Her går det (rimeligt) godt med den grønne omstilling

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

At det haster med den grønne omstilling, kan de fleste heldigvis efterhånden blive enige om. Det er let at forfalde til almindeligheder, når man skal beskrive klimaets sørgelige tilstand, for det trækker overskrifter igen og igen. At et stærkt innovationsmiljø er en vigtig forudsætning, er heldigvis også ved at være en veletableret sandhed.

Et stærkt startup-miljø har i mange andre sammenhænge vist en enorm skaberkraft; tænk bare på, hvad alle startup økosystemers moder, Silicon Valley, har produceret af teknologiske fremskridt, nye markeder og produkter. Det er vanskeligt at forestille sig de disruptive nybrud uden det dynamiske miljø af banebrydende forskning, risikovillige founders samt tilsvarende risikovillige venture investorer. Meget kan denne gren af kapitalismen (med rette) kritiseres for – herunder horribel mangel på diversitet, massiv social ulighed og ikke mindst et klækkeligt bidrag til klimakrisen – men evnen til at omdanne ny viden og nye teknologier til produkter og markeder i rekordfart kan ingen tage fra det.

Den samfundsmæssige værdi af et sådant økosystem er velbeskrevet og har været på radaren i mange lande i årevis. Berømte eksempler på (forholdsvist) succesfulde imitationer tæller bl.a. London og Tel Aviv, for blot at nævne nogle få. I Europa har venturekapitalen imidlertid historisk haft sværere kår. Talrige studier har gennem årene vist, at europæiske venture capital-fonde markant underperformede deres amerikanske pendanter.

Men i takt med at støvet fra finanskrisen og den efterfølgende europæiske gældskrise lagde sig, og EU gradvist rejste sig som en bureaukratisk Fugl Føniks nu-med-handlekraft, har der været tydelig bedring at spore. Store initiativer på EU-plan, koblet med mange lokale og regionale initiativer, har skridt for skridt skabt et startup-miljø, som kan bide skeer med de bedste.

Goldman Sachs konkluderede i en rapport fra 2022, at europæiske digitale startups har vokset dobbelt så hurtigt som dem på den anden side af Atlanten og reelt har indhentet de amerikanske. Og i en stor artikel tidligere i år konkluderede magasinet Forbes, at hele det europæiske venturemiljø haler ind på det amerikanske.

Resultatet er synligt, og selve den amerikanske venture capital-adel er begyndt at slå teltpælene i den europæiske muld inden for de seneste år, med store navne som Seqouia iblandt. Senest er den Los Angeles-baserede, klimafokuserede seedfond Regeneration.VC, hvis rådgivere tæller både Tue Mantoni (forhenværende CEO i B&O) og skuespilleren Leonardo DiCaprio, rykket til Europa med nyt kontor i både Amsterdam og København.

At en global klimatech-fond med fokus på den tidlige innovation vælger netop Danmark som ét af sine brohoveder, er ganske enkelt vidnesbyrd om, at den samlede danske erhvervsindsats med skarpt fokus på at øge translationen fra forskningsresultater til startups er ved at bære frugt. Det er flot. Så enkelt kan det siges.

Kan erhvervsminister Morten Bødskov så med veltilfreds mine lægge champagnen på køl, fyre en tidlig nytårsraket ind over Slotsholmen og fejre succesen? Det er nok desværre en tand for tidligt. Særligt tre farer lurer stadig og kalder på fortsat målrettet indsats.

For det første, er kampen om førerpladsen i klima-startup-ræset hård, og mange omkringliggende lande gør, hvad de kan for at gøre os rangen stridig og tiltrække både internationalt talent og kapital. For det andet lider regionen generelt, og Danmark i særdeleshed, af en kronisk mangel på kapital til større og senere investeringsrunder. Særligt klimateknologiernes ofte kapitaltunge startups rammer på et tidspunkt behovet for en væsentlig kapitalinjektion til at bygge den første produktion i storskala.

Man taler således om et funding gap til First-Of-A-Kind (FOAK)-selskaber, der skal rejse måske 100-200 mio. kr. til at nå kommerciel skala til en fabrik eller lignende. En del spillere er ved at melde sig på banen her, og statens egen EIFO (tidligere Vækstfonden) har efter en fusion, hvor posen blev rystet gevaldigt, allerede annonceret dette som en strategisk prioritet. Men igen er behovet for international kapital koblet med viden, netværk og erfaring afgørende.

For det tredje: Det danske marked for mindre børsnoteringer må hjælpes; det er pt. omtrent så livligt ssom en dansk fjord ramt af iltsvind, og det bliver i længden et problem, når de mange investorer på et tidspunkt skal dele risikoen med en bredere skare og på sigt realisere deres afkast. Her må og skal en større indsats gøres.