Vi skal ikke lade kommunerne og regionerne sejle deres egen sø
Hårdt pressede kommuner kæmper med den massive ekstraregning, sidste års tårnhøje inflation har ført med sig. Der er brug for hjælp til at sikre velfærden.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det lysner forude. Efter den tårnhøje inflation i 2022 uddelte gedigne øretæver, kan forbrugere nu forvente at genoprette købekraften i år, når lønstigningerne forhåbentlig snart vil overstige inflationen.
Men dystert ser det ud i kommunerne og regionerne, hvor man også mærkede, at pengene blev mindre. Her er tabet permanent.
Baggrunden er, at Finansministeriet ligesom mange andre undervurderede, hvor meget priser og løn ville stige i 2022. Første gang da ministeriet – da man indgik økonomiaftalerne for kommuner og regioner i juni 2021 – forudsagde en stigning på 1,9 pct. Og anden gang året efter, da man i forbindelse med den sædvanlige midtvejsregulering af servicerammen anslog en stigning på 3 pct.
Her knap et år efter midtvejsreguleringen viser det sig, at priser og løn steg med 3,7 pct. – primært drevet af de høje energiudgifter og stigende udgifter til håndværkere. Altså 0,7 pct. mere end forventet.
Regeringen har undladt at kompensere for det sidste fejlskøn, som har kostet kommunerne 1,9 mia. kr. Og det kommer til at spøge fremadrettet, at Finansministeriet skød for lavt i sin vurdering af udgifterne for 2022. For det skøn danner udgangspunkt for kommunernes økonomiske rammer for 2023. Ligesom man fastsætter rammerne for 2024 med udgangspunkt i 2023 osv.
Regeringen kunne have gjort skaden god igen ved økonomiforhandlingerne for 2024, men der blev ikke givet ved dørene. Selvom aftalen mellem regeringen og KL formelt set giver et rammeløft på 2,4 mia. kr., er der reelt kun tale om 1,4 mia. kr., fordi den sidste mia. kr. skal findes ved besparelser på det administrative område og beskæftigelsesindsatsen.
Det efterlader i lyset af den forventede demografiske udvikling sølle 100 mio. kr. til at løfte velfærden i kommunerne i 2024. Oveni har der i de senere år været voldsomme udskriftsskred på det specialiserede socialområde. Så inflations-ekstraregningen kommer til at gøre ondt.
Heller ikke regionerne, som mistede 1,1 mia. kr. på grund af fejlskønnet sidste år, oplevede en gavebod ved økonomiforhandlingerne. Men her vil en ny sundhedspakke på 5 mia. kr. forbedre rammerne på sigt.
I lyset af de gunstige offentlige finanser og et råderum på 64 mia. kr. i 2030 er det helt grotesk, at man ikke har kunnet finde penge til sikre velfærden i kommunerne og regionerne.
På kort sigt bør man finde en vej til at kompensere f.eks. i finanslovsforhandlinger. På lidt længere sigt er der brug for en anden model for midtvejsregulering, så fejlskøn af denne kaliber ikke slår så store huller i kommunernes og regionernes økonomi.
