Velbegrundet opbremsning på globale aktiemarkeder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Efter et opsving siden midten af oktober sidste år er de globale aktiemarkeder bremset op. Mest af alt forekommer markedet retningsløst. Og det er velbegrundet. Stigningerne har specielt været båret af to forhold:

I begyndelsen af 2023 var forventningerne til amerikansk vækst, og dermed også virksomhedernes indtjeningsvækst, overordentligt svage. En rundspørge foretaget af Bloomberg pegede dengang på en vækst på blot 0,3 pct. for hele 2023. Samtidig var økonomer og investorer i usædvanlig grad uenige om udsigterne for såvel økonomi som markeder. Gennem året er forventningerne gradvist blevet revideret op, så konsensus i dag ligger på 2,0 pct. For aktiemarkedet betyder det, at den positive udvikling løbende er blevet indarbejdet i aktiekurserne.

Men netop det er problematisk for aktierne herfra, da man ikke skal forvente væsentlig hjælp til aktiemarkederne fra den kant lige foreløbig. Godt nok ligger det i kortene, at man vil se et moderat opsving i fremstillingssektoren. Til gengæld begynder husholdningerne i stigende grad at mærke konsekvenserne, af de 11 renteforhøjelser, som FED har leveret.

Den anden store opmuntring til aktiemarkerne i årets første tre kvartaler har været, at FED har fået styr på inflationen – og vel at mærke uden at udløse en recession. Da FED-chefen Jerome Powell første gang pegede på, at målsætningen var at generere en ”blød landing” for økonomien, var der mange der ikke troede på ham. Selv hans økonomer forudså en recession. I dag befinder vækstraten sig tæt på det, som vurderes er potentialet på lang sigt.

Faktisk er økonomien så stærk, at Powell under den årlige konference i Jackson Hole var nødt til at holde døren på klem for yderligere renteforhøjelser senere hen. Det kan ske, hvis efterspørgslen er så stærk, at den trækker lønninger og forbrugerpriser op på ny.

Det er der lige nu ikke tegn på er tilfældet, men med en ledighed på blot 3,8 pct. og fortsat jobskabelse kan man ikke helt udelukke et scenarie, hvor Powell & Co. bliver nødt til at trykke på renteknappen endnu engang. Derfor, og på grund af de i forvejen stærke vækstforventninger, ser man også, at positive vækstoverraskelser lige nu bliver modtaget negativt af aktiemarkedet.

ECB (og Nationalbanken i Danmark) hævede som bekendt renten den 14. september. ECB forekommer meget splittet, når det kommer til fremtidig pengepolitik. Ikke desto mindre er det tilsyneladende lykkedes for ECB-chef Christine Lagarde, at skabe flertal for, at man signalerer en pause i rentestramningerne.

Prisen for dette var seneste renteforhøjelse til 4 pct. Mens ECB ikke har formået at få lige så meget styr på inflationen som FED, ser vækst og vækstforventninger til gengæld meget svage ud. Den aktuelle periode kan således betegnes som ”stagflation”.

På trods af dette er arbejdsløsheden også rekordlav i Eurozonen, og mange steder tales der fortsat om mangel på kvalificeret arbejdskraft. ECB og investorer vil derfor også holde vågent øje med, om løninflationen aftager som ventet. Under alle omstændigheder har rentelempelser meget lange udsigter.

Ud over disse forhold er opbremsning på aktiemarkedet også en konsekvens af, at der i stadig stigende grad vil være mere sikre investeringsalternativer, som tilbyder attraktive afkast. Eksempelvis danske obligationer. Så mens centralbankerne nu er på ”vent-og-se”, er det samme tilfældet for investorer.