Du kan ikke pynte på en mødding – selvom det kan være fristende

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Riv plasteret af, Svesken på disken, Du kan ikke pynte på en mødding og så videre.

Der findes et væld af udtryk og analogier for at sige tingene, som de er. Alligevel sker det modsatte hver eneste dag blandt ledere, når salget svigter, fyringsrunder skal gennemføres eller shitstorms banker på. Mange mennesker har en naturlig aversion imod det, som kan påføre skuffelse eller direkte smerte på andre, og derfor forsøger vi at undvige, udskyde eller pynte på sandheden, så den ikke slår så hårdt.

Der sker desværre blot det, at det bliver sværere som leder at sætte en tydelig retning og følge strategien, og problemerne kan dermed blive større.

Emnet om at lede en virksomhed i sidevind, og hvordan man vælger at gå til situationen, blev aktualiseret for mig igen, da jeg så DR’s nye serie om topledere, hvor Mads Nipper, CEO for Ørsted, holder øjenkontakten med journalisten og uden at blinke forklarer, at det er hans ansvar, at aktiekursen er faldet næsten 40 pct. de seneste 12 måneder, og hvilken katastrofe det er.

Han forsøger ikke at tale udenom. Han er ærlig, lægger kortene på bordet og står til ansvar. Det virker ligetil, men det kræver en del mod og is i maven at have den tilgang. I mine øjne er det den rette og den, der kommer til at være mest fordelagtig for både virksomhed og medarbejdere.

I en noget mindre målestok blev jeg selv konfronteret med en meget svær beslutning, da vi hos Købstædernes Forsikring måtte sige farvel til en række trofaste medarbejdere for nogle måneder siden. Jeg var ikke i tvivl om, at det var den ansvarlige og rigtige beslutning for virksomheden, men det gjorde den på ingen måde let. Derfor var det også vigtigt for mig, at vi kunne fortælle om beslutningen helt transparent til alle vores medarbejdere, da dagen oprandt.

Min erfaring er, at jo mere ’to the point’, vi fortæller historien, jo færre spøgelser vil der være, og det er samtidig lettere for alle mellemledere at formidle historien. Uanset hvilken beslutning, historien handler om.

Ved hændelser som disse, hvor virksomheden får en del ridser i lakken, er det, at vi bliver udfordret som ledere, for det er her, vi skal stå fast – ikke kun på beslutningen, men også kommunikationen af den beslutning, der er truffet. Det kan være svært, og i tilfælde som vores, hvor vi var nødsaget til at sige farvel til gode kolleger, vil min tese være, at alle ledere vil have en skyldfølelse over at påføre alvorlige ændringer til mennesker liv, som de ikke har bedt om.

Det findes der desværre ingen forsikring for, derfor er den eneste vej at gøre det ordentligt og forberedt. Til den forberedelse hører der en god portion kommunikation, procesplaner og træning.

Derudover er det ledelsens opgave at vise vejen frem. Vi kan så at sige ikke efterlade organisationen foran møddingen. Vi skal fortsætte med at pege på virksomhedens, organisationens, teamets og individets hovedopgave, sådan at man som medarbejder kan orientere sig og få en chance for at medvirke til at løse udfordringerne og bringe virksomheden og sig selv et bedre sted hen.

Hvis disse situationer på noget tidspunkt skulle gå hen og blive hverdag og ikke udfordre mig, vil jeg kigge mig selv grundigt i spejlet og overveje, hvad næste skridt skal være. For sådan må det ikke blive.

Som ledere skal vi også turde tale om de svære ting og modgangen, som alle virksomheder kan opleve på den ene eller den anden måde. Derfor var det også et nybrud, da Mads Nipper på nationalt tv åbnede for sin egen skuffelse over resultaterne og talte åbent om sit ansvar.

For rullende kameraer fortalte han personligt om tab af kontrol, og det er måske essensen af de situationer, som alle virksomheder oplever, når der opstår udfordringer. Vi vil helst have kontrollen, og vi vil være en del af en succes, men virkeligheden er nu engang sådan, at det kræver et kontroltab fra tid til anden at blive en succes, og ikke mindst at vi kan formå at være i de udfordrende situationer uden at haste for hurtigt videre.

Så lad møddingen fremstå som en mødding, mens du samtidig peger frem og giver organisationen en klar retning, det er til alles fordel i sidste ende.