Må vi bede om et par nytårsforsætter, der ikke handler om mere motion og mindre sukker?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Regeringen har netop rundet sin 1-års fødselsdag, og samtidig venter årsskiftet om hjørnet med nytårsforsæt og løfter om, at i 2024 gør vi det lidt bedre – om ikke andet, når det gælder vores personlige løbetræning og mængden af hverdagsslik.

Jeg vil dog tillade mig at foreslå et par nytårsforsætter til regeringen, som handler om helt andre ting, der er langt vigtigere for vores fællesskab.

Som regeringen selv slog fast i regeringsgrundlaget, og siden ved en række andre lejligheder, er det særdeles vigtigt, at vi får mere kvalificeret arbejdskraft – både i det offentlige og i det private.

Et af hovedpunkterne i regeringsgrundlaget i december 2022 var at styrke beskæftigelsen – nærmere bestemt ved at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030. Det var bestemt en ambition, der var værd at hæve champagneglassene for, da vi hoppede ind i 2023.

På tærsklen til 2024 er lederne ude på arbejdspladserne dog stadig bekymrede for manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det understreges af Ledernes seneste spørgeundersøgelse, hvor førstepladsen på ledernes top 3 er fastholdelse af kvalificerede medarbejdere som den primære ledelsesudfordring for dem og deres arbejdsplads.

På spørgsmålet om, hvilken udfordring de ser som den største for samfundet det kommende år, ligger manglen på arbejdskraft på en andenplads

Vi kvitterer absolut for, at regeringen har gennemført en skattereform, der både øger incitamentet til at arbejde mere og til, at seniorer bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Vi er også glade for det øgede fokus på de omkring 43.000 unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse.

I Lederne har vi skabt Lederalliancen for netop at hjælpe ledere på arbejdspladser landet over til at give unge på kanten af arbejdsmarkedet en støttende hånd i ryggen. Vi anerkender desuden, at regeringen stod fast på afskaffelsen af Store Bededag trods modstand fra mange sider.

Men der skal meget mere til.

Jeg ønsker på vegne af landets ledere – ja, på vegne af hele samfundet – at regeringen i 2024 tager de næste store og ikke mindst konkrete skridt til, hvordan vi får endnu mere kvalificeret arbejdskraft til rådighed.

Når 47 pct. af medlemmerne i Ledernes undersøgelse peger på, at stress og balance i arbejdslivet er på top 3 over de største udfordringer for samfundet i det kommende år, handler det også om, at manglen på medarbejdere ikke alene hæmmer væksten i virksomhederne, det skader også sundhed og trivsel.

For der er naturligvis en stor risiko for, at det slider på dem, der er i arbejde, at de har for få kolleger.

Derudover ønsker vi os, at regeringen gør det muligt at invitere langt flere internationale medarbejdere til Danmark. Som regeringen allerede har erkendt, er der absolut potentiale for at øge antallet af kvalificerede internationale ansatte, men vi har brug for et særdeles hurtigt opgør med unødigt bureaukrati, der spænder ben.

Som nævnt skal vi også have flere unge med, fastholde seniorer og øge incitamenterne til at arbejde mere. Ja, vi er kommet i gang, men vi har brug for at se både grundigt og hurtigt på indretningen af hele vores arbejdsmarked, så vi kan sikre, at de fugle på taget, der kvidrer så løfterigt, kan lande som konkret og mærkbar arbejdskraft.