Erhvervsministeren: Bankerne skal tage ansvar for Dankortet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Dankortet er et gode for vores samfund. For vores butikker og forbrugere. Det har det været, siden kortet blev introduceret i 1983 og hurtigt fik en fast plads i pungen hos mange danskere.

Det skyldes, at kortet historisk set har vist sig både at være en effektiv og sikker betalingsløsning og en løsning, der har sikret danskerne billige betalinger i mange år. Det er ikke uden grund, at Dankortet med det rød-hvide logo har været et populært betalingsmiddel gennem årene.

Men udviklingen på betalingsmarkedet bevæger sig hurtigt, og Dankortet skal følge med for at overleve. Vi kan ikke tage for givet, at kortet kan bruges hos den lille kioskejer på hjørnet og det lokale supermarked i fremtiden – selvom kortet for mange erhvervsdrivende er en billig betalingsløsning, og selvom det kan ramme mange mindre butikker hårdt, når kortgebyrer spiser for meget af omsætningen.

Jeg mener heller ikke, at Dankortets rolle i vores samfund er historie. Der er behov for at tænke i baner, der styrker kortets udvikling. Ellers lander regningen hos vores købmænd i detailhandlen, fordi omkostningerne ved betaling bliver større. Og herfra kan regningen ryge videre til forbrugerne, selvom man intuitivt ikke tænker, at ens betalingsmetode betyder noget for prisen på varerne i indkøbskurven. Rugbrødet koster jo det samme, uanset om man står med et Visa, Mastercard eller Dankort.

Men det er helt afgørende for vores erhvervsliv, at de danske erhvervsdrivende og danske forbrugere også i fremtiden kan få håndteret deres betalinger fornuftigt.

Og hvorfor er det vigtigt, at vi i 2023 fortsat skal værne om Dankortet, som i 40 år har tjent os som en fast følgesvend i pungen? Fordi kortet er under stigende pres. Flere internationale betalingskort vinder frem, og betaling over mobiltelefonen bliver mere og mere almindeligt, og her har mange banker desværre valgt ikke at tilbyde Dankortet som en betalingsmulighed.

Hvis man har fulgt med i Finans’ og JP’s nylige dækning af Dankortets fremtid, kan man foranlediges til at tro, at jeg som erhvervsminister ikke støtter kortet. I artiklen ”Forgængeren bakkede op – Bødskov skifter dankort-spor” 26. juli citeres fra svar, jeg har givet til Folketinget. Citaterne fra folketingssvarene er isoleret set rigtige nok, men artiklens vinkling efterlader et forkert indtryk. Jeg mener ikke, at Dankortet skal forsvinde. Tværtimod.

Derfor mener jeg, at der er flere ting, vi skal gøre. Blandt andet vil jeg opfordre bankerne til at tilbyde Dankortet som mobil betalingsløsning. Så forbrugerne nu og i fremtiden har mulighed for at vælge Dankortet, der er billigere at administrere for butikkerne.

Det er nemlig helt oplagt at se på de populære mobile betalingsapps. Mobilbetaling er hurtigt og smart, men aktuelt er der kun én større bank, der siden oktober 2022 har gjort det muligt at koble Dankortet til de mobile betalingsløsninger. Det er vigtigt at få kortet med på den bølge, for betalinger gennem telefonen bliver kun flere fremover.

Så nej. Vi skal ikke sige farvel til Dankortet. Men der ligger en stor opgave i at sikre, at den gamle betalingsløsning følger med tiden. Derfor skal bankerne heller ikke vende ryggen til, men - sammen med detailhandlen og forbrugersiden - indgå i en dialog om, hvordan vi får udviklet kortet.