Blot en håndfuld USA-selskaber står bag aktieafkastet i år
På overfladen ser vi et stærkt amerikansk aktieafkast i årets første seks måneder, men udviklingen er koncentreret om de allerstørste tech-virksomheder. En udvikling, der i kraftig grad slører udviklingen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det amerikanske aktiemarked er i årets første halvår løbet fra de fleste andre indeks med et samlet afkast på cirka 13 pct. målt i danske kroner.
Et meget stærkt afkast på seks måneder - specielt set i lyset af en amerikansk og europæisk bankkrise tilbage i marts, en teknisk europæisk recession og ikke mindst en amerikansk centralbank, der i den grad har ændret markedets opfattelse af, hvordan de amerikanske centralbankrenter kommer til at bevæge sig i den resterende del af 2023.
Den gode historie, hvor amerikanske aktieinvesteringer har overvundet den store mur af bekymringer, har dog nuancer, man som investor bør forholde sig til. Det ledende amerikanske aktieindeks, S&P 500, har de seneste år oplevet en tiltagende polarisering og koncentration blandt kæmpestore amerikanske teknologivirksomheder. Og den udvikling er fortsat med hastige skridt i første halvdel af i år.
Fem selskaber tegner sig for en fjerdedel af indeks
I dag udgør de fem største selskaber i S&P 500 samlet knap 25 pct. af det samlede indeks. Apple, som er det største selskab, vægter 7,4 pct. og DISH Network, som er det mindste selskab, vægter 0,005 pct.
Det betyder med andre ord, at de fem største selskaber udgør knap en fjerdedel af det amerikanske aktiemarked, hvilket både på afkast og ikke mindst indtjeningsgenereringen har enorm betydning for det samlede indeks.
Tager man det såkaldte FANG+ indeks, som indeholder Facebook (Meta), Apple, Netflix, Google og flere andre teknologiselskaber, adskiller det samlede afkast for disse selskaber sig markant fra det generelle amerikanske aktiemarked.
Hvor S&P 500 i 1. halvår har givet et samlet afkast på cirka 13 pct., har FANG+ givet et afkast på knap 70 pct. - altså et afkast, der er cirka 5x højere end det generelle amerikanske aktiemarked.
Et ligevægtet marked ville have givet sløjt afkast
Mange af FANG+ selskaberne indgår også i det generelle amerikanske aktiemarked givet ved S&P 500 og som nævnt ovenfor med Apple som det største selskab med en vægt på 7,4 pct. For at illustrere den polarisering – og afkastspredning – vi har set i USA gennem 1. halvår kan man tage udgangspunkt i et ensvægtet S&P 500 indeks.
Et ensvægtet S&P 500 vil sige, at alle selskaber vægter lige meget, altså 1/500 del svarende til 0,2 pct. Hvor det traditionelle S&P 500 indeks i år har givet cirka 13 pct. som nævnt ovenfor, har det ensvægtede S&P 500 i samme periode blot givet et afkast på 3 pct. målt i danske kroner.
Lille skare af giganter står for afkast
Øvelsen illustrerer med tydelighed, at årets amerikanske aktieafkast er skabt i en lille gruppe af amerikanske teknologivirksomheder med enorm betydning for det generelle aktieindeks grundet deres store vægtandel af det samlede aktieindeks.
Det gennemsnitlige amerikanske selskab har således gjort det markant dårligere, end det det overordnede aktieindeks giver indtryk for, simpelthen fordi vægtfordelingen kombineret med afkastudviklingen blandt en håndfuld selskaber i voldsom grad har skubbet til det samlede afkast. Afkastdivergensen er også tydelig blandt andre amerikanske indeks, hvor det teknologitunge Nasdaq i årets første halvår ligger i front med et samlet afkast på cirka 35 pct., mens det amerikanske small cap- indeks (små og mellem store amerikanske virksomheder) er steget med 3,5 pct. og det mere valueorienterede Dow Jones blot er steget med cirka 1 pct.
Risikopræmie afspejler ikke realøkonomiske forhold
Selvom polariseringen i det amerikanske aktiemarked aktuelt er iøjnefaldende, og noget der historisk over tid har tilpasset sig, understreger det vigtigheden af ikke blot at tage udviklingen i overordnede aktieindeks som mål for, hvordan aktiviteten er i det gennemsnitlige amerikanske selskab.
En historisk kraftig pengepolitisk opstramning over de seneste 15 måneder, en global fremstillingssektor under pres og et historisk stærkt arbejdsmarked, hvor enkelte indikatorer begynder at vise tegn på svaghed, er blot nogle af de faktorer, der rammer selskaber uden for de fem absolut største selskaber.
Alt dette gør pt., at risikopræmien for at påtage sig aktierisiko i det generelle amerikanske aktiemarked sammenlignet med eksempelvis statsobligationer ikke nødvendigvis afspejler de aktuelle realøkonomiske forhold.
