Ny uro om Kinas ejendomssektor vækker gammelt spøgelse til live

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For små to år siden løb Kinas største ejendomsudvikler, Evergrande, ind i alvorlige problemer. Strengere regulering betød grænser for gældsætning og krav om likviditetsberedskab, hvilket skabte problemer for flere af Kinas største og mest forgældede ejendomsselskaber. Det kostede Evergrande livet.

Uroen skabte en slem nedtur i den kinesiske ejendomssektor, men den har hverken væltet det finansielle system eller økonomien som helhed. I sidste uge viste der sig så problemer hos en anden ejendomsgigant, Country Garden. Selskabet, som endda betragtes som et af de mere robuste, har problemer med at svare sine betalinger på en række obligationer. Det er i sig selv slemt nok. Men udviklingen har skabt mere omfattende problemer, som rækker ud over ejendomssektoren og kan ende med at påføre Kinas økonomi dybere sår. Og det i en situation, hvor væksten i forvejen ikke lever op til forventningerne.

De direkte effekter af svagheden i ejendomssektoren er ganske synlige. Væksten er dalet, da Kina mangler den motor, som tidligere trak økonomien. Det drejer sig ikke kun om ejendomssektoren selv, men også om den aktivitet, der er skabt som konsekvens af Kinas byggeboom. Det gælder infrastruktur som veje, togstationer, butikscentre og skoler – og det gælder produktion og forarbejdning af materialer.

Men der begynder også at vise sig andre konsekvenser. For svagheden i ejendomssektoren svækker Kinas formueforvaltningsindustri, som er en afgørende spiller i Kinas finansielle system. Formueforvaltere har i årevis tilbudt kinesiske privatkunder (øvre middelklasse og velhavere) muligheden for at foretage indskud i fonde til en forrentning, der ligger langt over de almindelige indskudsrenter i Kinas banker.

Indskuddene bruges til at finansiere f.eks. ejendomsprojekter, som dem Evergrande og Country Garden har stået for. Dvs. risikable investeringer, som kan gå galt. I mange år trådte den kinesiske stat til, hvis der var ved at opstå tab, som kunne ramme almindelige kinesere, som havde indskudt penge i fondene i den tro, at det var som bankindskud – blot til tredobbelt rente. Myndighederne frygtede at bryde den tillid, som sikrede en enorm del af den samlede gældsfinansiering i Kina – det såkaldte skyggebanksystem.

Men problemerne i ejendomssektoren har efterhånden et omfang, der gør, at nogle store formueforvaltere ikke længere kan betale de lovede renter til indskyderne. En af de største, Zhongzhi Enterprise Group, har netop misset betalinger på flere af sine produkter. Disse problemer og stigende mistillid blandt de private indskydere vil svække denne finansieringskilde, som har været afgørende for især ejendomsudviklerne. Sker det, vil det blive endnu sværere at opnå finansiering, endnu flere risikerer at komme i problemer, og flere formueforvaltere vil misse betalinger. En ond cirkel.

Kinas myndigheder plejer at gå langt for at bremse den slags dynamikker, hvis de truer den overordnede økonomiske udvikling eller udfordrer afgørende hensyn i Partiet. De er i mindre grad end vestlige myndigheder begrænset af regler og love og efterfølgende granskning. Derfor virker det også mest sandsynligt, at myndighederne forsøger at bremse problemerne via indgreb, inden snebolden ruller sig så stor, at den er umulig at standse, og en slem finanskrise raser.

Selv hvis det lykkes, risikerer udviklingen at sætte tilliden til myndighederne på prøve hos udenlandske investorer og Kinas egen befolkning. Og det kan gøre det sværere at få succes med andre tiltag, der sigter mod at få mere kul på Kinas økonomi. Tendensen ses allerede, da Kinas befolkning efter genåbningen ikke synes at reagere så stærkt på de politiske signaler (om stimulans) som tidligere.

Kinas økonomiske udvikling er stadig af afgørende betydning for resten af verden, men under coronakrisen har vi klaret os i perioder med et nedlukket og vækstmæssigt svagt Kina. Følsomheden forekommer måske lidt mindre netop nu. Der er dog ingen tvivl om, at skulle problemerne mod forventning vokse Kinas myndigheder over hovedet, vil det ikke bare smitte af på os, det vil også ændre udsigterne for mange store vestlige selskaber fundamentalt.