Engang var netværk hård valuta. Nu er vi måske tættere på en svensk krone

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvem vil bruge to timer hver anden mandag på at diskutere kunstig intelligens og energiforsyning med den lokale optiker og ejendomsmægleren nede på hjørnet? Tilsat et kort foredrag til at sætte snakken i gang og en middag?

Det vil cirka 8.800 danskere. Men deres aldersgennemsnit bliver højere, og prestigen i at være en del af netværket er ikke, hvad den var engang.

På universiteterne oplever de noget af det samme. Så sent som i 1990’erne investerede de studerende masser af tid i netværk. Det hed godt nok ikke netværk. Det hed kageordninger, spisegrupper, studenterpolitik, brætspilsaftener og meget andet. Men det var netværk.

En professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet giver i Universitetsavisen eksempler på de forandringer, der er sket.

På den årlige studietur ud i felten var det før de studerende, der tog initiativ til, at man samledes et hyggeligt sted efter en lang dag, fik en øl eller to og lærte hinanden at kende. Nu er det underviserne, der meddeler, at de vil gå ned på et værtshus om aftenen, og at man er velkommen til at gøre dem selskab. Og kageordningerne er helt væk. Ordningen, hvor man byggede et fællesskab og et netværk op på at skiftes til at bage en fredagskage og tage den med til de andre. Den slags bliver der ikke investeret tid i i dag.

Noget interessant er måske ved at ske. I samfundet og i dansk erhvervsliv.

Hvorfor prioriterede blot én topleder fra landets største børsnoterede virksomheder, de såkaldte C25-virksomheder, at deltage i Dansk Industris Topmøde i september? En netværksbegivenhed i særklasse med 1.500 tilmeldte deltagere. Man kunne netværke med blandt andet Ugandas ambassadør i Danmark, tre folketingsmedlemmer og direktøren for Aarhus Havn. Men IKKE med erhvervslivets topfolk. De havde prioriteret anderledes.

Det er kun få år siden, at netværk var en valuta. Man kunne få deltagelse i et netværk som modydelse for at levere et oplæg eller en faglig vurdering af en sag. Vel var det ikke Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, der så åbnede dørene. Men netværk var en valuta som danske kroner, euro og schweizerfranc. Netværk skød op i stationsbyer, brancheforeninger og erhvervsorganisationer. Der var ingen grænser for, hvor hypet netværkstanken blev.

Har en erkendelse bredt sig? En erkendelse af, at netværk kan mindre, end man måske har fået kørt fænomenet op til.

De studerende er undskyldt af de krav, der i dag stilles til fremdrift i deres studium. Der er bare ikke tid. Men det er de 23 af 24 C25-topledere, der fravalgte Dansk Industris Topmøde, sådan set også. Hvis deres vurdering er, at de IKKE får deres næste direktørstilling eller bestyrelsespost ved at netværke på mødet, men ved at sidde hjemme på kontoret eller i filialen i Berlin og levere værdi til aktionærerne, går regnestykket op.

Netværk kan virke, men de kan også ikke virke. Det klassiske eksempel på det sidste er VL-grupper, der glider fra at være et erfaringsforum til en business case, fordi konsulenter og ejerledere er gået ind i netværket med den ærligste dagsorden af alle: at sælge. De andre i VL-gruppen er nu targets, der skal konverteres til kunder.

Hvad får man ud af at sidde 8-10 gange om året og være kundepotentiale for en selvstændig konsulent? Svaret blæser blandt andet i vinden, fordi deltagere i prestigefyldte netværk – i hvert fald endnu – ligner forrædere og idioter, hvis de står frem og fortæller, at de på bunden har fået meget lidt ud af netværket, tidsforbruget og kontingentet. Så der er stille.

Hvis man skal være bekymret for nogen i netværkssammenhæng, er det de studerende, der i disse år går lige hjem til bøgerne frem for en omvej omkring en kageordning eller fredagsbar eller studenterforening.

For det er her, det sner, mine unge damer og herrer. Hører I? Det er i kageordningerne, fredagsbarerne og studenterforeningerne, at man møder mennesker, der bliver til bekendte og venner, og 20 år senere er blevet til topledere, chefredaktører, ministre og andre fyrtårne i samfundet og den offentlige debat. Man kan give dem et ring, og fordi I kender hinanden, tager de telefonen.

Hug derfor til, mens du er ung. For hugger du til som 45-årig no name, bliver det gennem et betalingsnetværk, der er hel- eller halvdyrt og giver dig adgang til at sidde i et lokale med andre betalende netværkere og høre ministeren, chefredaktøren eller toplederen holde et oplæg og besvare spørgsmål. Ikke meget mere.

Er du med, kammerat m/k?

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk