Danish Crown giver op i greenwashing-retssag: Det er godt nyt for andre virksomheder
Med afslutningen på Danmarks første klimaretssag er tiden, da danske virksomheder kunne være grønne for sjov, forbi. Det kræver solid dokumentation at lovprise produkter for klimarelaterede kvaliteter. Det har Danish Crown nu erkendt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Fredag i sidste uge foretog Danish Crown en bemærkelsesværdig kovending. Slagteri- og industrigiganten lagde sig fladt ned i det, der er blevet døbt Danmarkshistoriens første klimaretssag.
Det er godt nyt for forbrugerne, klimaet samt de virksomheder, som gør sig umage med at reducere klimaaftrykket samt kommunikere troværdigt herom. Når der bliver slået ned på greenwashing, kan forbrugerne nemlig have tillid til de grønne udsagn, de møder på deres vej.
Sagen går tilbage til 2021, da Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen sagsøgte Danish Crown for virksomhedens stort anlagte reklamekampagne fra 2020. Den ene anklage gik på det klistermærke, som forbrugerne kunne møde på svinekødet i køledisken: ‘Klimakontrolleret Gris’. Den anden gik på det udsagn, som fulgte kampagnen: ‘Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror’.
I den ene side af retslokalet sad de to grønne organisationer, støttet af Forbrugerrådet Tænk, i den anden sad Danish Crown støttet af de to magtfulde industriorganisationer DI og Landbrug & Fødevarer. Reklamekampagnen til 7,5 mio. kroner var ifølge flere medier Danish Crowns dyreste nogensinde.
Med Danish Crown-sagen er det slået fast, at man skal kunne dokumentere sine grønne resultater, og at det ikke er nok med gode hensigter.Astrid Haug
I marts blev Danish Crown så dømt skyldig vedrørende klimakontrolleret gris, men frikendt angående udsagnet om mere klimavenlig. Klimabevægelsen ankede sagen til Højesteret. I sidste omgang fik de støtte fra Forbrugerombudsmanden, og så var det, at Danish Crown valgte at opgive og erklære sig enig i alle anklagepunkter om greenwashing, herunder et forbud mod at anvende udsagnene fremadrettet.
Det er historisk, at det er lykkedes de to små organisationer, Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, at vinde en sag over en stor dansk virksomhed, bakket op af stærke erhvervsorganisationer. Det bør give stof til eftertanke i andre store virksomheder - kunne det samme ske for os?
Sagen viser, at kampen om, hvornår noget anses for greenwashing eller ej, stadig er til forhandling, og at man som virksomhed gør klogt i at lytte til den kritik, der kommer fra klimaaktivister og bekymrede borgere. Det betyder også, at man som virksomhed skal tænke sig godt om, når man vælger rådgivere og reklamebureau, ligesom man bør være opmærksom på, om underleverandørers og samarbejdspartneres klimakommunikation er indenfor skiven.
Samtidig er det vigtigt for virksomheder at forstå forskellen på jura og den offentlige mening. Man kan således godt være inden for loven, men stadig møde kritik fra organisationer, borgere, medier m.m., som mener, man går for langt i sin klimarelaterede kommunikation.
Omvendt skal man ikke læse dommen og indrømmelsen som, at man ikke længere kan kommunikere om grønne resultater. For der er masser af muligheder for at kommunikere sagligt og engagerende omkring sine grønne tiltag, ligesom der hver dag er masser af virksomheder, som gør det rigtig godt.
Vi skal ikke mange år tilbage, før virksomheder omkostningsfrit kastede om sig med ord som bæredygtig, klimavenlig, etc. Der er stadig mange virksomheder, som bruger disse og lignende udtryk uden den nødvendige dokumentation. Det vil der forhåbentlig blive ryddet op i nu. Med Danish Crown-sagen er det slået fast, at man skal kunne dokumentere sine grønne resultater, og at det ikke er nok med gode hensigter.
Sagen vil give klimaorganisationer og borgere blod på tanden, så vi vil sandsynligvis se flere klimaretssager i fremtiden. I sidste uge fik en gruppe schweiziske kvinder under navnet KlimaSeniorinnen medhold i en sag ved den europæiske Menneskerettighedsdomstol mod staten Schweiz for ikke at have gjort nok for at forhindre klimakrisen, ligesom der i de senere år har været en række klimaretssager i EU og USA.
Der bliver i disse år stillet større krav til virksomhederne fra forbrugerne og EU med bl.a. CSRD og Green Claims Directive. Det er således noget, som både små og store virksomheder skal forholde sig til, uanset hvor ambitiøs man i øvrigt er på klimaets vegne.

