Ja tak til ambitiøst CO2-loft: Lad os forløse byggeriets potentiale

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er cirka en tredjedel af den danske CO2-udledning, der ligger på forhandlingsbordet, når politikerne skal blive enige om et nyt klimaloft for byggeriet. Forhandlingerne er netop begyndt, og mulighederne, der ligger i den nye regulering, kan næppe undervurderes.

Byggeriet er nemlig – som toppen af isbjerget for en samlet bygge- og ejendomsbranche, der står for mere end 30 pct. af CO2-udledningen i Danmark – helt afgørende for den grønne omstilling. Min bekymring går på, at parterne når frem til en mindre justering af business as usual, og at vi dermed taber en stor mulighed i på gulvet.

Byggeri og ejendomme er ellers helt oplagt at klimaregulere. Her er nul risiko for ’lækage’, hvor produktionen flytter til udlandet. Udenlandsk produceret byggerier vil heller ikke ’vælte ind’ over grænsen. Hvis man vil bygge i København, og lovgivningen dikterer, at det skal ske med et lavere CO2-aftryk, så må man forholde sig til det.

Forhandlingerne er også en mulighed for dansk erhvervsliv. Der skal nemlig bygges meget. Ikke bare i Danmark men på verdensplan. Det internationale bynetværk C40 anslår, at godt halvdelen af de bygninger, der vil eksistere i 2050, endnu ikke bygget, hvis efterspørgslen skal imødekommes.

Det svarer til at opføre en by på størrelse med New York hver måned, eller en by på størrelse med Stockholm hver uge, indtil 2050. Vi har med andre ord travlt, og lige nu tyder intet på, at byggerierne bliver videre grønne.

Problemet ligger dels i manglende regulering. Frankrig indførte som det første land i verden et CO-loft over byggeriets udledning. Det var i 2020. Siden er en større håndfuld lande fulgt med. Danmark gjorde det i 2023, og her giver tre tal en pejling af ambitionsniveauet: CO2-loftet for byggeri på mere end 1.000 kvm er på 12 kg CO2 pr. kvm pr. år.

Til sammenligning udleder det gennemsnitlige byggeri 9,5 kg CO2 pr. kvm pr. år. Alle kan med andre ord være med, og for mindre byggerier er der stadig frit slag. Vi ser ikke meget større ambitioner i andre lande.

Pt. kappes byggeriets organisationer og alliancer om at byde ind med forslag til det nye CO2-loft. Mit håb er, at der landes en aftale i den mest ambitiøse ende af skalaen. Den grønne omstilling er i gang, men det går slet ikke hurtigt nok. Årsagerne er mange, men det er særligt det historiske, økonomiske og kompetencemæssige, der spiller ind.

Desuden skal nye løsninger være gennemprøvede. Nye ejendomme må ikke være usunde at bo i, der skal tænkes på brandsikkerheden, og de skal helst blive stående. Resultatet er, at det trods forbedringer i løbet af de seneste år stadig er stål, beton og andre CO2-tunge materialer og processer, som dominerer byggeriet.

Der findes ellers mange CO2-reducerede løsninger, og konsulenthuset McKinsey har eksempelvis udpeget 22 alternativer til eksisterende metoder, som inden for de næste 5-10 år kan reducere CO2-emissionerne fra byggeri og ejendomme med op til 75 pct., hvis de implementeres i stor skala. Hos Nrep har vi selv en række projekter i støbeskeen.

Fordelen ved et ambitiøst loft over CO2-udledningen er, at det vil accelerere løsninger og initiativer, som allerede findes. Det vil skabe en nødvendig efterspørgsel på nye materialer. Det vil også føre til fornyet kreativt og nye bud på, hvordan ejendomme kan tilgodese både mennesker og planet.

En sådan udvikling vil bibringe vigtig erfaring, som der vil være efterspørgsel på uden for landegrænserne, og Danmark kan blive en magnet for investeringer, hvor nye løsninger udvikles, afprøves og skaleres. Udenlandske besøgende, der allerede valfarter til Danmark for at se verdensførende arkitektur, vil også kunne slå vejen forbi klimavenlige byggerier og søge viden om bæredygtig dansk byggekunst.

Det bliver nødvendigt med kompetenceløft. Vi skal også have en hurtig og sikker godkendelse af nye byggematerialer og -metoder. Disse ting vil medføre ekstraomkostninger, som vil udgøre en kortsigtet udfordring, men som på den længere bane vil blive en fordel. Hvis det ikke er muligt at bygge med stor CO2-udledning, vil andre løsninger spire frem.

Bygge- og ejendomsbranchen er stadig klimakrisens helt store synder – større end landbruget. Den kan omvendes, men det skal gå hurtigere. En visionær lovgivning vil forpligte en fragmenteret branche til at løse den fælles udfordring til gavn for den grønne omstilling og branchens fremadrettede muligheder.

Lad os få et ambitiøst CO2-loft.