Klimaforandringer accelerer, mens danske virksomheder kæmper med at indfri løfter

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Vi kan igen i år se tilbage på en sommer med skræmmende varmerekorder, tørke, skovbrande og voldsomme oversvømmelser. En situation, som endnu en gang understreger den akutte alarmtilstand, som klimaet i dag er i.

Ifølge FN’s generalsekretær Antonio Guterres er vi i dag forbi tidsalderen for global opvarmning. Vi er nu gået ind i en tidsalder for ”global boiling” (en tidsalder, hvor kloden koger). Han opfordrer endnu engang verdenssamfundet til at igangsætte dramatisk og øjeblikkelig handling, hvis vi fortsat skal kunne håbe på at holde os inden for Paris-aftalens klimamål.

Oven i det skal lægges en galopperende biodiversitetskrise, som kan få hårene i nakken til at rejse sig på selv de mest tykhudede.

Men indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at vi herhjemme eller globalt er ved at vågne op til klimadåd. Tværtimod peger pilen mere og mere i retning af, at luften, efter et par år med klimamomentum, er ved at gå af ballonen – og at vi hverken kan eller vil agere hurtigt og ambitiøst nok til reelt at prøve at dæmme op for de tiltagende akutte klimahændelser.

Der er stadig diskussion i medierne om, hvor meget klimaet skal fylde og kritik, hvis det fylder for meget. Vi danskere dulmer vores dårlige klimasamvittighed med en vegetardag eller lidt affaldssortering, mens vi samtidig flyver og storkøber ting og sager som aldrig før. Politisk er der udover enkelte pip fra de grønne partier heller ikke kommet meget respons på den akutte situation, vi befinder os. Danmark er med den politiske plan, der i dag ligger på bordet, stadig godt på vej mod at misse vores klimamål for både 2025 og 2030.

Oven i dette står vi i en situation, hvor flere store danske virksomheder har store udfordringer, når det kommer til klimaindsats og CO2-reduktioner. Sidste år var det, ifølge Børsen, således 14 ud af landets 24 største virksomheder, som udledte mere CO2 sammenlignet med året før. Tilsvarende billede tegner sig i en analyse af de største danske børsnoterede virksomheders CO2-udledning lavet af Dansk Industri (DI). De 44 virksomheder, som indgår i analysen (med Mærsk fratrukket), har øget deres CO2-udledninger med hele 11 pct. fra 2021 til 2022.

De opgørelser viser klart, at et flertal af de store danske virksomheder, trods de seneste års baselineanalyser, skåltaler om klimamål og global anerkendelse som grønne frontløbere, stadig ikke har fundet opskriften til reelt at barbere deres klimaaftryk ned. De er stadig hårdt prøvet i forhold til at leve op til de reduktionsrater, som er fremlagt i deres egne klimastrategier og klimahandlingsplaner.

En væsentlig del af forklaringen på stigningen i CO2-udledningen er, at 2022 set med økonomiske briller var et godt år for mange af de store danske virksomheder – med flere ordre i bogen og gode vækstrater. Men det er ikke en forklaring eller undskyldning, som er holdbar i 2023. Med øje for sommerens mange vejrrekorder og de dystre advarsler fra blandt andre Guterres, er en afkobling mellem vækst og CO2-udledning en bunden opgave – og en opgave, som skal tages alvorligt af både virksomheder og stater.

Der er ikke tid eller CO2-budget tilbage i verden til, at de store danske virksomheder, som både i regeringens klimapartnerskaber, ved utallige COP-møder og i initiativer som Science based Targets, har påtaget sig ansvaret for at gå forrest i klimaomstillingen, ikke begynder at reducere voldsomt i deres klimaaftryk.

Derfor er der brug for, at man ude på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne holder fast i klimaambitionerne og tør træffe de nødvendige klimavalg og -prioriteringer. De langsigtede prioriteringer, som kan bane vejen til, at vækst ikke vil være lig mere fossil energi og dermed mere CO2 i atmosfæren. Men at virksomhederne faktisk kan demonstrere, at vækst kan lykkes uden en højere klimaaftryk.

Det er ikke kun bydende nødvendigt set med klimaets og klodens perspektiv, men også i den grad nødvendigt for at fremtidssikre dansk erhvervslivs fortsatte økonomiske vækst. For vi ser ind i en verden, hvor de virksomheder, som kan skabe vækst uden at skade klimaet, står med langt de bedste kort på hånden.

Det var den analyse, der fik de store danske virksomheder til at kaste sig ind i klimadagsordenen, til at investere store summer i baselineanalyser, til at ansætte i hobetal af klima- og ESG-eksperter. Det er også den analyse, der nu skal få virksomhederne til at omsætte ambitionerne til handling.