Dør den personlige facilitering med fremkomsten af AI?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Nogle ting kan ikke presses hurtigere igennem, uanset hvad man gør. En graviditet tager ni måneder, uanset hvor mange kvinder, man delegerer opgaven til, eller hvor mange optimerede processer, man har.

Det samme gør sig gældende for den menneskelige hjerne. Det har vist sig, at en stor del af forståelse og det at relatere sig personligt til emner foregår ubevidst. Ofte ser vi, at den sidste forståelse kommer, når vi enten løber en tur, sover, eller laver noget helt andet end at arbejde med emnet.

Vi har altså brug for tid til at lære og forstå. Der er en grænse for, hvor meget vi kan presse igennem på kort tid, hvis vi ellers ønsker, at læringen skaber reelle forandringer.

Awareness er en af de helt store og interessante områder, hvor der i øjeblikket sker en masse i forbindelse med læring. I den forbindelse har det vist sig, at tid måske ikke er den eneste faktor for læring. Antallet af nedslag i et emne kan godt vise sig at være meget vigtigt, da det skaber opmærksomhed (awareness) mange flere gange inden for et givent tidsrum.

Det kan betyde at læring og workshop i fremtiden skal deles op på andre måder, og her kan AI spille en vigtig rolle.

Kigger vi tilbage på erfaringerne med pre-work til en f.eks. en workshop, ser vi, at i bedste fald gennemfører 30 pct. af deltagerne e-modulet før workshoppen, og at facilitatoren derfor er nødt til at starte forfra alligevel på selve dagen.

Årsagen er ikke ugidelige deltagere, men er koblet tilbage til at tid er en knap faktor, og at fokus er på workshoppen og ikke på læringen.

Man afsætter tid til kurset eller workshoppen i kalenderen, men man afsætter ikke tid i kalenderen til forarbejdet, e-modulet. Det er en af de mange ting man ”sådan bare lige skal nå”, som man heller ikke når, fordi der hele tiden kommer noget vigtigere.

Denne tankegang henviser til, at workshoppen er en hovedaktivitet, som har aktiviteter før og efter. Fremtiden vil byde på en mere udjævnet model, hvor indlæring foregår jævnt fordelt i programmer, hvor noget er selvstudie (som vi er blevet bedre til efter covid-19), personlige refleksioner og læring sammen med andre.

Denne sidste del - læring sammen med andre - kan være decideret undervisning, men vil nok fremover blive mere og mere i form af fortsat menneskelig facilitering. Deltagerne har jo den nødvendige viden (måske via AI), men har brug for at dele den, høre andres erfaringer og inkludere dette i det fælles arbejde. Netop her har facilitatoren en uvurderlig rolle, som AI ikke kan gøre bedre.

Facilitatoren fanger energien i rummet, det sagte og det usagte, og hjælper gruppen til at nå deres mål. Processen undervejs kan ændres flere gange gennem dagen, og selv målet kan ændres, hvis det viser sig, at noget andet er vigtigere for gruppen.

Deltagerne føler sig set og føler sig som en del af processen. Dette forbedrer læringen enormt, og det er i høj grad den gode facilitator, der gør forskellen.

AI vil i fremtiden blive en integreret del af hele processen og kan sørge for, at facilitatoren har de bedste kort på hånden for at skabe den bedste oplevelse og den mest optimale læring.

Præcist det samme gør sig gældende for ledelse, hvor AI også vil skabe tilsvarende omvæltninger.

Når en tsunami vælter ind over dig, kan du enten holde godt fast eller springe op på surfboardet og se, hvor den fører dig hen. AI er en af den slags tsunamier, hvor vi ikke ved, hvor det ender, men energien er så stor, at det vil ændre alt vi kender. Det vil også ændre den måde, vi lærer nyt og hvordan workshops skal faciliteres i fremtiden.

Vil du med på surfboardet og se hvor det ender?