Fortsæt til indhold

Investering i know-how er nøglen til at realisere medarbejderens fulde potentiale

De danske virksomheder og organisationer sender deres medarbejdere på kurser og videreuddannelser i ét væk, men de famler i blinde, lyder det fra direktør.

Debat
Maybritt Toft BispAdm. direktør og medstifter af Youandx

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I et konkurrencepræget erhvervsliv kan det ofte virke som om, at succes udelukkende gøres op i sorte tal på bundlinjen. Men hvad fortæller nettoomsætning, balancesum og resultatopgørelse om den enkelte virksomheds evne til at realisere og slå kapital af deres vigtigste ressource: Den enkelte medarbejder og dennes kompetencer og viden?

Kompetencemapping som værktøj er for mange virksomheders vedkommende ikke en integreret del af den daglige drift. Og det er problematisk på både kort og lang sigt, da virksomhederne dermed ikke har indsigt i de enkelte medarbejderes kompetencer og den ressource, de udgør.

De mangler en klar strategi for, hvordan medarbejderne skal bringes i spil og bidrage til at opfylde strategier og målsætninger - og i sidste ende vækst.

Det danske marked for kurser, uddannelse og foredrag omsætter årligt for et tocifret milliardbeløb. Tallet vidner om en forståelse hos virksomhederne om, at efteruddannelse og opkvalificering ikke bare er nice-to-have, men need-to-have.

Dog oplever vi, at investeringen i nye kompetencer ikke står mål med afkastet. Flere virksomheder mangler et konkret værktøj, der gør dem i stand til at administrere, automatisere, realisere og lige så vigtigt: Dokumentere medarbejdernes eksisterende kompetencer og nye know-how.

Det går i sidste ende ud over deres evne til at opretholde autorisationer og akkrediteringer.

I et stadigt stigende digitaliseret samfund, hvor AI og ChatGPT ikke længere er fremmedelementer, er det overraskende, hvor mange virksomheder der fortsat tumler med excel-ark, når det kommer til kompetencemapping. Det matcher ikke med den dynamik og det tempo, der kendetegner dansk erhvervsliv. Og det resulterer i, at kompetenceudviklingsaktiviteter ikke udnyttes optimalt.

De færreste virksomheder kan hævde at besidde al nødvendig viden internt. Verden ændrer sig hurtigt, og nye teknologier, metoder og tendenser dukker dagligt op. Derfor er det altafgørende at investere i ekstern know-how, så vi giver vores medarbejdere de bedste forudsætninger for at være på forkant med udviklingen.

Men der er et behov for, at investeringen i know-how systematiseres.

Excel-arket skal erstattes med intuitive og integrerbare digitale værktøjer, der transformerer hele processen med kompetencemapping- og udvikling. For vi ved af erfaring, at det kan være en tung og tidskrævende proces at administrere og holde styr på den enkelte medarbejders uddannelsesforløb og faglige udvikling.

Ambitionen må være at gøre en rutineopgave til en central del af virksomhedens vækststrategi.

Det bidrager samtidig til at skabe en kultur, hvor medarbejderne føler, at virksomheden investerer i dem. Det øger medarbejdertilfredsheden, loyaliteten og motivationen for at bidrage til det større hele.

Og i en tid, hvor alle taler om war for talents, kan en stærk kompetenceudviklingsstrategi være det, der tiltrækker og fastholder de bedste talenter.

Så lad os se kompetenceudvikling for, hvad det virkelig er: En investering i vores fremtid.

Artiklens emner
Ledelse
Erhvervspolitik