvis er flere og flere unge mennesker bevidste om ikke at gentage den ældre generations fejl. De har set, hvordan det går og har måske erkendt, at de faktisk ikke behøver mere velstand. De kan godt knokle sig selv halvt ihjel, men hvorfor skulle de dog det?
Allerede inden de for alvor begynder på arbejdslivet, er de afklaret med, at livet er mere end arbejde. De finder en måde, hvor deres passion i livet får den nødvendige tid og opmærksomhed. Måske er passionen noget, som findes på arbejdspladsen, hvor den virkelig får lov til at leve – så længe der er god energi i det, og så længe at der er plads til andet.
Når det ikke længere er sjovt, finder de noget andet. Måske er det noget, som er uden for job-regi. De fortsætter i job, men på et mindre blus. De gør, hvad de skal i jobbet. De bibringer til den gode stemning, arbejder for organisationens værdier og gør alt det rigtige, bare ikke mere end nødvendigt.
Man kan sige, at det er en sund måde at gribe jobsituationen an på, men det kræver, at du er afklaret med, hvad du vil, og hvad der er vigtigt for dig – og det er ikke alle, som er afklaret med det.
Jeg brænder selv for ledelse, personlig indsigt og udvikling, men sådan har det ikke altid været. Hvor mange gange har du selv skiftet ”det jeg brænder for” gennem livet? Forhåbentligt nogle gange, for jeg håber, at du har opnået nogle af dine mål og derved har skaffet dig nye mål.
Quiet quitting som nødvendigt valg: Der er flere og flere historier om personer, som efter en periode af deres liv, hvor de har kørt med fuld fart - normalt kort efter de har fuldført en uddannelse, vælger at springe af stresstoget.
De har så at sige løbet hornene af sig, og er nu slidt helt ned til kraniet. Er de heldige og har lyttet til de signaler, som deres krop og måske de personer rundt om dem har givet dem, står de af ræset, inden det går helt galt.
De har opdaget, at de for længe har arbejdet for meget, eller at de for længe har fundet sig i at blive behandlet på en måde, der ikke står i overensstemmelse med deres personlige værdier. Nok er nok!
De trapper ned, får et job med mindre ansvar, kortere arbejdstid, køber måske et hus på landet og fokuserer på at redde stumperne, inden det går helt galt.
Desværre er det ikke alle der når det i tide. Nogle ser ikke signalerne i god nok tid, eller deres ego kommer i vejen for den rigtige beslutning. Også her er eksemplerne mange, og desværre har det en varig betydning for livskvaliteten, ikke at stoppe i tide. Kan du selv stoppe i tide, eller er det for sent?
Quiet quitting fordi du blev fravalgt: Du kan også opleve at finde dig selv i quiet quitting, hvis du flere gange oplever, at du bliver fravalgt. Du kan fravælges på grund af alder, etnicitet, hudfarve, seksuel orientering, køn og mange andre grunde.
Du kan også opleve, at dine ideer, dit engagement og dine visioner bliver ignoreret eller afvist, i den organisation du arbejder. Måske er du kendt som et brokkehoved på trods af, at dine ”brokkerier” udspringer af dit engagement i organisationen eller i organisationens formål og vision. Du tror så meget på det, som denne organisation vil opnå, at du nærmest bobler over af gode ideer og initiativer.
De bliver desværre ikke forstået, fordi tiden måske ikke den rigtige, eller måske fordi du ikke får formuleret dine ideer på en måde, så folk forstår dig. De forstår, at du stiller spørgsmålstegn til det nuværende, og at du er kritisk, og derfor bliver du lagt ned i boksen som en kværulant og et brokkehoved.
Du ender med at blive misforstået og ignoreret, hvilket betyder at du bliver frustreret, demotiveret, initiativløs, og genkender dig i beskrivelsen af en quiet quitter, hvor du blot gør, hvad du absolut skal. Du bliver ikke fyret, siger heller ikke op, men jobglæden er væk.
Den positive vinkel er, at dette ikke behøver at fortsætte. Der er mange eksempler på personer som genfinder energien i jobbet, eller finder sig en hobby, som kan give det, de mangler på jobbet.
Uanset hvor du befinder sig på quiet quitting-skalaen, er ansvaret for din personlige udvikling alt for vigtig til at give til din chef. Ansvaret er dit, både når det går godt og skidt.

