Dansk særregel koster omsætning for hoteller og restauranter
I lande som Sverige, Finland kan virksomheder trække den fulde moms fra ved ekstern bespisning. Det kan de ikke i Danmark, og det betyder, at mange fravælger muligheden for at holde virksomhedsarrangementer ude af huset. Det er på tide at gøre op med den særregel.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Hver eneste dag byder restauranter, hoteller og konferencecentre velkommen til små og store virksomheder, der holder virksomhedsarrangementer så som kurser, konferencer, julefrokoster og jubilæer. Mad og drikke er en vigtig del af arrangementet.
Hvis der var fuldt momsfradrag på erhvervsmæssig bespisning, ville flere virksomheder afholde flere arrangementer på de danske hoteller, restauranter og konferencecentre. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, hvor hele 40 pct. af vores medlemmer svarer, at de ville holde flere arrangementer eksternt i Danmark, hvis bespisning blev fuldt momsfritaget.
Som det er i dag, kan virksomheder kun trække 25 pct. af momsen fra i forbindelse med bespisning på restauranter og til eksterne konferencer. Der gælder helt andre regler i lande som Sverige, Finland og Tyskland, hvor virksomheder kan trække den fulde moms fra ved ekstern bespisning.
Vores rundspørge viser klart, at det er kroner og ører, der spiller den største rolle, når en virksomhed skal vælge om et arrangement skal afholdes internt i egne lokaler, eksternt eller i udlandet.
Det betyder, at den danske særregel på moms er med til at påvirke efterspørgslen fra både ind- og udland. Når økonomi vejer tungt i beslutningsprocessen, kan Danmark nemlig risikere at blive valgt fra på grund af den særlige momsregel på bespisning og det faktum, at Danmark generelt har et af de højeste momsniveauer i Nordeuropa.
Det er simpelthen på tide, at politikerne starter en samtale om og handler på den unfair konkurrence, som erhvervsturismen i Danmark har i forhold til landene omkring os.
I Danmark er momsen på varer og tjenesteydelser 25 pct. Det er en høj sats sammenlignet med de øvrige lande i det nordeuropæiske konkurrentfelt. Samtidig adskiller Danmark sig fra hovedparten af de nordeuropæiske lande ved ikke at have differentieret moms på hotel- og restaurationsydelser.
Danmark, Sverige og Norge har de højeste generelle momssatser i Nordeuropa lydende på 25 pct., og i Finland er den generelle momssats 24 pct. I såvel Sverige som Finland opereres dog med permanent differentieret moms og dermed med lavere momssatser inden for hotel- og restaurationsbranchen. I Sverige er både hotel- og restaurationsmomsen således 12 pct., og også i Norge er hotelmomsen f.eks. på 12 pct.
Ved at give virksomheder fuld momsafløftning ved bespisning af kunder, leverandører og personale på restaurant, café, konferencehotel mv. – og ligestille Danmark med stort set alle andre lande, der har en lignende ordning – kan efterspørgslen øges på de danske spisesteder, og branchens konkurrencedygtighed styrkes internationalt.
Momsfradraget for restaurationsydelser er 25 pct. i Danmark. I Sverige, Finland, Storbritannien og Tyskland er der 100 pct. momsfradrag på restaurationsydelser. Reglerne gælder for både danske og udenlandske virksomheder. Det giver en skæv konkurrencesituation for danske virksomheder i forhold til nogle af vores nærmeste konkurrenter.
Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at virksomheder gives fuld momsafløftning ved restaurantbesøg. Forslaget forventes at koste 3,4 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. På grund af provenutabets størrelse kan et fuldt normaliseret momsafløft indfases via en trappemodel.
