For nylig blev jeg kaldt helt almindelig. Og heldigvis for det

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For nylig var jeg i forbindelse med arbejdet til en middag med en stor gruppe mennesker. Og her faldt ordene fra en borddame, som jeg har tænkt en del over: ”Du er dygtig, men også helt almindelig.” Det var åbenlyst en anerkendelse fra en vestjyde med begge ben på jorden. Men alligevel tænkte jeg straks ”er jeg det?” og ”har jeg lyst til at være helt almindelig’’?

I den danske ordbog står der: ”Almindelig – noget som ikke adskiller sig fra gennemsnittet; uden bemærkelsesværdige eller påfaldende egenskaber”. Og hvem har lyst til at være det? I en tid og verden, hvor det at være i centrum, noget særligt og en ”main character” søges og dyrkes som aldrig før. Er man overhovedet noget værd, hvis man ikke er ”bemærkelsesværdig eller med påfaldende egenskaber”?

Hertil kan jeg sige: Ja, det er man. Fordi det at være almindelig betyder at være, som folk er flest. Og i dette land, i vores virksomheder, blandt de mennesker, de fleste af os omgås, kommer det at være almindelig med en lang række bundsolide værdier.

Hvis man er almindelig, er man som regel noget så vigtigt som en aktiv del af det samfund, der omgiver én. Man står op hver dag og passer sin skole, sit studie eller arbejde. Man indgår i – og bidrager til – en række forpligtende og givende fællesskaber, som er noget af det vigtigste for os som mennesker. Man begår ikke kriminalitet. Og man kerer sig om sine kammerater, sine kolleger og sin familie.

Det er o.k. at være almindelig

Men det virker, som om alt for mange – især børn og unge – fra forældre, sociale medier og omgivelser i øvrigt får indtryk af og tror på, at det ikke er o.k. at være almindelig. At de skal være ualmindeligt særlige og perfekte. De bedste, smukkeste og blive set og hørt. Hele tiden. Og det lægger et alt for stort pres på dem.

Det er veldokumenteret og bl.a. pointeret af Psykiatrifonden i 2021 i en undersøgelse blandt unge mellem 16 og 24. Her svarede over halvdelen af de unge, at de kun føler sig gode nok, når de har succes i alle aspekter af deres liv som skole, job, venner, fritidsaktiviteter og udseende.

Det medfører, at alt for mange kommer til at føle sig mere uformående og mindre værd. Fordi de ikke er den bedste boldspiller, den smukkeste i klassen, den dygtigste til alle fag, bor i det pæneste hus eller har flest followers. Det er problematisk. For sådan ser livet nu engang ikke ud for flertallet.

Vi skal have nogen, der er noget særligt, men ...

Forstå mig ret. Der er absolut ingen skam i, at vi forfølger og opnår resultater. Det har vi brug for. Det er med til at vise nye veje og anskuelser, flytte os og udvikle os. Vi skal have nogen, der kan noget særligt, stræber højere end alle os andre og går efter guldet. Ellers risikerer vi at falde hen og gå i stå. Men vi skal og kan altså ikke alle være bedst til alt.

Jeg møder og arbejder hver dag sammen med helt almindelige mennesker, og de møder og arbejder med helt almindelige mig. Og mine kolleger og jeg bærer på og værner om en række værdier, der skaber og driver virksomheder, bygger sunde sociale sammenhænge og er grundlaget for de liv, de fleste af os lever.

Vi almindelige er retskafne, arbejdsomme, pligtopfyldende, reelle, sociale og omsorgsfulde. Vi skaber værdi, er troværdige og tæt forbundne. Både os lidt ældre og de indimellem udskældte yngre. Hver især og sammen er vi grundlæggende med til at sikre, at vores hverdag, fritid, familier og samfund hænger sammen. Og er blandt verdens bedste.

Derfor: Hvis du er og indimellem også føler dig almindelig eller måske endda får det at vide, så vær stolt af det, og klap dig selv på skulderen fra mig.

For det er helt almindeligt og o.k. at være almindelig. Men ualmindeligt værdifuldt.