Kunstig intelligens er mere en ledelsesopgave end en teknisk udfordring

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det opsigtvækkende i Goldman Sachs-rapporten fra tidligere i år er, at det ikke længere blot er samlebåndsarbejde på fabrikker i fjerntliggende lande, der bliver automatiseret og erstattet af robotter. Det nye er, at den kunstige intelligens sniger sig ind i de mere løntunge dele af verdens førende virksomheder og overtager jobfunktioner, som hidtil har været relativt immune over for de teknologiske fremskridt.

Personer, som i årtier har kunnet føle sig nogenlunde sikre på, at deres jobfunktion ville være svær at udflytte til lande, hvor timelønnen er lavere, bliver pludselig åndet i nakken af AI-løsninger, der både er billigere og hurtigere og ofte tæt på at være lige så kompetente som en medarbejder af kød og blod. Med det perspektiv er det svært ikke at blive fanget i det negative tankespind.

Men virkeligheden er heldigvis ikke altid så trist, som den bliver gjort til. For syv år siden turnerede Alternativets daværende leder, Uffe Elbæk, rundt i landet og bekendtgjorde, at robotter ville skubbe 800.000 danskere ud af jobmarkedet. Budskabet indgik i partiets ønske om at nedsætte den ugentlige arbejdstid til 30 timer, så vi kunne deles om de job, der ville være tilbage.

Siden dengang er arbejdsløsheden som bekendt bare faldet og faldet, og vi har ikke været nødsaget til at dele vores job med kollegaen for at bevare tilknytningen med arbejdsmarkedet. Og AI kommer heller ikke til at skabe massearbejdsløshed blandt danske lønmodtagere. Tværtimod. Faktisk har Innovationsfonden dristet sig til at sætte tal på. Ifølge en rapport udarbejdet sammen med McKinsey & Co. vurderer man, at dansk økonomi vil vokse med 35 mia. kr. om året frem til 2030 som følge af investeringer i AI.

Så hvad venter vi egentlig på? Indtil videre er det kun 17 pct. af landets virksomheder med flere end 10 medarbejdere, der anvender AI. Forklaringen er simpel; rigtig mange CEO’s er i tvivl om, hvor de skal begynde, hvem de skal give opgaven til, og hvor det giver mening at starte med AI. Til gengæld ved de, at det er vigtigt, og at deres bestyrelse og ejere snart vil afkræve dem svar på, hvordan man arbejder med AI. Det har gjort AI til et af de vigtigste strategiske indsatsområder i dansk erhvervsliv lige nu.

Det behøver i virkeligheden ikke være så kompliceret at gøre brug af de nye muligheder. Der er mange lavthængende frugter, som de fleste virksomheder kan plukke ved blot at tage et kig på deres interne processer. For hvor er det, at medarbejderne bruger en masse tid, som i dag kan overtages AI-værktøjer, der er frit tilgængelige allerede i dag?

På samme vis kan man gå på jagt efter de opgaver, som er rutineprægede, kræver mange manuelle håndteringer eller har med mønstergenkendelse at gøre, og som sandsynligvis står på medarbejdernes to-do-lister uge efter uge, og først bliver løst den dag, hvor der er to torsdage i den samme uge. Og der er med sikkerhed en del af disse opgaver, som kan løses af de AI-værktøjer. Det handler egentlig bare om at komme i gang.

AI er en mulighed til at løse den stigende kompleksitet, som danske og internationale virksomheder oplever. Intet menneske kan længere overskue store organisationers kompleksitet uden teknologiske hjælpemidler, og AI kan i allerhøjeste grad være en mulighed for at skabe momentum og komme foran konkurrenterne.

Derfor er arbejdet med AI heller ikke en opgave, der skal forankres i IT-afdelingen eller hos tekniske medarbejdere. Det er i høj grad en ledelsesdisciplin, som skal forankres hos den enkelte leder i organisationen. Den kunstige intelligens er en ressource, og anvendes på lige fod med andre teknologiske muligheder. Det betyder naturligvis, at der er nogle medarbejdere, som ikke skal lave det samme, som de gør i dag, men det har også alle dage være en ledelsesmæssig opgave at tage hånd om det og være med til at flytte medarbejderne til opgaver, hvor deres arbejdskraft giver mere værdi.

Der er ingen grund til at se med dystre øjne på fremtiden – hvis man forstår at se teknologien som et redskab, der kan være med til at fjerne de ensformige og trivielle arbejdsopgaver, så man i stedet kan bruge sin tid på opgaver, som man ellers ikke har tid til, så står man et godt sted. Der er ingen grund til at vente. Faktisk kommer konkurrenterne til at straffe de, som venter.