Fortsæt til indhold

Nogle idioter brænder koraner af. Andre idioter vil forbyde det

Det er udansk at brænde bøger. Men det er dansk at tillade det. Sådan er ytringsfrihed.

Debat
Anders Heide Mortensenkommentator på Finans og kommunikationsrådgiver

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Anders Heide Mortensen

For godt en måned siden bad en iraker om tilladelse til at brænde en koran af foran Stockholms største moské.

Politiet gav ham afslag. Så indbragte manden sin sag for retten. Dommeren gav ham tilladelse til at brænde en koran af med den begrundelse, at et forbud ville stride mod ytringsfriheden.

Ytringsfriheden er besværlig. Ytringsfriheden er dyr i drift – ifølge B.T. kostede det hen over to år skatteyderne 127 millioner kroner at politibeskytte partistifteren og provokatøren Rasmus Paludan. Ytringsfriheden giver ind i mellem store problemer.

Det var derfor, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2005 tvangslukkede Jyllands-Posten, efter at avisen 30. september havde bragt en tegning af profeten Muhammed. Statsministeren udtalte, at ”en midlertidig lukning efter omstændighederne er i alles interesse oven på en handling, som jeg personligt anser for skændig”.

Sagde og gjorde Anders Fogh Rasmussen aldrig. Aldrig nogensinde. Han stod fast.

Erfaringen er, at pragmatiske løsninger og ytringsfrihed står til hinanden som rødvin står til karrysild. Ikke godt.
Anders Heide Mortensen

Rasmus Paludan og en håndfuld ligesindede, der kalder sig Danske Patrioter, rejser rundt med en serie stunts, der med sikkerhed ikke har deres rod i dansk muld. Specielt afbrænding af bøger. Folk, der sætter ild til en bog for at vise foragt for en idé, burde måske åbne en øl og overveje, om de skulle søge statsborgerskab længere sydpå. I en afbrænderkultur.

Men til dato har afbrænderne haft lov at brænde af, ligesom andre har haft lov at skrive horrible ting om magthavere i alle afskygninger og gå med fakler og råbe slagord gennem Københavns gader. Det er den her ytringsfrihed, der sætter igennem. Vi er tilhængere af den. Da folketinget 2. juni 2017 vedtog at ophæve blasfemiparagraffen – så man herfra lovligt har kunnet sige horrible ting om andres religion – stemte kun ét parti imod.

Hvis Folketinget vedtager et forbud mod at brænde hellige skrifter af foran ambassader, vil man muligvis give muslimske lande den indrømmelse, der tager luften ud Danmarks aktuelle krise. Ifølge idéhistorikeren Frederik Stjernfelt har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lært af Muhammed-krisen, at der SKAL falde en indrømmelse for at løse en lignende krise – og så kan den lige så godt falde med det samme i stedet for at vente.

Den løsning kan kaldes rund og pragmatisk. Den kan også kaldes håbløs.

Håbløs, som da politiet på Bornholm i år fandt en rund og pragmatisk løsning på, hvordan Rasmus Paludan kunne tage del i ”hele Danmarks demokratifest”, som Folkemødet kalder sig selv. Han skulle ”bare” efterkomme nogle retningslinjer, som selv et barn kunne se det absurde i. Den pragmatiske og runde løsning ender i en 18 minutter lang frihedsberøvelse, som dels er ulovlig, dels indbringer provokatøren 3000 kroner i erstatning og et strejf af sympati for at være offer for klumpedumperi fra øverste, øverste hylde.

Håbløs, som da der findes en rund og pragmatisk løsning på ytringsfrihed under den kinesiske præsidents Hu Jintaos besøg i København 15. juni 2012. En demonstrant får rundt og pragmatisk fravristet et tibetansk flag, andre demonstranter bliver rundt og pragmatisk ført ud af Hu Jintaos synsfelt. Den runde og pragmatiske håndtering af ytringsfriheden ender i en kommissionsundersøgelse, der koster 81 millioner skattekroner og munder ud i kritik af myndigheder, der nu skal skrue et koranafbrændingsforbud sammen: Udenrigsministeriet og politiet.

Erfaringen er, at pragmatiske løsninger og ytringsfrihed står til hinanden som rødvin står til karrysild. Ikke godt. Jurister på Slotsholmen vil sikkert kunne finde en måde at forbyde koranafbrænding ved ambassader. For eksempel en forbudszone.

Men mon ikke Al Arabiya sender et tv-hold, når Rasmus Paludan og hans håndfuld ligesindede første gang brænder en koran af 25 cm uden for zonen? Eller inden for zonen brænder noget af, som ikke er hellige skrifter, men som alle, der ikke er idioter, godt ved hvad symboliserer? Hvorefter møllen kører igen, så muslimske lande forlanger af Lars Løkke Rasmussen, at han giver en ny indrømmelse på Danmarks vegne og indfører en ny administrativ fortolkning af grundlovens §77.

Idiot. Det er man ikke bare, hvis man mangler evnen til at fatte, at koranafbrænding er udansk. Det er man også, hvis man ikke forstår, at ytringsfrihed uden fodnoter er dansk.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk

Artiklens emner
Muhammed-tegningerne
Ytringsfrihed