Tak, CBS. I viser, hvor interessante mennesker, vi danskere er blevet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Copenhagen Business School (CBS) er nået til en konklusion om eksamenssnyd, som bør stå med seks meter høje bogstaver over skolens hovedindgang:

”Vi synes ikke, det giver mening at forbyde noget, vi ikke kan kontrollere”.

Det, som CBS ikke synes, at det giver mening at forbyde, er, at de studerende i smug bruger ChatGPT, når de er til eksamen.

En studerende har nemlig fortalt TV 2, at han fik chatbotten til at skrive omkring halvdelen af sin besvarelse til en skriftlig eksamen, og det gik fint, bingo, 10-tal – også et stort tillykke herfra – hvorefter TV 2 syntes, at der var noget med eksamenssnyd og chatbots, som kaldte på en kommentar fra dem, der blev snydt. Altså CBS.

CBS bruger jo en masse tid og ressourcer på at udvikle de her eksamensopgaver. Hele formålet med dem er at afdække, hvad den studerende har af viden og færdigheder. Få et indblik, hvad det unge menneske egentlig har lært af undervisningen, og hvor selvstændigt, sikkert og reflekteret den pågældende kan bruge det tillærte. Men hvad er egentlig idéen i at holde skriftlig eksamen i mikroøkonomi, hvis opgaverne ikke er besvaret af cand.merc.-studerende men af en chatbot?

Næste udfordring opstår for de virksomheder, der skal ansætte cand.merc.’erne. Tænk hvis 10-tallerne på eksamensbeviset ikke afspejler, at kandidaten har været flittig og nysgerrig, men at kandidaten har brugt ChatGPT, lider af åndelig dovenskab og svindlermoral og faktisk ikke kan tænke en selvstændig tanke?

Det efterlader et spørgsmål. Om kunstig intelligens.

Svaret fra CBS var som nævnt, at ”vi ikke synes, det giver mening at forbyde noget, vi ikke kan kontrollere”. Man har nemlig store problemer med at finde ud af, om det er eksaminanden eller ChatGPT, der har skrevet opgaven.

På den led har CBS fuldkommen ret i, at en klapjagt på snyderne ikke giver mening. Uddannelsesdekanen fortæller, at universitetet siden starten af året har arbejdet med at udvikle sine eksamensformer – blandt andet sådan, at ChatGPT i nogle tilfælde er lovlig at bruge under prøven.

På en anden led afspejler CBS’ holdning et tegn i tiden, der burde skrives en doktordisputats om:

At vi kapitulerer på stedet. Hvis en teknologi viser sig at have bivirkninger, konkluderer den vedafrettede velfærdsdansker omgående, at det er der ikke noget, man kan gøre ved. Vi tager en snak om sagen, og er lidt bekymrede, og så resignerer vi.

Eksempler?

Omkring 20 pct. af den voksne befolkning – muligvis flere - oplever problemer med at være overladt til digital selvbetjening. Det er der ikke noget at gøre ved. Tallet er ret stabilt og efter alt at dømme ikke faldende. Cirka hvert tredje år tager vi en bekymret snak om sammenhængskraft og fremmedgørelse, og så resignerer vi.

Digital post synes nogen er fremragende – nogen ville hellere have en messengerbesked eller et brev. Det er der ikke noget at gøre ved. Danmark er det eneste af verdens 195 lande, der har tvungen digital post. Vi er stort set holdt op med at tale om, hvorfor man ikke giver borgerne et valg, og hvorfor andre lande - for eksempel Sverige - giver deres borgere et valg. Det er der ikke noget at gøre ved.

AI – kunstig intelligens – har nu vist sig at have interessante bivirkninger på CBS. Dovne hunde og snydere kan fremstå som 10-tals drenge m/k. Men det er der ikke noget at gøre ved. ChatGPT har i øvrigt også vist sig at vrøvle. Chatbotten har tildelt mig en Cavlingpris for at have afsløret Lars Løkke Rasmussen i at have fået rejser med privatjet betalt af forretningsfolk og gjort Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe til vært for tv-programmet ”Hvem vil være millionær?”. Det er der ikke noget, man kan gøre ved.

Hvor er vi dog blevet interessante mennesker, os danskere.

Vi er nået til et udviklingsstadie, hvor vi ikke bare omfavner ny teknologi. Vi er nået til en kollektiv erkendelse af, at vi ingenting bestemmer, og at der alligevel ikke er noget at gøre, når hver femte dansker kæmper med digitale selvbetjeningssystemer, når nogen hellere vil have en messengerbesked eller et brev end digital post. Og når fremtidens erhvervsledere har brugt kunstig intelligens til at få 10 i mikroøkonomi i stedet for deres egen intelligens. Vi snakker lidt, og så resignerer vi, og så går vi videre.

Flot, meddanskere.

Men kan en af jer ikke forklare mig: Hvornår var det egentlig, at vi besluttede, at vi alligevel ikke kan gøre noget, og hvordan stod stemmerne i Folketinget? På forhånd tak.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk