Vi skal hylde hverdagens usexede iværksættere

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvilke ord tænker du på, når du hører ordet ”iværksætter”? Når man følger debatten, bliver det tydeligt, at mange – og desværre også en del politikere – tænker på ord som ”unicorn”, ”børsnotering” og ”venturekapital”. Det hænger sammen med, at vi i dagens Danmark har en overfokusering på hypede iværksættere inden for biotek eller it, der har en målrettet plan om at blive opkøbt af en amerikansk kapitalfond eller opnå børsnotering.

Og når det er her fokus er, bliver det politiske naturligt nok også på eksempelvis at gøre børsnoteringer lettere, selvom det kun er relevant for en forsvindende lille del af iværksættere i Danmark.

Det kan få konkret betydning for den iværksætterstrategi, som regeringen meget snart forventes at fremlægge. Generelt undervurderer vi det store bidrag, som de almindelige, grå og usexede iværksættere leverer til vores økonomi her til lands. Vi ved fra tidligere analyser eksempelvis, at faglærte iværksættere skaber et meget stort antal job. Mængden af hverdagsiværksættere gør en forskel.

Derfor ønsker vi at slå et slag for, at den kommende iværksætterstrategi først og fremmest skal gøre en forskel for de tusindvis af iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende, der skaber vækst og job i Danmark uden at gøre det store væsen af sig. Ikke kun på grund af deres store bidrag til vækst og jobskabelse. Men også fordi det er fra denne gruppe af ”bredden” i dansk iværksætteri, at vi får mange af vores erhvervsmæssige talenter.

Jamen, kan vi så ikke bare identificere de erhvervsmæssige talenter, så vi kan satse målrettet på dem? Hvis vi kunne, ville det svare til at købe lottokuponer med gevinstgaranti. Det hænger ikke sammen, og der er ikke noget, der tilsiger, at danske politikere eller embedsmænd kan forudsige fremtidens vindere, når selv professionelle investorer, der ikke foretager sig andet, ikke kan.

Iværksættere kommer i alle afskygninger, og vi må ikke glemme, at der er mere end én vej til at starte en blomstrende virksomhed. Det skal være lettere for købmanden, smeden, tømreren og alle de andre ”hverdagsiværksættere”, som har startet virksomhed med et personligt drive og en lyst til at skabe noget selv, blandt andet deres eget job. Hele ni ud af ti starter således virksomhed inden for traditionelle brancher fordelt rundt på hele landet. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer dem. Hvis vi får givet disse virksomheder bare lidt bedre vilkår, vil det have en stor effekt alene på grund af antallet.

Det, der vil gavne dem, er de ting, den brede kreds af iværksættere vil kunne mærke i hverdagen.

For det første skal vi have sat en prop i ”regelmaskinen”. Konkret skal vi have et bindende mål for en reduktion i bureaukrati og regelmængde med f.eks. 25 procent. Alene på beskæftigelsesområdet er der mange oplagte steder at sætte ind. Vi anbefaler, at man bl.a. fjerner den regel, der gør, at unge i fritidsjob kun må arbejde to timer på en given dag, og at man fjerner den regel, der gør det dyrere for iværksættere at ansætte, da iværksættere i dag betale for deres medarbejderes to første ledighedsdage.

Det handler også om lettere adgang til finansiering. Der er brug for, at vi får skabt nogle alternativer, der kan supplere banken. Konkret skal vi gøre det langt lettere og billigere at benytte crowdfunding.

Det skal desuden være lettere at få en erhvervskonto, og vi skal have set erhvervsstøttesystemet efter i sømmene, skære de mindst effektfulde dele væk og bruge pengene på i stedet at sænke selskabsskatten, gerne til EU’s minimum, som det er blevet foreslået i debatten.

Endelig bør vi udbrede iværksætterkulturen i Danmark. Det handler selvfølgelig først og fremmest om, at vi behandler vores iværksætter ordentligt, så folk ikke bliver skræmt væk fra at starte selv. Men det handler også om at få fortalt de gode historier. Det gør man bedst ved at få rollemodeller ud. Konkret bør alle elever møde en iværksætter ansigt til ansigt i løbet af deres folkeskoletid.

Derudover bør der undervises mere i iværksætteri på erhvervsskolerne. Iværksættere er ofte faglærte, og det giver derfor god mening, at vi klæder dem bedre på end tilfældet er i dag. Undervisning i iværksætteri vil forhåbentlig give en hel generation af selvstændige blod på tanden til at turde give sig i kast med at realisere deres drømme. Iværksætter er ikke blot man noget, man er, det er også en ånd og kultur, som vi mener, at vi bør inspirere til allerede tidligt i livet.

En mangfoldig iværksætterstrategi har også sin egen selvstændige pointe i at styrke den regionale udvikling i hele landet og ikke blot i bestemte tech-hubs i landets største byer. Iværksætteripolitik er nemlig også regional udviklingspolitik, der sætter lokale erhvervsdrivende i stand til at støtte deres lokalsamfund og sikre beskæftigelse i deres område. Hverdagsiværksættere danner også en underleverandørinfrastruktur, der er essentiel for større virksomheder. Derfor er det afgørende at støtte både den brede kreds af usexede hverdagsiværksættere.

Vi står med den kommende strategi ved en skillevej i dansk iværksætteri, hvor vi kan vælge monokultur eller mangfoldighed. Monokultur ville betyde at satse alle vores midler og opmærksomhed på få udvalgte sektorer og virksomheder, mens mangfoldighed ville omfavne alle iværksættere uanset branche eller geografisk placering.

Vores holdning er klar. Lad os huske, at iværksættere er forskellige og har hver deres unikke styrker. Lad os give dem pladsen og støtten til at trives og bidrage til Danmarks fremtidige succes! Vi opfordrer derfor erhvervsordførerne i Folketinget til at prioritere mangfoldighed i iværksætterlandskabet. Det vil skabe en stærk økonomi, fremme innovation og skabe muligheder for alle, der drømmer om at forfølge iværksætteri som karrierevej.