Aktierne er fanget i ingenmandsland

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Efter markante stigninger hen over sommeren er de globale aktier siden begyndelsen af august faldet med knap 4 procent. I den samme periode har vi set en stigning i de amerikanske renter, som skyldes at markederne på ny har skruet op for forventningerne til yderligere rentestigninger fra den amerikanske centralbank.

Den kombination er ikke noget tilfælde. Det er nemlig renterne, der holder både økonomi og aktiekurser fast i noget, der ligner frigear. De økonomiske indikatorer træder vande, og hver gang de prøver at bryde ud, fører det straks til højere renter.

Yderligere kursstigninger kræver enten en lavere rente, som kan løfte prissætningen på aktier, eller højere vækst, som kan løfte indtjeningsestimaterne – eller i bedste fald begge dele. Men lige nu er indtjeningsforventningerne på vej nedad. Amerikanske nøgletal fortsætter med at overraske positivt, men er begyndt at tabe højde, og de europæiske og kinesiske nøgletal fortsætter med at overraske negativt. Det ændrer sig næppe, så længe centralbankerne hæver renten.

Lige nu er renten derfor formentlig det største problem for aktierne. Fra et aktiemarkedsperspektiv betyder det, at dårlige nyheder på kort sigt igen er blevet gode nyheder. Når 2-års renten i USA stiger til 5 pct., har aktierne det svært. Det har vi set flere eksempler på i 2023.

På den anden side er der også grænser for, hvor meget aktierne kan stige på et rentefald. Det eneste, der kan få centralbankerne til at sænke renten i en fart, er en recession, og en recession er endnu værre end en høj rente. Efter krakket i den amerikanske Silicon Valley Bank i marts faldt renten, fordi markederne frygtede recession, og i den situation blev dårlige nyheder igen dårlige nyheder.

Hvis valget står mellem recession og en lidt højere rente, er aktierne klart mest til det sidste.

Derfor er aktiemarkederne lukket inde på begge sider på nuværende tidspunkt. Vi kan ikke få et opsving, fordi det vil drive renterne op, men vi kan ikke få lavere renter, så længe økonomien er nogenlunde stærk.

I min seneste økonomiske kommentar argumenterede jeg for, at en blød landing var det mest sandsynlige udfald. Det tror jeg stadig, og det er lige præcis sådan, en blød landing virker. Det er en længere periode med hverken opsving eller recession, og derfor går aktiemarkederne sidelæns.

Det særlige ved en blød landing er imidlertid, at man først ved, at det var en blød landing, når den afløses af et opsving. Jeg og andre optimister håber, at det, der skubber til den fastlåste økonomiske situation, bliver lavere inflation, som åbner døren for et fald i renten uden en krise.

Det ville give grønt lys for et økonomisk opsving og nye kursstigninger i 2024. Alternativet er en recession, der åbner for store fald i både renter og aktiekurser.