Dyr energi udfordrer folkesundheden
Hver tredje dansker er påvirket af et dårligt indeklima, og det kan have alvorlige konsekvenser for vores sundhed. Det er på tide, at vi tager hånd om problemet og samtidig høster samfundsøkonomiske gevinster for milliarder.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Høje energipriser og gamle, utætte bygninger i Europa har øget opmærksomheden på en overset udfordring: Dårligt indeklima kan have alvorlige konsekvenser for vores sundhed.
Senest har det anerkendte nyhedsmagasin The Economist estimeret, at den seneste vinters høje energipriser kan have kostet titusindvis af liv i Europa, fordi mange skruede kraftigt ned for varmen. Og Velux’ forskningsbaserede rapport, Healthy Homes Barometer, der tager pulsen på Europas bygningsmasse, viser, at hver tredje dansker er påvirket af et dårligt indeklima præget af fugt, skimmelsvamp, mørke, støj eller kulde.
Det er langt fra urealistisk, at vi igen til vinter vil opleve stigende energipriser, og der er derfor al mulig grund til at tage hånd om problemet nu.
Dårligt indeklima påvirker særligt børn og ældre
Problemerne med dårligt indeklima ses både i boliger, på landets arbejdspladser og i vores velfærdsbygninger såsom skoler, plejehjem og hospitaler.
De ældre og borgere med reduceret evne til at regulere kropstemperaturen er særligt sårbare. Det samme er børn, der især er udsat for konsekvenserne af fugt og skimmelsvamp, som kan føre til udviklingen af luftvejssygdomme som astma eller bronkitis.
Generelt påvirker et dårligt indeklima den enkeltes sundhed, og undersøgelsen viser, at hvis du lever med de fire mest almindelige indeklimaproblemer: kulde, fugt, udefrakommende larm og manglende dagslys, har du fem gange større risiko for at blive deprimeret.
Usundt indeklima påvirker ikke kun individets sundhed. Healthy Homes Barometer viser, at vi potentielt kunne opnå samfundsøkonomiske gevinster for ca. 80. mia. kr. i Danmark, hvis vi formår at fjerne de mest almindelige indeklimaproblemer. Dette blandt andet i kraft af øget produktivitet og færre sundhedsudgifter.
Energirenovering kan øge vores sundhed
I øjeblikket er sommerens varme over os, og de kolde vinterdage føles langt væk. Men vi bør ikke glemme, at høje varmeregninger og et usundt indeklima er et tilbagevendende problem, når temperaturen falder. EU’s medlemslande har allokeret mere end 4000 mia. kroner til midlertidig lindring af borgernes stigende energiomkostninger, men de midler havde skabt større effekt ved at blive investeret i at gøre borgernes bygninger mere energieffektive og sunde.
EU’s kommende bygningsdirektiv vil skubbe på for en helt nødvendig renoveringsbølge af Europas gamle bygningsmasse. Bygninger står for omkring 40 pct. af Europas energiforbrug og 36 pct. af CO2-udledningerne, mens to ud af fem bygninger i Danmark er energiineffektive.
Det skal vi have gjort noget ved. Investeringer i vores bygninger er et vigtigt bidrag til vores klima, vores uafhængighed af den russiske gas og – hvis vi gør det klogt – vores sundhed.
Det er på høje tid, at vi sætter helhjertet ind for at forbedre indeklimaet for tusindvis af danskere og skaber en mere energieffektiv bygningsmasse. Men det haster, hvis vi skal nå det inden næste vinter.
