AI bliver en vigtig brik i fremtidens nære velfærdssamfund
Sundhedsvæsenet er under pres, et dobbelt demografisk pres med flere ældre, flere kronikere og multisyge, flere behandlingsmuligheder og samtidig færre hænder i den arbejdsdygtige alder til at tage sig af de voksende opgaver. Hvis vi skal møde sundhedsvæsenets behov for medarbejdere, svarer det populært sagt til, at hver anden gymnasieklasse skal uddanne sig inden for sundhedsfagene. Ikke et realistisk scenarium i en tid, hvor manglen på arbejdskraft er massiv på tværs af brancher. Men der er digital hjælp at hente til sundhedsvæsenet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debatten om AI har rullet med fornyet kraft siden Chat GPT for alvor gjorde sit indtog på verdensscenen og lynhurtigt blev allemandseje. For hvilke konsekvenser vil det få for den enkelte borger og velfærdssamfundet som helhed, hvis vi ser ind i en fremtid, hvor en del af de opgaver, som i dag løses af mennesker, fremover vil kunne løses af kunstig intelligens.
Debatten er helt forståelig og nødvendig. Det mener vi både i Dansk Erhverv som erhvervsorganisation og i Corti som AI-virksomhed. For der er absolut ingen tvivl om, at AI vil medføre betydelige omvæltninger. Men det gælder også positive omvæltninger, som nogle gange glider i baggrunden, når vi taler om fremtiden med kunstig intelligens. Derfor skal vi blive bedre til at fremhæve de muligheder, som AI kan skabe, og som i sidste ende kan være med til at fremtidssikre velfærdssamfundet og ikke mindst et sundhedsvæsen under stigende pres.
Behov for mere tid til nærhed
En tilbagevendende udfordring i sundhedsvæsenet er tid. De demografiske ændringer medfører en markant stigning i antallet af ældre og patienter med kroniske sygdomme. Kombineret med en stor mangel på sundhedsfagligt personale, giver det mindre tid til patienterne, som går glip af den nødvendige nærhed og omsorg, som er afgørende for et godt patientforløb.
Udfordringen spænder vidt og ses også hos sundhedsfagligt personale og lægesekretærer, der har fået stadigt mere tastearbejde som følge af stigningen i patienter, som giver flere journaler, der skal indtastes. Det skaber en markant risiko for flaskehalse og fører til et arbejdspres, som risikerer at gå ud over medarbejdertrivslen. En tidligere undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viste, at sygeplejersker bruger knap 2 timer dagligt på dokumentationsopgaver.
Hos nogle sundhedsaktører er det dog lykkes at anvende AI til at komme en del af denne udfordring til livs. Der er fx privathospitaler, hvor man bruger et nyt AI-baseret system til journaler. Her indtaler lægen journalen, og AI-systemet laver omgående indtalingen om til en tekstjournal. Der er altså ikke behov for en ekstra indtastning i journalen efterfølgende. Systemet forstår tilmed ydelseskoder og kan dermed sikre, at patienten bliver kategoriseret korrekt og gøre faktureringsprocessen meget hurtigere.
Projektet har haft gode resultater og har på ingen måde medført, at lægesekretærerne står uden opgaver. Tværtimod løser de nu mere patientnære opgaver, som dialog med patienterne før og efter operationer. På denne måde lettes presset på det sundhedsfaglige personale og patienterne oplever, at der er mere tid til nærhed.
Kan styrke hele velfærdssamfundet
AI kan altså i dette konkrete tilfælde gå ind og minimere arbejdet med dokumentation. En opgave, som skiftende regeringer forgæves har forsøgt at løse, og som ofte bliver fremhævet som en af løsningerne til at sikre fremtidens sundhedsvæsen og velfærdssamfund.
Derfor er perspektiverne særdeles interessante. Særligt, hvis projektet kan udbredes til andre sundhedsområder, så læger og sygeplejersker i både primærsektoren, på hospitalerne og ikke mindst i psykiatrien, kan minimere tiden til dokumentationsopgaver.
Og hvorfor ikke også i den kommunale borgernære velfærd, hvor SOSU’er, pædagoger og lærere i årevis har kæmpet for at imødekomme stigende bureaukrati og dokumentationskrav? Tænk blot på perspektiverne, hvis dette kan minimeres, og hvad det i sidste ende vil betyde for kvaliteten i ældreplejen, undervisningen og det pædagogiske arbejde.
Lad os finde løsninger i fællesskab
Ovenstående AI-løsning er i sig selv ikke et quickfix, men et godt eksempel på de nye muligheder, som den revolutionerende teknologi kan tilbyde, hvis vi bruger den rigtigt. Lad os derfor bruge de foreløbige erfaringer til at skabe de bedste rammer for, at det offentlige og private i fællesskab kan teste og skalere nye AI-løsninger, som kan minimere bureaukratiet og tilføre mere tid til den borgernære velfærd.
