Han passede til 12 ind i rollen som filialdirektør. Nu står mysterierne i kø

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvorfor begynder en direktør i en bank angiveligt at stjæle penge fra sine kunder?

Han har ikke spillegæld. Ikke noget misbrug. Ingen fjender. Han er aktiv og værdsat i lokalsamfundet, træner i sin søns fodboldklub, kompetent til sit arbejde og så populær blandt sine kolleger og ansatte, at der efter sigende blev grædt, da hans mulige forbrydelse blev kendt. Da Skjern Banks administrerende direktør meddelte, at direktøren for Bramming-filialen var blevet bortvist og meldt til politiet for at have stjålet penge fra sine kunder.

Filialdirektøren er senest set i sin bil, på vej ud af Bramming. Da havde han slettet sin Facebook-profil og været forbi sin kæreste, der er revisor, og gjort det forbi. Kort for hovedet. Lige så ordknap var han aftenen forinden, da en nær ven ringede. Der var noget galt, kunne vennen mærke, men hvad der var galt, ville filialdirektøren ikke nærmere ind på, end at han ”havde været i Bilka”.

Kan filialdirektøren i virkeligheden være uskyldig? Bestemt. I Danmark er ingen skyldige, før de er dømt. Men hvis han HAR stjålet penge fra sine kunder – ifølge Skjern Bank mellem en og to mio. kr. – står et spørgsmål på ét ord og dirrer i luften:

Hvorfor?

Bankmanden fra Bramming fremstår som soliditeten selv. Set fra sidelinjen passer han til karakteren 12 i rollen som filialdirektør i en vestjysk stationsby. Han får prædikaterne ”utrolig rar” og ”dygtig”, da Finans’ udsendte journalist spørger Bramming-borgere, hvordan de kender ham. Han skaber tillid omkring sig. Den tillid, der får gamle kunder til at blive i en bank og nye til at komme til. Derfor er det, at Skjern Banks administrerende direktør gør ham til filialdirektør i en ung alder. Han kan kunsten at flette ind i et lokalsamfund.

Hvorfor pokker er det, at sådan en mand begynder at stjæle penge fra sine kunder? Pusle med overførsler fra deres konti til hans konti i andre banker – igen givet, at han HAR gjort det, som Skjern Bank har oplyst?

Hans økonomi er sund. Hans livsførelse er sund. Intet peger på et dobbeltliv. Og dog: Ud fra hans omgivelsers udsagn passer han næsten FOR konformt ind i filialdirektør-i-vestjysk-stationsby skabelonen. Man kigger efter slangen, der frister. Hvor er den uvane eller lidenskab, der gør ham menneskelig?

Da filialdirektøren mærker jorden brænde under sig, træffer han et opsigtsvækkende valg. Han lægger IKKE kortene på bordet. Han beklager IKKE sine handlinger. Han forklarer IKKE årsagen til dem, så omverdenen kan se, at der var en mening bag dem.

Spekulativt f.eks.: At han begyndte en ”leg” med kundernes penge, fordi de aldrig stillede spørgsmål til smådifferencer. At livet var blevet så forudsigeligt, at han begyndte at begå hærværk på det. At en indre vrede trængte sig på, og han mærkede, at bedraget gav lettelse. Som når andre smadrer en tallerken eller tæver en hovedpude. Eller hvad nu årsagen var.

Filialdirektøren handler IKKE som Søren Kierkegaards spidsborger-arketype, der altid gør det, som omverdenen forventer, fordi spidsborgeren aldrig stiller spørgsmål ved, om det forventede nu også er det rigtige. I stedet sletter han sin Facebook-profil, gør det forbi med kæresten og haster ud af Bramming.

Filialdirektøren handler stik modsat den spidsborger-aura, der er omkring ham, ud fra omverdenens beskrivelse af ham. Han er manden, der i den grad har flettet ind i sit lokalsamfund, tilpasset sig dets normer og forventninger og bakket op om dem. Han har i den grad aflæst, hvad man skal gøre for at vinde Brammings tillid. Men da han angiveligt viser sig at have svigtet tilliden, er der ingen spidsborger-bekendelse af skyld og overgivelse til straf. I stedet vælger han i overført betydning at slette harddisken og haste ud af byen.

Hvorfor?

Hvis han havde fulgt Søren Kierkegaard-arketypen og gået til bekendelse, havde der været et ”hvorfor” mindre. Nu er der tre.

Det første: Hvorfor går han ikke til bekendelse, da banken opdager uregelmæssighederne?

Det andet: Hvorfor betror han ikke et eneste menneske, at den er gal – ikke engang sin kæreste eller nære ven?

Det tredje: Hvorfor begynder han at stjæle penge fra sine kunder – igen nævnt med den disclaimer, at Skjern Banks udsagn er korrekt?

Denne sag handler om tillid og bedrag. Men måske på et andet niveau end en bankkontrol kan afdække.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk