Vær velkommen, alle nye kvalificerede medarbejdere

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Selvom kalenderen sort på hvidt viser, at det er et nyt år, er der ikke noget, der tyder på, at 2024 bliver anderledes. I hvert fald ikke når det kommer til manglen på kvalificerede medarbejdere.

Store generationer gør sig i disse år klar til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, men de nye generationer af unge kan ikke fylde (sikkerheds)skoene ud. Der er ganske enkelte ikke nok af dem, og en alt for lille andel har valgt at tage en faglært uddannelse. Det gælder ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen samt industrien.

Selvom der i 2023 har været et fald i den økonomiske aktivitet, vurderer omkring en tredjedel af landets virksomheder inden for netop installationsområdet og industrien, at mangel på medarbejdere fortsat skaber begrænsninger, viser tal fra Danmarks Statistik. En tendens, der også ses i Tekniq Arbejdsgivernes egne undersøgelser blandt medlemmerne, hvor knap hver tredje virksomhed skulle ud at rekruttere arbejdskraft i 2023, trods tegn på afmatning i begyndelsen af året.

Manglen på medarbejdere er således ikke et aktivitetsdrevet problem alene, men også et strukturelt problem, hvor udbud af medarbejdere og kompetencer ikke afspejler efterspørgslen efter samme. Det handler altså ikke kun om, hvor meget vi producerer i Danmark, men også hvad vi producerer, og om vi har de rigtigt uddannede til at løse opgaverne med for eksempel grøn omstilling og digitalisering. Og her tegner optaget på erhvervsskolerne desværre ikke et rosenrødt billede af fremtiden. Faktisk langtfra.

Kigger man på smede-, elektriker- og vvs-energiuddannelsen var der i oktober sidste år samlet set 9.390 lærlinge i gang. Det lyder umiddelbart pænt, men en analyse fra Concito og Mandag Morgen viser, at behovet alene til at løfte de opgaver, der er forbundet med grøn omstilling, er meget større. Blandt andet fremgår det af analysen, at der i 2030 vil mangle knap 10.000 smede. Der er lang vej endnu, da der p.t. er omkring 2.000 lærlinge i gang på smedeuddannelsen.

Vi har med andre ord stor jobsikkerhed, virksomheder som sukker efter flere lærlinge, og politikere, der drømmer om bedre erhvervsskoler. Og det er entydigt positivt, at der er politisk vilje til at fokusere på lærerkompetencer og teknisk udstyr til erhvervsskolerne og de tekniske uddannelser. Men for at løse udfordringen med manglen på kvalificerede medarbejdere, er vi nødt til at spille på alle tangenterne samtidig.

For eksempel skal vi se på, hvordan vi fastholder nuværende medarbejdere, for eksempel seniorerne, længere, hvordan vi øger brugen af teknologi og kunstig intelligens (AI), så vi målretter medarbejdere til opgaver, som ikke kan automatiseres, og hvordan vi tiltrækker flere udenlandske kollegaer.

Svaret er altså ikke enkelt og ensporet. Det kræver, at vi foretager de nødvendige beslutninger og reformer. Men det kræver også politisk mod til at ændre på strukturerne og tænke nyt. Hvis vi skal løse problemet, skal vi som samfund ændre på den måde, vi arbejder. Vi skal turde skabe rammerne for, at virksomhederne kan favne de nye teknologier, at vi får flere til at tage en teknisk faglært uddannelse, og vi skal tænke mere over, om vi for eksempel kan sikre, at seniorerne bliver længere - også dem, som ikke er selvstændige.