Bed om hjælp, inden du drukner i selvbedragets suppedas

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg har afsløret mig selv i multiple selvbedrag gennem tiden. Ja, jeg kan på sin vis beskyldes for at have løjet lodret for mig selv. Kønt var det ikke, men lærerigt har det i det mindste været.

Heldigvis for mig indså jeg tidligt på min iværksættervej, at jeg måtte have kompetent sparring. Så allerede i mine 20’ere betalte jeg betydelige timesatser for at opnå erfaring, der ellers ville have taget år og dage at realisere på egen hånd. Her lærte jeg værdien af hurtigt at acceptere mine egne begrænsninger. For læring har altid være en drivkraft for mig og en gentagen kilde til kommerciel fremdrift.

Mennesker bygger selskaber og skaber kulturen i dem. Det er relationernes bånd, der er med til at sikre økonomisk bæredygtighed og en stærk position i markedet. Og som iværksætter indtager man naturligt førerpositionen på holdet, og det stiller store krav, hvis succes er målet. Store krav til løbende personlig udvikling.

Men tilbage til selvbedraget – ikke mindst, fordi en mentors hjælp jo ikke nødvendigvis fører til afsløringen af selvbedraget, af løgnen. Iværksætterens selvbedrag handler i høj grad om en usynlig modstander og ankommer ganske ubevidst og ubekvemt. Epicentret er ofte personlighedens svage – eller uudviklede – sider. Eksempelvis har jeg haft en stærk tendens til bare at gøre tingene selv, hvis andre ikke kunne eller nåede det til tiden.

Her består bedraget i, at jeg tænkte, at jeg tog ansvaret for holdet ved at klare opgaven selv. Men jeg burde have stillet klare og koncise forventninger og krav til mit hold, så netop holdet kunne skinne og opleve en fælles succes. På selvbedragets skyggeside yndede jeg at tænke, at jeg var ansvarlig. Da masken faldt, så jeg, at min tese var utro mod selvet og tenderede selvforherligelse. Det er noget af en pinefuld øjenåbner at opdage, at man er dårlig til noget, man rendte rundt og troede, at man var god til.

Som iværksætter skal man udvikle sig og samtidig acceptere, at rejsen er uden forudbestemt sluttidspunkt. Det kræver disciplin og en klar forståelse af begreberne refleksion og restitution. Jeg oplever en stærk parallel til sportsfolk, der i stigende grad tillægger netop disse begreber en hovedrolle.

Her er iværksættere lige så forskellige, som mennesker er. Og netop derfor er mit bedste råd til dig som iværksætter, at du har en konstruktiv og konstant dialog med dig selv. En dialog, der ikke er forankret i selvbedragets tilsnigelser, men netop er rodfæstet i oprigtighedens substans og tyngde. Nogle kalder det selvudvikling – jeg ser det som originalitetens selvfølgelige modpol. Skaberkraften skal have regelmæssige pauser for at trives.

For iværksættere skal ikke brænde sammen, de skal brænde for noget og nogen. Iværksættere skal turde modet uden at lade sig forblænde af dumdristigheden. Iværksættere skal virke, også når det er vanskeligt. De skal holde ud og hænge i for at opnå noget, der er større end det enkelte individ.

Mine 20 års erfaring har vist mig, at jeg i høj grad er lykkedes, fordi jeg inviterede mennesker med på min vej, der var dygtigere, klogere og skarpere end mig. Ikke til det, jeg kan. Men netop til det, jeg i stigende grad indså, at jeg ikke kunne. Endnu.

Jeg afslører fortsat mig selv i selvbedragets kunst. Heldigvis på et mere sofistikeret niveau end tidligere. Derfor har jeg fortsat folk omkring mig, der støtter mig og hjælper mig med at bygge mit personlige fundament stærkere. Kun på den måde lykkes jeg også i fremtiden. Og kun på den måde kan jeg hjælpe andre på min vej.