Alarm: Hver tredje dansker arbejder nonstop uden pauser

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I industrisamfundet var arbejdsmarkedet indrettet med lange, fysiske strabadserende arbejdsdage med indlagte kaffe-/drikkepauser - gerne om formiddagen og igen om eftermiddagen - krydret med en obligatorisk frokostpause midt på dagen.

På det moderne arbejdsmarked med en kortere, men mere komprimeret, arbejdsuge fyldt med hjernevridende opgaver, er de fysiske og mentale pauser for mange erstattet af lynhurtige gåture til kaffemaskinen, og i mere ekstreme tilfælde ender frokosten med at blive indtaget i selskab med computeren.

For mange er de skemasatte pauser væk, og vi ambitiøse selvledende medarbejdere fylder nemt vores kalendere til bristepunktet med driftsopgaver uden at reservere tid til omtanke. Men passer det ind i den rummelige og fleksible arbejdsmarkedsvision, som vi alle gerne vil være en del af og som ikke mindst virksomheder gerne vil sole sig i?

I en nylig gennemført undersøgelse, vi har fået foretaget i Business Danmark, fremgår det, at flere end hver tredje lønmodtager mener, at der i løbet af en arbejdsdag ikke er tid til at holde vigtige fysiske og mentale pauser, som ellers giver os den nødvendige energi til at stå arbejdsdagen igennem.

Begrebet stress er ufrivilligt flyttet ind på langt de fleste arbejdspladser i dag. Når det først har fundet vej, kan det være en udfordring at få det skubbet ud igen. Vi har i de senere år set eksempler på, at selv politikere, der i medierne fremstår stærke og uovervindelige, må bukke under for stress.

Og heldigvis ser vi en tendens i samfundet til at stress er noget, vi skal tage særdeles alvorligt.

Senest er eksemplet med Venstre-formand og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen.

Han har været hudløs ærlig om sin sygdom og har erkendt, at han ikke er uovervindelig, men måske ekstra sårbar efter at have været ramt af stresshammeren en gang. Selv om han måske får kritik fra flere sider i forhold til ikke at kunne løfte opgaven som forsvarsminister, bør vi hylde ham for også at kunne kende sine begrænsninger i nuet.

Jeg påstår ikke, at jobbet som økonomiminister er et retrætejob – langt fra. Men omfanget af opgaver og udfordringer i Forsvarsministeriet i 2023 synes at være betydeligt mere vidtrækkende. Og med det in mente er det et klogt træk af venstreformanden, der alt andet lige har turde stille sig op på taburetten og erkendt, at det er nødvendigt at arbejde anderledes fremadrettet.

Gør vi tilstrækkeligt i dag for at forebygge og sikre os, at vi holder stressfænomenet for døren. Nej, det mener jeg ikke arbejdsgiverne altid gør - særligt hvis ikke medarbejderne føler, at der er tid til at holde små pauser i løbet af en arbejdsdag, hvor der er tid til at refleksion og sætte hjernen på standby.

Skal vi forsøge at holde stressen for døren, kan det være en mulighed at lade (tænke)pausen blive en del af arbejdsdagen, enten formelt eller uformelt.